Malaria

Hvad er malaria?

Malaria er en febersygdom med influenzalignende symptomer. Den syge udvikler anfald med feber, utilpashed, hovedpine, muskelsmerter og med risiko for komplikationer, som i værste tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyldes en lille parasit, der lever i blodet.

Malaria overføres til mennesker via malariamyggen, der er mellemvært for parasitten Plasmodium

Malaria er en af de væsentligste årsager til sygdom og død globalt blandt børn. Man skønner, at der i 2016 var 226 millioner nye tilfælde med 445.000 dødsfald på verdensplan (overvejende børn under 5 år). Malaria findes udbredt i tropiske lande, specielt i Afrika og i visse subtropiske områder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes malaria?

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme, der lever som parasit i menneskers røde blodlegemer og overføres via en bestemt myggeart (Anopheles). Der findes fem forskellige typer malaria-parasitter, som kan inficere mennesker.

Plasmodium falciparum er den mest almindelige årsag til malaria i Afrika, og kan ubehandlet være dødelig i det akutte forløb, mens Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til en ligeledes meget ubehagelig malaria, som dog sjældent er dødelig. Indenfor de sidste år, har man set tilfælde hos mennesker af en form af malaria, Plasmodium knowlesi, som findes hos aber på Borneo og andre steder i Sydøstasien. Plasmodium knowlesi, som er relativt sjælden sammenlignet med de fire "gamle" typer, kan formere sig hurtigere end de andre typer og kan ubehandlet være dødelig.

Hvordan bliver man smittet med malaria?

Malaria smitter ved, at myggen Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk og spytkirtler og kan afhængigt af temperaturen i området overføres til andre mennesker efter et par uger, når myggen stikker igen. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, for senere at gå ud i blodbanen igen og invadere de røde blodlegemer. Undervejs gennemløber parasitten forskellige stadier.

Læs mere om malariaparasittens cyklus.

Hvor findes malaria?

Malaria-sygdommen findes kun, hvor Anopheles-myggen findes, og især i klimamæssigt varme og fugtige områder. Anopheles-myggen findes dog også stadig i Europa, også i Danmark. I Danmark og Skandinavien fandtes vivax-malaria indtil begyndelsen af 1800 tallet. Senere er malaria forsvundet fra Skandinavien og fra mange andre steder i Europa (Grækenland og Italien, ofte som resultat af ændrede dyrkningsmetoder, afvanding af vådområder etc.

Grunden til at der alligevel ses malariatilfælde herhjemme er, at mange mennesker rejser i troperne og bliver smittet der. Antallet af importerede malaria-tilfælde er dog formindsket til cirka 80-100 tilfælde årligt, hvor tallet var over 150 omkring år 2000. Cirka halvdelen af de importerede tilfælde ses hos indvandrere, der har været på besøg hjemlandet typisk uden at bruge malariaforbyggende medicin. Langt de fleste importerede tilfælde er Plasmodium falciparum fra Afrika

Plasmodium falciparum er langt den farligste form og den mest almindelige Afrika, hvor vivax, ovale og malariae, dog også ses, skønt meget sjældnere. Der er også områder i Latinamerika, Asien, og Oceanien, hvor der stadig er falciparum malaria. Plasmodium vivax er den mest almindelige art i Asien og Latinamerika inklusive Mellemamerika, skønt antallet af malariatilfælde hér er langt lavere end i Afrika.

Malaria

Hvornår viser malaria sig?

Der går normalt mindst 10-15 dage, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Det kan godt vare længere, hvis man har taget forebyggende medicin. Rent praktisk vil de fleste falciparum-tilfælde opstå indenfor den første måned men undtagelsesvist op til tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til tre år efter smitte. Plasmodium malariae-arten, som er den mindst hyppige blandt de "godartede" former, kan overleve i mennesket i op til 30 år, som regel uden at give større gener.

Alle fem former for malaria kan helbredes, blot man får den rette behandling, således at man ikke får malaria igen, medmindre man på ny stikkes af en malariamyg.

Selve malaria-anfaldende kommer, når de røde blodlegemer sprænges, og der frigives en masse parasitter til blodet og anfaldene begynder først, når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med parasitter.

Hvordan viser et malariaanfald sig?

  • Feber og kulderystelser: Anfaldet starter med kulderystelser og feber, som kan stige til over 40 grader og falder igen over flere timer. Dette ledsages af stærk hovedpine og ondt i hele kroppen.

  • Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza.

  • Diaré, kvalme og opkastninger kan også ses, ofte hos børn.

Når temperaturen falder, sveder patienten ofte meget, og almentilstanden bedres.

En til to dage senere kommer der et nyt anfald med dårlig almentilstand og høj feber, og gradvist kan anfaldene komme hver tredje dag ved falciparum- (og vivax-) malaria, hvis man da overlever uden at blive behandlet. Anfaldene aftager i løbet af nogle uger, hvis den syge udvikler modstandskraft (immunitet) overfor malariaparasitten. Hos personer, der aldrig tidligere har haft malaria, kan dødeligheden ved falciparum malaria dog være 30 procent eller mere hvis ubehandlet. Behandles den syge korrekt, kan feberen og parasitterne svinde på få dage.

Hvis man ikke er vokset op i et malariaområde og har været udsat for malaria talrige gange i de første leveår, opnår man ikke at blive ”immun” overfor malariaanfaldene. I de værst ramte områder, vil de børn, som overlever til fem-årsalderen, blive ret immune over for anfaldene, men man kan ofte påvise parasitter i deres blod.

Faresignalerne

Ved falciparum-malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige komplikationer:

  • Lavt blodtryk (hypotension), eventuelt chok.

  • Nyresvigt.

  • Påvirkning af bevidstheden, evt. coma ("hjernemalaria")

  • Eventuelt blødninger.

Tilstanden kan hurtigt udvikle sig dødeligt.

Hjernemalaria

Falciparum-malaria kan ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og koma.

Black-water-fever

Ved falciparum-malaria ødelægges et stort antal røde blodlegemer. Hæmoglobinen (det røde farvestof fra blodlegemerne) udskilles i urinen, som derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet.

Sene komplikationer

Hvis en malaria ikke bliver behandlet, kan der udvikles blodmangel og forstørret milt efter dage til uger. Dette ses dog sjældent hos danskere smittet under rejse, men hyppigt hos "indfødte" med ubehandlet malaria.

Modstandsdygtighed mod malariaanfaldende

Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder), udvikles beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af fire til fem år. Derfor er det især førskolebørn i Afrika, som lider af malaria.

Europæere har ikke og udvikler heller ikke immunitet overfor malaria, selv om de har haft malaria flere gange. Udlændinge fra malariaområder, der har boet længe i Danmark (i et til to år eller mere), kan atter få malaria, når de besøger hjemlandet. Det skyldes, at immuniteten udvikles langsomt, men tabes hurtigt.

Hvad kan man selv gøre?

Før rejse til tropiske og subtropiske lande er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for malaria. Se kortet over forekomst af malaria. Da situationen hurtigt kan skifte, bør man undersøge forholdene/konsultere læge med forstand på rejsemedicin, før man planlægger rejser. Det skal man gøre både af hensyn til at forebygge malaria og for at få kvalificerede råd om forebyggelse af andre sygdomme og risici.

Hvis man rejser i et malariaområde, bør man gøre, hvad man kan, for at undgå myggestik og tage forebyggende medicin mod parasitten.

Se Forebyggelse af malaria

Hvordan stilles diagnosen?

Symptomerne på malaria ligner en række andre febersygdomme som influenza og infektioner forårsaget af bakterier. Derfor skal man altid fortælle lægen, om man har været ude at rejse i malariaområder, særligt hvis rejsen har været til troperne inden for de sidste tre måneder, så de rigtige prøver kan blive taget.

Den endelige diagnose får man ved at finde parasitten i blodet. Det gør man ved såkaldte dråbe- og udstrygningspræparater. En til to dråber af patientens kommes på eller udstryges på et glas (objektglas), som efter farvning undersøges grundigt under mikroskop. Det kan være nødvendigt at gentage undersøgelsen, især hvis feberen først lige er begyndt, og/eller forebyggende medicin holder malariaparasitterne delvist nede. Der findes nyere metoder, hvor en dråbe blod anbringes på en reagensstrimmel, som viser et bestemt mønster af farvede linjer, når den er positiv for malaria. Disse ”hurtig-tests” er generelt gode, præcise og følsomme, men denne test bør overlades til trænede bioanalytikere (laboranter) for at undgå fatale fejlaflæsninger.

Hvordan behandles malaria?

Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, fordi det er vigtigt at følge og sikre sig effekten af behandlingen og forebygge komplikationer. Resistens overfor malariabehandling har tidligere været et stort problem, og kan indenfor en årrække blive det igen. Ambulant behandling af lette tilfælde er mulig.

Selvbehandling af mistænkt malaria kan ikke anbefales, og ved kontakt til ens rejseforsikringsselskab vil det ofte være muligt at få organiseret lægeundersøgelse og blive behandlet for malaria (hvis det er det, man viser sig at fejle) inden for de første dage efter feberstart.

I Danmark vil behandling af "ukompliceret" malaria oftest være Malarone-tabletter i tre dage i træk, eller Riatmet med seks doser givet over tre dage. Forudsætning for at bruge Malarone er, at man ikke har brugt malarone som forebyggende medicin. I Afrika er man takket været stor støtte fra WHO programmet "Roll back Malaria" gået over til at give de foreløbigt meget effektive såkaldt Artemisinin Kombinations Behandling (ACT). Det er ligeledes tabletbehandling givet over tre dage og er meget effektiv. Riamet tilhører denne stofgruppe.

Ved kompliceret, livstruende malaria, hvor over to til fem procent af de røde blodlegemer ses med parasitter ved mikroskopi, og/eller der konstateres samtidig tegn på "hjernemalaria" i form af symptomer fra hjernen, vinder præparater til intravenøs behandling med artemisinin-medicin frem, da disse præparater giver langt lavere dødelighed og hurtigere fjerner malariaparasitterne fra blodet.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 12.01.2018

Medicin som kan anvendes