Annonce

Lændesmerter (Lumbago)

Hvad er lændesmerter?

Lændesmerter defineres som smerter eller ubehag i ryggen mellem de nederste ribben og det nederste af balderne. De kan opstå pludseligt eller gradvist, og smerterne kan variere fra ganske lette til meget stærke.

Lændesmerter kaldes også for; hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller blot lændesmerter. Kortvarige eller nyopståede lændesmerter kaldes nogle gange ”akutte”, mens længerevarende lændesmerter (mere end tre måneder) kaldes ”kroniske”.

Lændesmerter er meget almindelige. De kan opleves gennem hele livet og ses lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Over en periode på 14 dage vil omkring halvdelen af danskerne opleve smerter eller ubehag i ryg eller lænd, mens ca. 16% vil være meget generede. De fleste vil således opleve lændesmerter i løbet af deres levetid, og påvirkningen af den daglige funktion er størst midt i arbejdslivet.

Hos mange er lændesmerter et tilbagevendende symptom, og de fleste vil opleve flere episoder med kortere eller længere mellemværende perioder med få eller ingen gener. Meget få oplever konstante, stærke smerter i længere tid.

Hvorfor får man lændesmerter?

Lændesmerter stammer oftest fra ryggens muskler, led og nerver. De kaldes ofte for uspecifikke eller funktionsbetingede. Mange faktorer har indflydelse på, om man er i større risiko for at få lændesmerter, herunder dårlig fysisk form, tungt fysisk arbejde, rygning, overvægt, andre sygdomme som artrose (slidgigt), diabetes eller hjertekarsygdomme.

Hvis andre i familien har lændesmerter, har man også øget risiko.

Psykologiske faktorer som depression eller angst, og sociale faktorer som utilfredshed med arbejdet øger også sandsynligheden for at få lændesmerter og kan give ringere betingelser for bedring.

Omkring 10 procent med lænderygsmerter har en diskusprolaps, og lændesmerter skyldes i sjældne tilfælde rygsøjlegigt eller knoglebrud, og endnu sjældnere kræft eller infektioner i ryggen.

Hvordan føles lændesmerter?

  • Det gør ondt over det nederste af ryggen.

  • Musklerne er spændte, og ryggen føles stiv.

  • Ved stærke smerter kan ryggen hælde fremover og til en af siderne (afværgeholdning).

  • Sommetider oplever man, at lændesmerter er ledsaget af en sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryg, balder eller ben.

Hvad er faresignalerne?

Hvis du pludselig ikke har kontrol over blære- og tarmfunktion (hvis du ikke kan lade vandet, eller du ikke kan holde på luft og/eller afføring) eller bliver følelsesløs i skridtet, skal du omgående søge læge eller skadestue.

Hvis du sammen med rygsmerter har stærke smerter i benene, eller får nedsat muskelkraft i ét eller begge ben, skal du kontakte en sundhedsprofessionel, det vil sige en læge, kiropraktor eller fysioterapeut.

Se også vagtlægen om rygsmerter

Hvordan stilles diagnosen?

De fleste rygproblemer diagnosticeres ud fra en samtale mellem patient og behandler, kombineret med en undersøgelse.

Typisk vil lændens bevægelighed blive undersøgt sammen med en vurdering af ømhed og stivhed. Desuden bruges undersøgelsesmetoder med hænderne med henblik på at indsnævre mulige årsager til smerten. Ofte vil det være relevant at undersøge lændenervernes funktion ved at teste muskelstyrke, følesans og reflekser i benene.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere undersøgelser i form af røntgenbilleder , MR scanning eller blodprøver for at be- eller afkræfte specifikke diagnoser, hvilket kiropraktorer og læger kan henvise til.

Hvordan behandles lændesmerter?

  • Manuel behandling, som for eksempel mobilisering og manipulation, kan lindre lændesmerter. Denne behandling udføres typisk af kiropraktorer, fysioterapeuter og få praktiserende læger.

  • Træningsøvelser, der har til formål at lindre smerte og øge bevægeligheden af ryggen, kan være gavnlige.

  • Smertestillende medicin anbefales ikke rutinemæssigt, og anvendelse bør ske i samråd med en praktiserende læge. Receptpligtig medicin er ligeledes ikke mere effektiv end smertestillende i håndkøb, men har flere bivirkninger og større risici forbundet med anvendelse.

  • Ved længerevarende smerter (mere end tre måneder) anbefales rygtræning, evt. suppleret af manipulationsbehandling.

  • Akupunktur og behandling med ultralyd eller laser anbefales ikke, da den videnskabelige dokumentation for effekten er utilstrækkelig.

Hvad kan man selv gøre?

  • Det er vigtigt at vide, at ondt i ryggen sjældent skyldes en alvorlig lidelse (under en procent af tilfældene) og ofte bedres i løbet af dage til uger.

  • Hold dig så vidt muligt i gang. Forsøg at passe dit arbejde og din hverdag, og lad være med at lægge dig i sengen.

  • Nogle oplever, at isposer eller varme (f.eks. varmepuder) har smertelindrende effekt ved placering på det smertefulde område i 15 minutter ad gangen efterfulgt af en times pause.

  • Er smerterne stærke, eller går de ikke væk i løbet af et par dage, kan du søge læge, kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på at blive undersøgt og eventuelt få behandling.

  • Har du haft ondt i ryggen i længere tid, kan det være en god idé at opsøge rygtræning hos en fysioterapeut eller en kiropraktor. Der findes rygtræningsprogrammer, for eksempel GLA:D Ryg®, som er udviklet af Syddansk Universitet, hvor forløbet indeholder informationer om rygsmerter, hjælp-til-selvhjælp og holdtræning med rygøvelser tilpasset din situation.

Motion

God almen fysisk form er vigtig for en sund krop og ryg. Der findes mange forskellig former for rygtræning, men der findes ikke dokumentation for, at en bestemt slags træning er bedre end andre. Derfor anbefales generel motion, hvor der indgår træning af ryggen. En sund og aktiv livsstil kan ikke erstattes af holdningskorrigerende tøj, lændebælter og massageapparater. Du bør i stedet finde motionsform, der passer til dig og din hverdag.

Udsigt for fremtiden

Den er god, såfremt man følger de angivne råd, holder sig aktiv og søger tidlig og effektiv behandling ved behov.

Læs mere om NAKKE OG RYG

Sidst opdateret: 05.11.2020

Medicin som kan anvendes

Annonce