Venøse bensår

Hvad er venøse bensår?

Venøse bensår er typisk overfladiske sår, der opstår på grund af dårligt blodafløb i benets vener. Vener er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, så det kan blive iltet på ny. Hvis blodet ikke bliver ledt tilbage til hjertet, ophobes det i benene, så benene hæver, og med tiden risikerer man at få eksemagtige pletter, der kan udvikle sig til sår. Venøse bensår opstår som regel fra anklen og opad i modsætning til arterielle fod- og bensår, der opstår fra anklen og ned.

Hvad er årsagen til venøse bensår?

Venøse bensår skyldes, at pumpefunktionen, der skal føre blodet tilbage til hjertet via venerne, ikke virker.

Ovenfor ses et venøst bensår på indersiden af anklen og åreknuder indvendigt på låret. Åreknuderne er opstået, fordi veneklapperne ikke fungerer og det store blodtryk har udvidet venerne. Billedet er venligst udlånt af Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling

Det kan skyldes, at veneklapperne ikke fungerer. Veneklapper er nogle spindelvævstynde ventiler i venerne, som lukker til, når en portion blod er pumpet igennem venen. På den måde sikrer veneklapperne, at blodet ikke løber den forkerte vej tilbage. Selve pumpefunktionen opstår, når vores muskulatur i benet klemmer på venerne.

Hvis blodet ikke bliver pumpet tilbage, samler det sig i benet, så venerne bliver udspilede af alt det ophobede blod. Det gør, at veneklapperne får endnu sværere ved at fungere som ventiler og forhindre blodet i at løbe den forkerte vej. Resultatet er at der presses væske, såkaldt ødem ud i vævet, og derved hæver benet og det føles tungt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor udbredt er venøse bensår?

Lidt under 1 procent af den voksne befolkning udvikler venøse bensår, hvilket cirka svarer til 30.000 danskere. Til sammenligning er der cirka 5.000 mennesker, der lider af arterielle fod- og bensår

Hvem får venøse bensår?

Der er fortrinsvis kvinder, der rammes af venøse bensår. Mange kvinder har problemer med afløbet i venerne (venøs insufficiens) i mange år uden nogensinde at udvikle sår på benene. De vil blot opleve hævede og tunge ben. Risikoen for at udvikle sår stiger i takt med, at man bliver ældre - typisk når man er i 70'erne.

Personer med skader på venesystemet har større risiko for at udvikle venøse bensår. Skaderne kan eksempelvis opstå som følge af dyb årebetændelse (venetrombose) eller i forbindelse med hofteoperationer og knæoperationer. Vener og veneklapper kan også være skadet af blodpropper, ligesom man kan være arveligt disponeret for at have veneklapper, der ikke virker.

Personer med udvidede vener på grund af åreknuder eller med meget stående arbejde har ligeledes større risiko for med tiden at udvikle venesår.

Har man én gang haft venesår, er der stor risiko for at få det igen, med mindre at man får forbedret venesystemet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan ser venøst bensår ud

Venøst bensår opstår typisk på indersiden af læggen og ser som regel fredeligt ud. Billedet er venligst udlånt af Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling

Venøst bensår opstår typisk på indersiden af læggen, der hvor læggen er smallest. Kun en meget lille del findes på den øverste del af læggen eller på foden. Typisk er der kun ét sår modsat åreforkalkningssår, som opstår flere steder på foden/benet, hvor der mangler ilt i vævet.

Et venøst bensår ser som regel fredeligt ud. Såret er typisk overfladisk og ikke så dybt som et arterielt sår, hvor man ofte kan se sener eller knogler i bunden såret.

Et venøst bensår er typisk opstået ud af en eksemlignende plet, og derfor vil der typisk være eksem rundt om såret. Samtidig vil der også være mørkfarvning (pigmentering) omkring såret. Det skyldes formentlig, at det høje tryk i vennerne presser blodlegemerne ud af karrene, og da blodlegemerne er jernholdige, farver de vævet. Det er ikke farligt, og har ikke noget at gøre med modermærker at gøre. Sårets omgivelser er ofte fastere end normal hud på grund af bindevævsdannelse.

Ofte gør såret slet ikke ondt, med mindre der er infektion i det. Hvis der er smerter, optræder de typisk, når foden sænkes. Dette er lige modsat det arterielle sår som ofte lindres i sårsmerter når foden er nedad.

Hvordan stilles diagnosen venøst bensår?

Lægen vil først og fremmest se efter, om venerne er tykke og tegner sig ned af benet på patienten. Lægen vil også typisk se på, hvilke veneklapper der ikke fungerer optimalt.

Man har i mange år anvendt en såkaldt 'Trendelenborgs prøve', som afslører, hvordan det står til med venerne og veneklapperne i lysken, og som typisk er dem, den er gal med. Prøven foregår ved, at lægen binder en slange stramt omkring benet tæt på lysken. Når man står op bliver venerne hurtigt tykke nedad benet, når lægen løsner slangen. Det kaldes "styrtfyldning", og det er tegn på, at blodet løber den forkerte vej, og at veneklapperne ved lysken ikke fungerer, og derved er årsag til såret. På specialklinik og på hospital udføres en såkaldt veneskanning, som er en udvendig ultralydundersøgelse af venesystemet og dets funktion. Her kan man både vurdere det overfladiske og det dybe venesystem. Når det dybe venesystem også er defekt, er skaderne i huden herunder sårdannelse størst.

Hvordan behandles venøst bensår?

Behandlingen af venøse bensår handler først og fremmest om at få blodet i de udspilede vener til at løbe hurtigere tilbage til hjertet ved at gøre diameteren på venerne mindre og understøtte pumpefunktionen. Det gør man ved at lægge elastisk bandage rundt om benet fra tæernes grundled og til lige oppe under knæet. Bandagen fjerner også overskydende vævsvæske - det der kaldes ødem i vævet. Ødemer gør det vanskeligt for såret at hele, og derfor er dette en vigtig behandling. Når bandagen har presset så meget væske som muligt ud af benet, skal man bruge en støttestrømpe som forhindrer at ødemet gendannes.

Netop ved det venøse bensår er det utrolig vigtigt, at man lægger den elastiske bandage omkring, så det understøtter den afløbsfunktion, der er så vigtig for os. I modsætning hertil skal det arterielle sår ikke have elastisk forbinding, fordi man her risikerer at klemme på noget væv, som i forvejen er følsomt på grund af det lave blodtryk i benet.

Selve sårbehandlingen foregår ved at anvende en bandage, der opsuger det overskydende væske, men samtidig holder den helt rigtige temperatur og fugtighed i såret. Uden på denne anlægges der så den elastiske forbinding. Det tager cirka 12 uger at få bugt med et venøst bensår.

Hvis helingen trækker ud, kan man vælge at operere såret væk. Det kræver bedøvelse, enten lokalbedøvelse af vævet eller af hele benet med blokade af de store nerver. Der hvor såret har været, lægger man et hudtransplantat på. Hudtransplantatet er et overfladisk meget tyndt stykke hud, som gennemhulles til et net, således at sårvæske kan slippe ud. Dette hudstykke høstes ofte på låret af det samme ben. Fordi det kun er hudens øverste lag, heler stedet op i løbet af en uges tid – nærmest som en hudafskrabning. Det er stort set smertefrit, når der anvendes moderne bandager.

De dårligt fungerende overfladiske vener kan undværes. Ved forskellige operationer i lokalbedøvelse kan de afbrydes. Der er desværre en stor tilbøjelighed til gendannelse – såkaldt recidiv.

Hvordan forebygger man venøst bensår?

Man kan halvere risikoen for, at et venøst bensår kommer igen ved at bevare den ydre kompression i form af en støttestrømpe, der er tilpasset benet. Man skal bruge den resten af livet, når man står, går og sidder, men ikke når man ligger ned om natten. Her kan det være en god ide at hæve fodenden af sengen en smule, således at blodet lettere kan løbe tilbage mod hjertet.

Læs mere:

Sidst opdateret: 18.11.2015