Sarcoidose

Hvad er sarcoidose?

Sarcoidose (eller sarkoidose) er en form for bindevævssygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppen. Den rammer hyppigst lungerne, men kan også inddrage andre organer. Det drejer sig hyppigst om huden, øjnene, led og lymfeknuderne. I sjældne tilfælde kan sygdommen også påvirke lever, nyrer, hjerte og nervesystemet.

I Danmark er der cirka 400 nye tilfælde om året. Sygdommen rammer mænd og kvinder lige hyppigt. Den rammer hyppigst personer mellem 25-40 år og 60-75 år, men kan forekomme i alle aldersgrupper.

Hvad er årsagen til sarcoidose?

Sygdommen opstår som en aktivering af immunforsvaret. Årsagen til denne aktivering vides ikke. Der kan dog være tale om en reaktion på visse udefrakommende faktorer. Desuden ses en mindre arvelig faktor, da sygdommen kan forekomme hyppigere i nogle familier.

Hvilke symptomer er der på sarcoidose?

De hyppigste symptomer er tør hoste og åndenød. Desuden kan man opleve almen utilpashed, let feber, ledsmerter, ømme pletter på huden og regnbuehindebetændelse. Af og til er der ingen symptomer, og diagnosen stilles som et tilfældigt fund ved af brystkassen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

For at stille diagnosen vil lægen foretage en samlet vurdering af symptomer, en røntgenundersøgelse af lungerne samt blodprøver:

  • Røntgenundersøgelse: Ved en røntgenundersøgelse af lungerne vil man ofte finde typiske forandringer såsom forstørrede lymfeknuder omkring luftrøret og karakteristiske ”pletter” på lungerne. Det kan også være nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor skylle- og vævsprøver fra lunger/lymfeknuder kan vise karakteristiske forandringer.

  • Blodprøver: I blodprøven vil der hos en del af patienter med sarkoidose kunne ses en forhøjelse af et specielt enzym (Angiotensin-converting enzyme, ACE). En anden blodprøve (Interleukin 2-receptor, IL2R) kan ligeledes være forhøjet hos en del. Endvidere kan man af og til finde forhøjet indhold af kalk og D-vitamin i blodet.

Hvordan behandles sarcoidose?

Hos 80 procent af patienter med sarcoidose går sygdommen over af sig selv i løbet af to til fem år uden behov for behandling. Man vil så blive fulgt med kontroller, indtil sygdommen menes at være "brændt ud".

Hos den resterende del er der behov for behandling for at modvirke/begrænse den skadelige virkning på lunger og andre organer.

Den primære behandling består af binyrebarkhormon, men ved behov kan der suppleres med andre typer immundæmpende medicin. Hvis man samtidig lider af tør hoste, kan der være en gavnlig virkning af astmamedicin (bronkieudvidende medicin/binyrebarkhormon som inhalationsmedicin), men dette har ingen effekt på selve sarcoidosen.

Hvilken medicin anvendes?

  • binyrebarkhormon

  • injektionsvæsker

  • tabletter

  • øjendråber

  • salver

Hvad kan man selv gøre?

Da man ikke kender årsagen til sygdommen, kan man ikke forebygge den. Da sygdommen kan give nedsat lungefunktion, vil det altid være en fordel, at man undgår at indånde røg og støv og ikke ryger.

Udsigt for fremtiden

Udsigten for fremtiden er i de fleste tilfælde god. Hos 80 procent vil sygdommen forsvinde indenfor to til fem år uden mén. Hos 5 procent forsvinder sygdommen med let til moderate mén i form af nedsat lungefunktion.

Hos de resterende vil man have vedvarende kronisk sygdom, der oftest vil kræve immundæmpende behandling for at blive holdt i skak.

Karakteristika, der kan indikere en god prognose, er:

  • Alder under 40 år

  • Hurtigt indsættende symptomer

  • Feber

  • Led- og hudinvolvering.

Det skal dog nævnes, at der ikke er mulighed for at forudsige forløbet for den enkelte person.

Sidst opdateret: 02.10.2018

Medicin som kan anvendes