Annonce

Laktoseintolerans

Hvad er laktoseintolerans?

Laktoseintolerans er en tilstand, hvor man får diarré, fordi man ikke kan optage laktose (mælkesukker) fra mave-tarm-kanalen. Laktosen vil derfor trække vand ud i tarmen og gære i tyktarmen, hvilket forårsager for eksempel mavesmerter, diarré og/eller oppustethed.

Hovedparten af jordens voksne befolkning har rent faktisk laktoseintolerans. Det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning har dog bevaret evnen til at optage laktose. I Danmark er cirka 5-10 procent af befolkningen laktoseintolerante.

Laktoseintolerans kan have en række forskellige årsager og opdeles på baggrund af dette i primær og sekundær laktoseintolerans. De fleste vil have primær laktoseintolerans.

Primær laktoseintolerans

Primær laktoseintolerans er genetisk betinget og underopdeles i:

  • Primær medfødt laktoseintolerans: Primær medfødt laktoseintolerans er en meget sjælden tilstand, hvor enzymet laktase fuldstændig mangler fra fødslen af. Det giver allerede efter første amning alvorlige symptomer med diarré hos det nyfødte barn.
  • Primær erhvervet laktoseintolerans: Den primære erhvervede laktoseintolerans er derimod et normalt fænomen – især i Asien, Afrika og Sydeuropa – hvor aktiviteten af laktase-enzymet aftager med alderen – ofte fra treårsalderen frem til puberteten. Symptomerne på laktoseintoleransen kan dog starte i alle aldre.

Sekundær laktoseintolerans

Sekundær laktoseintolerans er en forbigående nedsat aktivitet af laktase på grund af beskadigelse af slimhinden. Dette medfører, at enten produktionen af laktase i tyndtarmsslimhinden sænkes eller arealet, som tyndtarmen kan optage næringsstoffer med, er nedsat. Hyppige årsager er for eksempel glutenintolerans (cøliaki), gastroenteritis (maveinfektion), inflammatorisk tarmsygdom (Crohn’s sygdom), bivirkninger ved medicin, følger efter kirurgiske indgreb, kemoterapi eller strålebehandlinger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan fordøjes og optages laktose?

Laktose (mælkesukker) er en sukkertype, der findes i mælk. For at mælkesukkeret kan optages i tyndtarmen, skal det spaltes i to dele. I tyndtarmens slimhinde findes et enzym, laktase, der er ansvarlig for denne spaltning. Hvis mælkesukkeret ikke optages, binder det vand, hvilket giver diarré. Mælkesukkeret forsætter uspaltet ned til tyktarmen, hvor det forbrændes af tarmbakterierne. Denne forbrænding fører til udvikling af luft, og det giver maverumlen og prutter. Alle børn har særdeles god evne til at optage mælkesukker. I løbet af opvæksten nedsættes denne evne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man laktoseintolerans?

Laktoseintolerans kan være genetisk, hvor man helt mangler enzymet laktase. Laktase er ansvarlig for at spalte laktose (mælkesukker), og gør at laktose kan optages i kroppen. Laktasen kan også aftage med alderen.

Mange har en kort periode med laktoseintolerans i dagene efter tarminfektioner. Dette skyldes, at tyndtarmens slimhinde ofte er lidt beskadiget efter sygdommen.

Personer med store tarmoperationer, mavesækoperationer eller tyndtarmssygdom (cøliaki) har ofte laktoseintolerans.

Læs mere om de forskellige typer af laktoseintolerans i artiklen: Hvad er laktoseintolerans?

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer er der på laktoseintolerans?

De mest almindelige symptomer ved laktoseintolerans er:

  • Rumlen og uro i maven
  • Oppustethed
  • Diarré
  • Mavesmerter
  • Kvalme.

Symptomerne optræder gerne 30 minutter til 2 timer efter indtag af laktoseholdig kost. Derudover kan der også forekomme uspecifikke symptomer som for eksempel:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Søvnforstyrrelser.

Sværhedsgraden af symptomerne og tærsklen for, hvor meget laktose man kan tåle, varierer fra individ til individ.

Visse sygdomme giver samme symptomer som laktoseintolerans. Det er derfor vigtigt at få det undersøgt, så man kan udelukke disse sygdomme.

Annonce (læs videre nedenfor)

Er symptomer på laktoseintolerans ens for alle?

Hvor mange symptomer og i hvor svær grad, man oplever disse, er meget forskelligt fra person til person. Dette afhænger blandt andet af:

  • hvor meget laktose (mælkesukker) man indtager
  • kostens øvrige sammensætning
  • hvilke typer bakterier der findes i tyktarmen
  • fysiologiske faktorer i tarmens nervesystem (fx hvor følsom tarmen er over for stræk, når den bliver oppustet af gassen)
  • psykologiske faktorer (fx hvordan man håndterer symptomerne).

Derudover betyder hastigheden, som tarmindholdet transporteres gennem tyndtarmen med, også noget for symptomerne. Jo langsommere denne passage foregår, desto større sandsynlighed for, at laktosen kommer i kontakt med laktasen og kan spaltes, hvilket vil medføre færre symptomer.

De fleste mennesker med laktasemangel vil ikke opleve symptomer i dagligdagen, hvis de indtager en begrænset mængde laktose.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan benytte forskellige metoder til at stille diagnosen.

Husmandsmetoden

Lad være med at spise mælkeholdig føde - også yoghurt, tykmælk og så videre - i nogle dage. Drik herefter to-tre glas mælk. Får man mavekneb og/eller diarré umiddelbart herefter, det vil sige efter minutter til halve timer, har man muligvis laktoseintolerans.

Laktosebelastning

Blodsukkermålinger før og efter indtagelse af et glas med mælkesukker opløst i vand.

Analyse af udåndingsluft

Undersøgelse af udåndingsluft efter indtagelse af mælkesukker (pusteprøve). Herudover kan man lave en undersøgelse af en slimhindeprøve fra tyndtarmen i forbindelse med mavekikkertundersøgelse.

Gentest

Man kan desuden lave en blodprøveundersøgelse og undersøge om man er arveligt disponeret til at udvikle laktoseinterolans. Testen kan kun udtale sig om primær laktoseinterolans, men ikke om ervhervet, sekundær laktoseinterolans.

Hvordan behandles laktoseintolerans?

Behandlingen består i at undgå laktose i større eller mindre grad alt efter, hvor udtalte symptomerne er. Behandlingen kan være en laktosefattig, eventuelt laktosefri, kost efter vejledning af en uddannet diætist. Det er individuelt, hvor følsom man er for nedsat optagelse af mælkesukker. Nogen kan tåle fløde i kaffen. Andre får diarré af selv små mængder mælkesukker.

Da laktoseintolerans er en ufarlig tilstand, er det ikke skadeligt, hvis man ikke overholder diæten. Blot skal man være klar over, at man får symptomerne, når diæten brydes.

Det er muligt at købe enzymtilskud, der indeholder laktase, som kapsler eller pulver på apoteket. Dette kan indtages sammen med laktoseholdige fødevarer og vil hos nogle kunne hjælpe mod symptomer.

Hvor findes laktose?

Laktose findes i mælkeprodukter. Andre produkter kan dog også indeholde mælkeprodukter eller laktose, da det ofte bliver tilsat. Laktose bliver for eksempel ofte brugt som hjælpestof i medicin. Læs derfor altid varedeklarationen.

Laktose findes blandt andet i:

  • Mælk, smør, margarine, surmælksprodukter med mere
  • Mælkepulver
  • Bagværk (læs deklarationen, spørg bageren)
  • Mange typer af præfabrikerede fødevarer (læs deklarationen)
  • Chokolade
  • Mange typer tabletter, for eksempel medicin.

Hvad kan man selv gøre?

  • Vær tilbageholdende med mælkeprodukter - også yoghurt, tykmælk og så videre - hvis du har fået diarré eller lige har haft det.
  • Vær opmærksom på ovenstående, og læs varedeklarationerne.

Læs mere om LAKTOSEINTOLERANS

Sidst opdateret: 15.07.2021

Annonce