Annonce

Næseblod (Epistaxis)

Hvor kommer næseblod fra?

Næseblod kommer fra et sprængt blodkar i næsehulens slimhinde. Det blødende kar kan sidde overalt i næsehulen, men sidder oftest fortil på næseskillevæggen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man næseblod?

  • Hvis man har arvelig tilbøjelighed.
  • Hvis man kradser eller klør sig i næsen.
  • Hvis man slår næsen eller på anden måde får beskadiget næseslimhinden.

  • Hvis man er forkølet eller har influenza.

  • Hvis man har tørre slimhinder i næsen på grund af tørt ude- eller indeklima.

  • Hvis man har forhøjet blodtryk

  • Hvis man tager visse typer smertestillende medicin, for eksempel acetylsalisylsyre, eller man tager blodfortyndende medicin, for eksempel hjertemagnyl.

  • Hvis man har en leversygdom, som påvirker leverens produktion af koagulationsfaktorer.

  • Hvis man bliver udsat for kemikalier, der kan irritere slimhinden.

Oftest finder man ikke med sikkerhed nogen årsag til næseblødning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sjældne årsager til næseblødning:

Annonce (læs videre nedenfor)

Faresignalerne ved alvorlig næseblod:

  • Blødningen er voldsom eller langvarig.

  • Hjertebanken (hurtig puls), stakåndethed og bleghed.

  • Hvis man synker større mængder blod, vil man enten kaste op eller få sort afføring.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre for at undgå næseblod?

  • Undgå at beskadige næsen, og undgå overdrevet næsepilleri.

  • Få lægebehandling, hvis der er en tilgrundliggende sygdom.

  • Undgå acetylsalicylsyre, hvis man hyppigt har næseblod.

Hvad kan man selv gøre, når man har fået næseblod?

  • Sæt dig op med ansigtet bøjet nedad.

  • Klem den bløde del af næsen sammen i fem til ti minutter, mens du trækker vejret gennem munden.

  • Lad være med at synke blodet. Det kan give kvalme og opkastninger, og det skjuler, hvor stort blodtabet er.

  • Sut på en isterning, og anbring eventuelt en pose med knust is på næsen.

  • Undgå varme drikke og spiser samt alkohol og rygning

  • Lad være med at pudse næse i de næste par dage efter at blødningen er holdt op, for ellers kan blodkaret springe op igen.

Hvornår skal man søge læge, når man har næseblod?

Stopper blødningen ikke, må du søge øre-næse-halslæge i dagtimerne, og uden for dagtimerne må du søge vagtlæge eller skadestue.

Det er også en god ide at søge læge, hvis næseblødningerne vender tilbage efter kort tid, eller hvis blødningen har været meget voldsom.

Hvordan behandles næseblod?

Øre-næse-halslægen vil i første omgang anbringe vat eller gaze fugtet med en væske, der bedøver og virker sammentrækkende på blodkarrene i næsen. Derefter kan man ofte lokalisere det sprængte blodkar, og man kan ætse eller brænde det. Man kan også anvende et selvopløsende materiale, som danner en geleagtig hinde over blodkarret (Spongostan).

Næsehulerne har dog mange kringelkroge og hulrum, så det er ikke altid, man kan finde det blødende kar. I de tilfælde kan man stoppe næsehulen ud med en lang gazestrimmel, som er fedtet ind i salve. Det kalder man en meche. En anden mulighed er at placere en flad stav af et svampelignende materiale i næsehulen. Man væder den efterfølgende med vand, hvilket får den til at svulme op og presse på det blødende kar. Det kalder man en tamponade. Man fjerner typisk mechen eller tamponaden efter et par dage.

Ved kraftigere næseblødning kan man i stedet benytte forskellige typer næseballoner, der bliver anbragt i næsen og fyldt med så meget luft eller vand, der skal til for at stoppe blødningen. Ballonbehandlingen foregår i svære tilfælde under indlæggelse, og man må da regne med at være indlagt i flere dage.

I meget sjældne tilfælde kan man ty til operation for at lukke af for den pulsåre, der går ud til det blødende område i næsen.

Læs mere om ØRE, NÆSE OG HALS

Sidst opdateret: 03.05.2022

Annonce