Annonce

Knæskader - menisken

Hvad er en meniskskade i knæet?

I knæleddet findes der to halvmåneformede bindevævsskiver, som ligger fast oven på skinnebenet. Disse bindevævsskiver kaldes menisker. Man taler om en udvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet, som vender væk fra det andet ben. Og en indvendig menisk, som ligger i den del af knæleddet, som vender ind mod det andet ben.

På billedet vises højre knæ set forfra.

Meniskens funktion er primært at optræde som støddæmper. Den tager en del af belastningen fra knoglerne ved gang og især ved løb. Hvis ikke vi havde menisken, ville knoglebrusken blive belastet meget hårdt. Menisken er også med til at give en vis stabilitet i knæet.

Når man taler om meniskskader menes der som regel en skade, hvor der er opstået en revne i menisken. En sådan revne kan nogle gange medføre at der en "fri flap" af menisken som kan komme i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebensknoglen. Derved kan der opstå "klik" i knæet når det bevæges, fordi knoglerne glider hen over meniskflappen. Nogle gange opstår der regulære "aflåsninger" hvor knæet ikke kan bøjes eller strækkes fordi den frie meniskflap forhindrer bevægeligheden i knæet.

Andre gange bevirker revnen i menisken ikke at der kommer noget i klemme så der kommer aflåsninger eller "klik", men der kommer smerter når man træder ned på knæet/menisken, der kan også være smerter hvis man skal rejse sig fra hugsiddende.

En meniskskade kan opstå pludseligt i forbindelse med en forkert belastning, eller den kan opstå over tid som et led i aldersbetingede forandringer i meniskens struktur.

En meniskskade kan være enkeltstående, men ved større uheld med knæet er det ikke ualmindeligt, at man samtidig også oplever skader på andre strukturer i knæet. Det kan for eksempel være skader på korsbånd, sideledbånd og brusk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor hyppige er meniskskader, og hvem rammes?

Det er faktisk svært at sige hvor hyppige meniskskader er. Nogle opgørelser angiver at der opereres 350 personer pr. 100.000 indbyggere pr år Men, antallet af personer med meniskskader er langt større, nok omkring det dobbelte. Rigtig mange skal ikke opereres og mange vil med tiden være fuldstændig eller næsten uden symptomer. Jo ældre man bliver, jo flere vil have meniskskader og mange af disse skader vil ikke kræve operativ behandling.

Overvægt disponerer også til meniskskader.

Hos yngre personer er der en overvægt af skader hos idrætsaktive, og der ses flere skader hos mænd end hos kvinder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan får man en meniskskade?

Meniskskader opstår oftest, når der kommer en form for vrid i knæet, mens det er bøjet. Derved kan en menisk komme i klemme mellem lårbensknoglen og skinnebenet og blive vredet i stykker. Denne skadesmekanisme vil være typisk for den akutte meniskskade.

Dette kan være i forbindelse med belastning/vrid ved idræt hvor man enten belaster knæet i en yderstilling, eller bliver ramt af en modstander (ved kontaktsport som f.eks. håndbold eller fodbold). Skaden kan faktisk også komme uden ydre påvirkning, f. eks. hvis man rejser sig fra hugsiddende stilling og kommer til at vride lidt i den forbindelse, stiger ud af bil eller af/på cykel osv.

Disse skader vil ofte være forbundet med pludselige smerter og efterfølgende hævelse af knæet.

Med tiden bliver menisken også mere skrøbelig. Ligesom der opstår slidtage på brusken i knæet, opstår der også slid på meniskerne. Disse bliver mere ”porøse” og der kan opstå små revner inde i selve menisken, uden at der ses revner, der går igennem nogle af overfladerne. Når de aldersbetingede forandringer bliver mere udtalte, kan der ses revner igennem meniskens overflader.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på en meniskskade?

Lige når man er kommet til skade med knæet, kan det være svært at afgøre, om der er en meniskskade, medmindre knæet er låst fast. Fornemmelse aflåsning kan dog også forekomme rent smertebetinget - det gør simpelthen for ondt at bevæge knæet og det føles derfor låst. Der kan være hævelse, men det er der ikke altid. De klassiske symptomer mangler ofte i starten.

Det klassiske symptom viser sig ved, at såfremt benet har været bøjet, for eksempel i forbindelse med hugsiddende stilling, så låser knæet fast, og man vil have vanskeligt ved at rette knæet ud igen. Dette skyldes, at der er kommet en revne i menisken, således at noget af den kan vippe ind i leddet og komme i klemme mellem knoglerne. Nogle vil opleve, at de kan lirke lidt med knæet og derefter få det til at strække igen.

Et andet symptom på meniskskade kan være smerter ved belastning og efterfølgende større eller mindre hævelse i knæet. Mange beskriver en fornemmelse af ”klik” i knæet, når de bøjer og strækker det.

Ved symptomer som følge af de aldersbetingede (degenerative) forandringer i menisken, kan symptomerne komme snigende og især vise sig som belastningssmerter og sjældent som aflåsning, men måske forværring af smerter ved visse positioner.

En menisk med aldersbetingede forandringer kan jo også blive udsat for en direkte påvirkning med skader til følge, som også ville opstå på en frisk menisk.

Hvad kan man selv gøre, når skaden er sket?

Umiddelbart efter skaden bør man påbegynde en såkaldt RICE-behandling; R est, I ce, C ompression E levation:

Ro Det skadede knæ skal holdes i ro i de første 24-48 timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden.
Is Der skal lægges noget koldt på det skadede sted. Der kan bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger Man kan også bruge en pose frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på huden. Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det første døgn.
Kompression Der skal uden på isen anlægges en komprimerende forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra tæerne og til midt på låret.
Elevation Knæet skal om muligt holdes højere end hjertehøjde. Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder, en speciel skinne, eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man sidder eller ligger.

Derefter bør man få undersøgt knæet af en læge. RICE behandlingen ændrer ikke på størrelsen af en evt. meniskskade, men hjælper på smerter og kan minimere en evt. inflammation og hævelse.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stiller lægen diagnosen meniskskade?

Først og fremmest er det vigtigt at lytte til sygehistorien med fokus på, om der har været aflåsninger, smerter eller hævelse. Derefter vil lægen typisk foretage en knæundersøgelse ved at trykke langs knæets ledelinjer for at undersøge, om der er ømhed omkring menisken.

Ved at bevæge knæet igennem, kan man eventuelt fremkalde det, man kalder et menisk-klik som fremkommer, hvis man kan få menisken til at komme i klemme. Der vil ofte fremkomme smerter ved belastning på den skadede menisk. Man kan også bede patienten lave nogle bevægelser i knæet under samtidig belastning på knæet. Dette vil evt. fremkalde symptomer.

Ved mistanke om skade på menisken kan man lave en kikkertundersøgelse af knæet og derved få stillet diagnosen. En kikkertundersøgelse (arthroskopi) kan ofte foretages ambulant (det vil sige uden indlæggelse) i lokalbedøvelse.

Er man i tvivl om diagnosen, vil man foretage en MR-scanning af knæet før en eventuel kikkertoperation.

Hvis man ud fra samtale og undersøgelse får mistanke om at det drejer sig om en aldersbetinget forandring i menisken, vil man ofte tage et almindeligt røntgenbillede af knæet, for at vurdere graden af slidgigt i knæet.

Hvordan behandles en meniskskade?

I dag vil man i udbredt grad være tilbageholdende med at operere menisklæsioner.

Rigtig mange med mindre læsioner i menisken eller med degenerativt betingede skader vil over tid, kombineret med træning, blive så tilpas symptomfrie, at de fungerer fint i hverdagen og opnår et normalt eller næsten normalt funktionsniveau. Ellers kan man altid revurdere på et senere tidspunkt og så evt. lave en kikkertoperation. Der er ingen risiko ved at vente i disse tilfælde.

Hvis meniskskaderne er opståede som led i slidgigt forandringer i knæet afstår man ofte fra operation, men tilbyder i stedet fysioterapi. Det gør man dels fordi træningen har en god virkning hos de fleste, dels fordi operation på menisken i disse tilfælde ofte ikke fjerner symptomerne (eller kun kortvarigt) samt at der er en risiko for at accelerere udviklingen af slidgigten i knæet.

Hvis en person med degenerative forandringer i sit knæ får en skade, så menisken bliver årsag til aflåsninger eller smertefulde afklemninger, bør man overveje at tilbyde en kikkertoperation.

Ved de akutte, større skader på menisken, med udtalte symptomer vil man tilbyde en kikkertoperation. Ved operationen, kan man enten fjerne den del af menisken der kommer i klemme eller hvis det er muligt, sy menisken.

Som grundregel vil man prøve at bevare så meget af menisken som muligt. Alle meniskoperationer foregår som en kikkertundersøgelse (artroskopi), da det næsten aldrig er nødvendigt at åbne knæet (undtaget få specielle tilfælde). En artroskopi kan foretages enten i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Ved artroskopien ser man hele knæet igennem for at se, om der skulle være andre skader samt vurdere graden af evt. slid på brusken.

  • Hvis der kun er en lille læsion i den kant, der vender ind i leddet, kan det være nok at glatte kanten lidt til, eller eventuelt slet ingenting gøre.

  • Hvis det drejer sig om en skade, der gør, at et stykke af menisken kan komme i klemme, kan man fjerne dette stykke af menisken. Evt. glattes kanten til herefter.

  • Hvis der er en lang revne i menisken, og revnen sidder tæt på ledkapslen, hvor menisken hæfter, er der en god mulighed (cirka 70-80 procent) for, at læsionen kan hele (jo yngre man er jo bedre mulighed og det gælder i hvert fald kun hos personer under 40 år). I disse tilfælde bør menisken sættes fast igen. Til dette formål anvendes forskelligt materiale, såsom forskellige tråde, plastiksøm eller pile, som ikke skal fjernes igen. Denne operationstype kan foretages i lokalbedøvelse, men man vil ofte foretrække, at den, der skal opereres, bliver lagt i fuld bedøvelse (narkose). Hvis menisken skal sys er resultaterne bedre hvis dette gøres inden for 6 uger.

Efter kikkertundersøgelsen - med eller uden meniskkirurgi - vil man hurtigt kunne gå almindeligt igen. Hvis menisken er blevet syet, skal man ofte anvende en hængselsskinne i cirka seks uger, og der vil efterfølgende være brug for fysioterapeutisk genoptræning. Man skal desuden undlade kontaktidræt som fodbold og håndbold i op til seks måneder efterfølgende.

Udsigt for fremtiden

Langt de fleste vil efter en meniskoperation komme til at fungere normalt eller næsten normalt. Mange er symptomfri efter få måneder, mens der hos andre kan gå op til et år. Det er afhængig af typen af skade, og hvor på menisken den sad.

Man kan også opleve, at menisken er repareret fuldstændigt, men patienten bliver ved at fornemme et eller andet ubehag. Dette fører nogle gange til fornyet MR scanning, hvor man så ikke kan se nogen skade.

I en vis procentdel af operationerne vil der dog være behov for en fornyet kikkertoperation (visse undersøgelser siger over 10 procent), selv om alt tilsyneladende forløb glat ved den første operation.

Menisken er jo bl.a. en slags støddæmper i knæet. Dermed er den også med til at nedsætte belastningen/slid på brusken. Hvis man har fået fjernet noget af menisken, ændres belastningen i knæet og man får en lidt øget risiko for at udvikle slid på brusken. Jo, større stykke menisk man har måttet fjerne, jo større risiko.

Men, belastningen i knæet ændres allerede i det øjeblik skaden opstår.

Læs mere om KNÆET

Sidst opdateret: 10.08.2018

Annonce