Keratoconus

Hvad er keratoconus?

Keratoconus betyder på dansk keglehornhinde. Det er en sygdom i hornhinden, der påvirker synet. Ved keratoconus bliver hornhinden tyndere ind mod midten. Hornhinden er således ikke længere jævn rund og med ens tykkelse. Det fører til, at den tynde del buler ud, og der dannes en form for kegle, som kan give bygningsfejl og eventuel nærsynethed.

Keratoconus viser sig som dobbeltsyn og ret hurtige ændringer i brillekorrektion og efterhånden dårligt syn, som ikke kan korrigeres med brille.

Keratoconus er en sygdom i hornhinden, der ikke kan behandles med nogen form for medicin, og den kan ikke kureres. Men sygdommen kan i de fleste tilfælde afhjælpes med hårde kontaktlinser. I sværere tilfælde kan en hornhindetransplantation komme på tale. Keratoconus smitter ikke.

DEBAT

Kender du til øjenproblemer, har du brug for et godt råd til at tackle det?

I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd med andre brugere.

Debat om øjne

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man keratoconus?

Keratoconus er en sjælden sygdom. Årsagen til, at nogle mennesker udvikler keratoconus kendes ikke, men i nogle tilfælde er det genetisk betinget (arveligt). Keratoconus kan optræde sammen med allergier, som for eksempel astma , eksem og høfeber .

Antallet af mennesker der får sygdommen varierer fra én ud af 3.000 til én ud af 10.000 afhængigt af, hvor i verden man bor. Mænd rammes hyppigere af sygdommen (65 procent) end kvinder (35 procent).

Hvordan føles sygdommen?

Keratoconus opdages som regel ved, at patienten undersøges for nedsat afstandssyn. Keratoconus udvikler sig forskelligt fra patient til patient og fra øje til øje. Hornhinden i det ene øje kan nogle gange være slemt påvirket, mens hornhinden i det andet øje næsten ikke er påvirket.

Ændringerne i hornhinden kan stabilisere sig over få måneder eller fortsætte i mere end 20 år for derefter pludselig at stoppe. De fleste får konstateret sygdommen i ungdomsårene, men sygdommen kan også udvikle sig hos ældre mennesker.

Sygdommen er i sig selv ikke smertefuld, men i forbindelse med tilpasning af kontaktlinser kan øjet blive irriteret. Der er en lille risiko for at der kan opstå infektioner i øjet når der bæres kontaktlinser.

Hvad kan man selv gøre?

  • Sørg for at have rigeligt med lys når du for eksempel læser. Pupillen trækker sig sammen ved meget lys og derved koncentreres de indfaldne stråler, så synet forbedres

  • Brug beskyttelsesbriller, for eksempel cykelbriller. Det kan være smertefuldt at få noget i øjet når man har hårde kontaktlinser i. Briller kan også beskytte en transplanteret hornhinde.

  • Brug solbriller ved stærkt og direkte lys. Stærkt lys fra solen for eksempel, kan virke meget irriterende på øjet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Keratoconus kan i udtalte tilfælde ses i øjenlægens spaltelampe, men ellers diagnosticeres Keratoconus ved hjælp af en slags skanner der viser hvordan overfladen af hornhinden ser ud. På denne måde kan uregelmæssighederne i hornhinden nemt ses.

Udsigt for fremtiden

Selv om der ikke kan siges noget om hvor meget keratoconus vil udvikle sig hos den enkelte, er det ikke en sygdom der fører til blindhed. I de sværeste tilfælde kan der dog være et meget reduceret syn.

Med den behandling der findes i dag, er det muligt for de fleste at opretholde en normal livsstil. Men der vil for de fleste være perioder, hvor synet kan være meget dårligt, og hvor der skal kæmpes for at finde de rigtigt tilpassede kontaktlinser for eksempel, eller der skal ventes på, at en transplanteret hornhinde begynder at virke.

Hvad er følgerne af keratoconus?

Når først kontaktlinserne er blevet tilpasset, giver sygdommen for mange keratoconus patienter ikke de store gener, og mange klarer sig herefter i mange år. For andre vil der være svære perioder, mens linserne tilpasses, eller mens der ventes på at hornhinden vokser sig fast efter en transplantation.

De fleste må indstille sig på, at der vil være perioder, hvor tingene er besværlige. At have keratoconus kræver ofte stor tålmodighed, hvilket måske især for de unge ikke er det nemmeste i verden.

For nogle kan det også være nødvendigt at tænke over valg af uddannelse.

Hvordan behandles sygdommen?

I de tidlige stadier kan forværring af keratoconus sygdommen bremses ved en operation hvorved hornhindens struktur forstærkes. Behandlingen kaldes på engelsk ”cornealcross-linking”. Ved behandlingen dryppes et lysfølsomt stof, riboflavin (vitamin B-2), i øjet og stoffet trænger ind i hornhinden. Herefter belyses hornhinden med ultraviolet lys. Behandlingen medfører at hornhindens kemiske struktur forstærkes og det kan således undgås at sygdommen forværres.

  • Briller: De letteste tilfælde kan korrigeres med briller, men dette er oftest kun nok i kort tid efter sygdommens start.

  • Kontaktlinser: Dette er den mest anvendte behandlingsform. Jo bedre tilpassede kontaktlinserne er, jo bedre bliver synet. Der anvendes næsten altid hårde kontaktlinser. Disse kompenserer for den uregelmæssige overflade, og kan dermed rent mekanisk giver et bedre syn. Kontaktlinserne tilpasses individuelt, og det kan tage lang tid og kræve stor tålmodighed at finde de rigtige linser.

  • Mindre operationer: I tilfælde hvor briller eller kontaktlinser ikke kan give et tilfredsstillende syn, men hvor sygdommen ikke har udviklet sig for meget kan en overfladisk laser behandling af hornhinden eller indsættelse af små plast ringe i hornhinden ofte bedre synet.

  • Hornhindetransplantation: Mellem 80 og 90 procent af alle der lider af keratoconus behøver ikke blive opereret. Af de mellem 10 og 20 procent der behøver operation, er det kun fem procent der skal opereres på begge øjne.

Transplanteret hornhinde hvor tråden fra operationen ses. Tråden fjernes igen.
Der findes to typer af hornhindetransplantationer. En hvor hele hornhinden udskiftes, og en hvor kun de øverste lag skiftes ud. Den sidstnævnte kaldes en lamellær transplantation. Den nye hornhinde er i begge tilfælde fra et andet menneske, som har valgt at være donor. En hornhindetransplantation gør ikke ondt. Men det kræver stor tålmodighed at vente på, at synet kommer igen.

Hornhinder læges langsomt, og det tager derfor op til 1½ år før synet igen er stabilt og brugbart. Man er dog ikke sygemeldt hele perioden. I de første måneder efter operationen skal man holde sig i ro, og øjet skal dryppes eller smøres med salve.

Da hornhinden ikke er forsynet med blodkar og derfor er isoleret fra resten af kroppen, kan man forholdsvis let transplantere en donor-hornhinde. Dette skyldes at blodets antistoffer ikke kommer i forbindelse med det fremmede væv som ved andre former for transplantationer.

Vil du vide mere?

Dansk Keratoconus Forening Dr. Priemes Vej 10, 1. tv.1854 Frederiksberg C www.keratoconus.dk 33 24 01 00

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 03.12.2012