Polio (Børnelammelse)

Hvad er polio?

Polio er en akut virusinfektion, som i nogle få tilfælde angriber nervecellerne i centralnervesystemet. Herved opstår sygdommen børnelammelse eller paralytisk polio, hvor der i løbet af ganske få dage udvikles blivende slappe lammelser af et større eller mindre antal muskler.

I mere end 95 procent af tilfældene forløber en infektion med poliovirus dog helt uden symptomer eller som en lettere, influenzalignende sygdom, der ikke giver nogen ubehagelige følger.

Hvorfor får man polio?

Ved alle former for poliovirusinfektion udskilles enorme antal virus med afføringen. Selv minimale mængder af sådan afføring kan smitte andre personer gennem mund og mave-tarmkanal enten direkte eller ved forurening af vand og fødevarer. Poliovirus formerer sig voldsomt i tarmslimhinden, og er man uheldig, føres det med blodcirkulationen til hjerne eller rygmarv. Her kan det forårsage de alvorlige skader, der fører til lammelser.

Hvor findes polio?

Poliovirus var udbredt overalt på jordkloden indtil 1955, hvor man begyndte at vaccinere mod sygdommen. Næsten alle børn blev dengang smittet med poliovirus i en tidlig alder. Poliovirus er nu meget tæt på at blive udryddet, takket være WHOs verdensomspændende vaccinationskampagne og mål om udryddelse af sygdommen siden 1988. Vild poliovirus type 2 har været udryddet siden 1999, og vild poliovirus type 3 er ikke set siden 2012. Ved udgangen af 2018 var vedvarende forekomst af vild poliovirus således begrænset til kun 3 lande, Afganistan, Pakistan og Nigeria, hvor der blev registreret cirka 30 tilfælde. Der har dog ikke været påvist vild poliovirus i Nigeria siden august 2016.

Her i den sidste del af udryddelseskampagnen har det desværre vist sig, at poliovirus fra vaccinestammer (den levende svækkede orale poliovaccine) har kunne cirkulere i befolkningen i nogle lande og genvinde sin sygdomsfremkaldende egenskab. Disse såkaldte cirkulerende vaccinederiverede poliovirus er i de seneste år primært set i Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Niger, Somalia og Papua Ny Guinea. Cirkulerende vaccinederiverede poliovirus af type 2 udgør en særlig udfordring, fordi man på globalt plan udfasede polio vaccinevirus type 2, netop fordi vild poliovirus af type 2 har været udryddet siden 1999. Udviklingen af polio i verden kan følges løbende på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Det sidste tilfælde af børnelammelse opstået her i landet går tilbage til 1976.

Hvad er symptomerne på polio?

I de få tilfælde, hvor infektionen medfører lammelser, vil der sædvanligvis være feber. Lammelserne er slappe og indfinder sig fra én til tre uger efter smittetidspunktet og kan være ledsaget af smerter. I løbet af to til fire døgn lammes et større eller mindre antal muskler forskellige steder i kroppen. Rammes åndedrætsmusklerne kan tilstanden blive livstruende. I 2-10 procent af tilfældene ender børnelammelse med døden.

Hvad kan man selv gøre?

Det helt afgørende er at forebygge sygdommen med vaccination. I det nuværende danske børnevaccinationsprogram anvendes en dræbt (inaktiveret) poliovaccine. I barnets første leveår gives tre indsprøjtninger af en kombineret vaccine rettet mod difteri, stivkrampe, hæmophilus influenzae type B, kighoste og polio. Vaccinationen gentages i femårs-alderen med en kombineret vaccine rettet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio.

Så længe poliovirus ikke med sikkerhed er udryddet overalt på kloden, er det vigtigt at opretholde den høje tilslutning til det danske poliovaccinationsprogram. Ellers risikerer man, at virus importeres og spredes, og at sygdommen vender tilbage.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Sygdomsbilledet med de slappe lammelser er typisk for polio, men ved mistanke bør der altid foretages laboratorieundersøgelser af afføringsprøver for poliovirus.

Sygdommen skal anmeldes som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme til både Styrelsen for Patientsikkerhed (også telefonisk) og til Statens Serum Institut.

Hvordan behandles sygdommen?

Selve virusinfektionen kan ikke behandles, når den først er i gang. Ved svigtende åndedrætsfunktion kan respiratorbehandling komme på tale. I efterforløbet vil fysioterapeutisk genoptræning ofte være vigtig. Det samme gælder anvisning af passende hjælpemidler. Der kan være behov for støtteskinner, stokke, kørestole samt specialindretninger til bolig og bil.

Udsigt for fremtiden?

Lammelserne kan i nogen udstrækning bedres det første halve år efter infektionen. Men herefter er de permanente og kan være årsag til kronisk invaliditet i forskellig grad. Man er i de senere år blevet opmærksom på, at der ikke sjældent kan indtræde en ret pludselig forværring af de angrebne musklers funktion efter en lang stabil periode på 30-40 år. Dette sygdomsbillede kaldes 'post-polio syndrom'.

På globalt niveau er polio meget tæt på at være udryddet. For at hindre fornyet spredning har WHO siden 2014 erklæret polio-situationen for en sundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Det betyder, at der i medfør at det Internationale Sundhedsregulativ gælder særlige krav om poliovaccination ved udrejse fra visse lande. Disse krav revurderes hver 3. måned og kan følges løbende på Statens Serum Institut .

Patientforeninger

PolioForeningen, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Tlf.: 36 73 90 00. E-mail: kontakt@polio.dk, hjemmeside: www.polio.dk.

Læs mere om BØRNESYGDOMME

Sidst opdateret: 07.12.2018

Medicin som kan anvendes