Annonce

Nakkesmerter

Hvad er nakkesmerter?

Nakkesmerter er smerter eller ubehag lokaliseret i området fra undersiden af kraniet til den øverste del af skulderpartiet. De kan opstå gradvist eller pludseligt, og smerterne kan variere fra lette til meget stærke. I nogle tilfælde vil nakkesmerter ledsages af udstråling til skuldre og arme eller hovedpine.

Nakkesmerter er meget almindelige, og opleves af størstedelen af os i løbet af livet. I løbet af 14 dage vil omkring halvdelen af danskerne opleve smerter eller ubehag i nakke eller skulder, mens cirka 15 procent vil være meget generet. Hos de fleste påvirker nakkesmerterne dog ikke deres daglige aktiviteter.

Hvorfor får man ondt i nakken?

Nakkesmerter kan være symptom på mange forskellige tilstande. Kvinder rammes lidt hyppigere end mænd, og forekomsten er størst omkring midten af arbejdslivet.

Selvom smerterne kan være stærke, er der sjældent tale om nakkens led og muskler, der er ”skadet” eller ”i stykker”. Der er ofte ikke en entydig strukturel årsag til smerterne. Sådanne smerter kaldes uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede. Man møder ofte betegnelser som ”hold i nakken”, ”myoser”, ”muskulær instabilitet” og ”ledlåsning”, som hører til i denne gruppe.

En mindre del af patienter med nakkesmerter har en specifik diagnose, som diskusprolaps, knoglebrud, og gigtsygdomme (for eksempel polymyalgi), og i meget sjældne tilfælde, kræft eller infektioner).

Uspecifikke nakkesmerter er en kompleks tilstand, hvor smerterne og forløbet påvirkes af en række faktorer, herunder:

  • Genetik/arvelighed: Hos unge mennesker har arvelige faktorer ret markant indflydelse på, om man oplever nakkesmerter. Den genetiske effekt aftager med årene, efterhånden som andre påvirkninger får større betydning.

  • Psykiske og sociale faktorer: Personer med dårligt psykisk helbred (f.eks. depression eller angst) eller sociale faktorer (f.eks. utilfredshed med arbejde) har større risiko for at opleve nakkesmerter og kan have ringere sandsynlighed for at bedres.

  • Livsstilsfaktorer: Rygning, overvægt, inaktiv livsstil, generelt ringe helbred og lændesmerter øger risikoen for at få nakkesmerter. Det er uvist om generel fysisk aktivitet forebygger nakkesmerter, men fysisk aktive personer kommer sig nemmere over nakkesmerter. Nakkesmerter er dog hyppigere hos personer, der cykler meget, end hos andre.

  • Arbejdsstillinger: Der er påvist sammenhænge mellem ondt i nakken og stilsiddende arbejde, arbejde med foroverbøjet nakke eller akavede arbejdsstillinger.

  • Bilsammenstød: Nakkesmerter er hyppigere til stede hos personer, der har været udsat for piskesmældstraumer. Det samme gælder for nogle typer sport med lignende traumer

Hvordan føles nakkesmerter?

  • Det gør ondt i nakken, og den føles ofte stiv. Smerterne kan sidde i ét bestemt punkt eller opleves generelt i nakken.

  • Musklerne omkring nakken og skuldrene er spændte og ømme.

  • Smerterne kan stråle ud i skulderpartiet, arme og hænder.

  • Ligeledes kan smerterne stråle op i hovedet, ned mellem skulderbladene eller ned på brystkassen.

  • Ved pludseligt opståede smerter kan hovedet være tvangsdrejet til en af siderne (torticollis).

Faresignaler

Du skal kontakte læge eller kiropraktor, hvis:

  • du pludselig får meget voldsomme smerter i nakken eller hovedet.

  • du sammen med nakkesmerterne føler utilpashed (f.eks. kraftig svimmelhed eller kvalme), har feber eller synkebesvær.

  • du får nedsat kraft i en eller begge arme eller ben eller får besvær med motorikken i dine fingre (for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).

Hvordan stiller behandleren diagnosen?

For det meste kan et nakkeproblem diagnosticeres ud fra en samtale mellem patient og behandler, kombineret med en grundig undersøgelse. Ved undersøgelsen vil behandleren teste nakkens bevægelighed og undersøge om tryk udløser ømhed eller smerter i din nakke. Desuden kan behandleren undersøge funktionen af de nerver, der går ud til armene ved at teste armenes muskelstyrke, følesans og reflekser.

Det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at tilføje undersøgelser i form af røntgenbilleder , skanninger eller blodprøver for at kunne be- eller afkræfte specifikke diagnoser.

Hvordan behandles nakkesmerter?

Det er vigtigt at forstå, at nakkesmerter meget vel kan forsvinde uden behandling. Hvis man opsøger behandling, bør det være ved en sundhedsprofessionel (fysioterapeut, kiropraktor eller læge). Den anbefalede behandling er information om nakkesmerter, det forventede forløb og faresignaler. I tillæg til dette kan man overveje:

  • Manuel behandling (mobilisering eller manipulation)

  • Træning og øvelser (til at øge bevægelighed, udholdenhed og styrke i nakken samt evt. øvre ryg og skuldre).

  • Akupunktur

  • Smertestillende creme/gel (NSAID)

Manuel behandling kan med fordel kombineres med træning og øvelser. Akupunktur kan overvejes i tillæg til disse. Smertestillende creme/gel (NSAID) kan være gavnligt, men anvendelse bør ske i en kort periode i samråd med din læge.

Massage og ultralydsbehandling anbefales ikke, da dokumentationen for en smertelindrende effekt er utilstrækkelig.

Hvis du har nakkesmerter, der forhindrer dig i dine hverdagsaktiviteter i mere end et par dage, kan du tale med en sundhedsprofessionel, om der skal iværksættes behandling, for eksempel hos en kiropraktor, fysioterapeut eller læge.

Ved langvarige nakkesmerter kan manuel behandling samt træning og øvelser være mere gavnligt end smertestillende medicin.

Hvad kan man selv gøre?

  • Det er vigtigt at vide, at nakkesmerter sjældent skyldes en alvorlig lidelse, og at det ofte går væk i løbet af dage til uger.

  • Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt. Undgå at bruge nakkekrave eller lægge dig i sengen – overdreven aflastning kan forlænge varigheden af dine nakkesmerter.

  • Nogle oplever lindring ved brug af ispose eller varmepude ved placering på det mest smertefulde sted i cirka 15 minutter efterfulgt af en times pause.

  • Ved tilbagevendende eller langvarige nakkesmerter i forbindelse med arbejde kan du overveje et træningsprogram af nakke og skuldre – gerne et træningsprogram, der kan udføres på arbejdet.

  • Der findes ikke belæg for, at nakken har bedst af én bestemt sidde- eller arbejdsstilling, men du kan forsøge at ændre arbejdsstilling regelmæssigt for at undgå ensformig belastning og være aktiv i dine pauser.

Her er et par nemme øvelser, du selv kan lave, hvor du får nakken ud i alle yderstillingerne:

  • Drej hovedet og se først over den ene skulder, så den anden.

  • Læg nakken bagover og kig op i loftet (flet gerne fingrene i nakken hvis du synes det er rarest at have lidt støtte).

  • Træk hagen mod brystet.

  • Stræk nakken til siden ved at trække øret mod samme sides skulder.

  • Gentag hver bevægelse 5 – 10 gange.

Motion

Udover de generelle sundhedsfremmende effekter af motion, kan træning af nakke og skuldre øge udholdenhed af nakkemuskulaturen, som ellers kan være svækket ved folk med langvarige nakkesmerter. Man har også bedre forudsætninger for at holde sig aktiv under en episode med nakkesmerter, hvis man var aktiv allerede inden, at nakkesmerterne opstod.

Udsigt for fremtiden

Udsigten er god, hvis man følger de ovenstående råd. De fleste nakkeproblemer kræver ikke behandling og medfører ikke nedsat funktion eller sygemelding. Det er dog ikke usædvanligt, at personer, der har haft én episode med ondt i nakken, kommer til at opleve flere.

Sidst opdateret: 05.11.2020

Annonce