Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Lunger

Kold lungebetændelse (mycoplasma)

Kold lungebetændelse (mycoplasma), også kaldet atypisk lungebetændelse, skyldes bakterien Mycoplasma pneumoniea eller Chlamydia pneumoniae.

Opdateret: 15. August 2019

Hvad er en kold lungebetændelse?

En lungebetændelse, der skyldes mikroorganismen Mycoplasma pneumoniea eller Chlamydia pneumoniae, kaldes nogle gange for kold lungebetændelse. En mere korrekt betegnelse er atypisk lungebetændelse. Det skyldes, at man ofte ikke får så høj feber som ved almindelig lungebetændelse. Den er typisk under 38,5 grader Celcius.

Feber har man dog næsten altid. Man kan godt have infektion med Mycoplasma, uden at den udvikler sig til en lungebetændelse.

Hvorfor får man kold lungebetændelse (mycoplasma pneumonia)?

Kold lungebetændelse er smitsom. Smitten sker, hvis man kommer i kontakt med luftvejssekret (opspyt, slim) fra en person, der er smittet med Mycoplasma.

  • Smitte kræver dog ret tæt kontakt, hvorfor smitte især ses mellem familiemedlemmer, i skoler og i daginstitutioner.
  • Da nogle kan have smitten uden at være syge (raske smittebærere), vil det ikke gavne at isolere de syge.
  • En ophobning af tilfælde i befolkningen (en epidemi) optræder med tre-fem års mellemrum.
  • Mycoplasma-infektion er mest almindelig hos personer i alderen 5-20 år. Til gengæld er sygdommen ofte mere alvorlig hos midaldrende og ældre, hvis disse bliver smittede.

Hvad er symptomerne på kold lungebetændelse?

Der går to til tre uger, fra man er smittet, til man begynder at få symptomerne:

  • Hovedpine er meget almindeligt.
  • Muskelsmerter.
  • Lette halssmerter.
  • Tør hoste, der kan vare i flere uger.
  • Temperaturen er ofte kun let forhøjet, men høj feber udelukker bestemt ikke Mycoplasma-infektion. Betegnelsen kold lungebetændelse kan derfor godt være noget misvisende.
  • Hosten kan udvikle sig til hoste med opspyt. Hvis man får egentlig lungebetændelse (det sker for cirka ti procent), vil man også få åndenød.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen lytter på lungerne med et stetoskop. Undersøgelser med stetoskop kan dog godt være helt normale, selv om der er lungebetændelse.

Under epidemier stilles diagnosen derfor ofte ud fra symptomerne og en samlet lægelig vurdering af den syge.

Diagnosen kan stilles ved hjælp af en podning fra svælget eller en slimprøve, der er hostet op. Prøven sendes til undersøgelse på Statens Serum Institut, der laver en såkaldt PCR-analyse. Prøvesvaret kommer efter en til to dage.

Lægen kan også tage blodprøver og undersøge for antistoffer mod Mycoplasmapneumoniae. Der vil imidlertid først komme en stigning i mængden af disse antistoffer i løbet af 10 til 14 dage.

Røntgenundersøgelse af lungerne vil ofte give diagnosen.

Hvordan behandles kold lungebetændelse?

Har infektionen resulteret i lungebetændelse, behandles den med antibiotika af typen makrolider som førstevalg.

Alternativt kan eventuelt anvendes doxycyclin eller quinoloner.

Man kan godt få en mycoplasma-infektion, uden at man udvikler en egentlig lungebetændelse. Hvis der ikke er lungebetændelse, er behandling ikke nødvendig - det er ikke påvist, at behandling afkorter sygdomsforløbet, som oftest er overstået i løbet af cirka en uge.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man begynder at få symptomer som beskrevet, skal man tage sin temperatur og helst i endetarmen. Man skal være opmærksom på, om man har taget almindelige hovedpinepiller, da disse sætter feberen ned.

  • Har man vedvarende feber i mere end et par dage, bør man kontakte sin egen læge for at blive undersøgt.
  • Er man almen skidt eller har meget besværet vejrtrækning, skal man kontakte vagtlægen.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Udsigt for fremtiden

Hvis infektionen ikke har resulteret i lungebetændelse, går den over i løbet af en uges tid.

Symptomerne vil ofte vare flere uger, det vil sige, at man ofte vil blive ved med at hoste efter ophørt antibiotikabehandling. Denne hoste vil dog gå over af sig selv. Sygdommen er ikke så farlig som en almindelig lungebetændelse. Den resulterer kun yderst sjældent i alvorligere følgeproblemer hos i øvrigt raske personer.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.