Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Infektioner

Lungebetændelse - 4 kendetegn


Opdateret: 19. Januar 2017

Er du i tvivl, om du har fået en ordentlig omgang forkølelse eller influenza - eller om der i virkeligheden er tale om en lungebetændelse, du skal behandles for?

Hvis du er i tvivl, kan det være en hjælp at kende til de typiske kendetegn, der ofte opstår i forbindelse med udviklingen af en lungebetændelse.

Typiske tegn på lungebetændelse

Her forklarer overlæge Celeste Porsbjerg, som også har skrevet Netdoktors artikel om lungebetændelse, hvordan en typisk udvikling af lungebetændelse forløber, samt hvilke tegn du bør være særligt opmærksom på.

Den typiske udvikling af lungebetændelse:

  1. Den klassiske bakterielle lungebetændelse starter pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste.

  2. Hosten er i starten tør, men efterhånden hoster man materiale op fra lungerne. Dette er typisk gulligt, blodplettet eller rustfarvet.

  3. Vejrtrækningen er typisk hurtig og overfladisk. Man kan føle, at man mangler luft. Måske bliver man blålig om munden som tegn på, at man ikke får luft nok.

  4. Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Dette kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.

Andre tegn på lungebetændelse:

  • Især ældre mennesker er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige.

  • Nogle gange kan man få et voldsomt herpesudbrud omkring munden. Det er tegn på, at immunforsvaret ikke har tid til at tage sig af herpes virus.


Læs om behandlingen af lungebetændelse her






Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons