Annonce

Det svære valg af terapeut

I denne artikel beskrives, hvad der skal til for at blive psykolog og psykiater, og hvilke krav man som patient skal stille til sin behandler.

Man skal se sig for, når man vælger terapeut.
Let til moderat depression og ukomplicerede angsttilstande kan som nævnt flere steder på disse sider med fordel behandles med samtaleterapi . Forskning peger på, at resultaterne er lige så gode som ved medicinsk behandling af disse tilstande. Desuden slipper man for de bivirkninger, som der er ved medicinen.

Er man gravid, eller ammer man, er fordelene ved psykoterapi endnu større, fordi man ikke risikerer at påvirke sit barn uheldigt. Endelig kan det, man lærer i forbindelse med en psykoterapi, bruges igen, hvis tilstanden skulle vende tilbage senere. Det har disse sygdomme desværre en tendens til.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken terapeut man skal vælge. Problemet er, at titlen psykoterapeut ikke er beskyttet på nogen måde, så hvem som helst kan benytte den. Man kan altså ikke være sikker på, hvilke kvalifikationer en tilfældig psykoterapeut har. Jeg har for eksempel af og til været ude for personer, der selv har psykiske problemer, som mener, at de derfor er særligt kvalificerede til at tage syge mennesker i behandling, og som så benytter titlen psykoterapeut.

For at sige det lidt firkantet: Jeg tror, at hvis en bil går i stykker, vil ejeren hellere overlade den til en faglært mekaniker, som ved noget om biler, og ikke bare til en person, som bare selv har haft problemer med sin egen bil! Når det drejer sig om ens helbred, mener jeg derfor, man bør være meget kritisk med, hvem man vælger som terapeut.

Hvilke terapeuter findes der?

Der findes kun to grupper professionelle, som det offentlige har en vis kontrol med, når det gælder samtalebehandling. Det er psykiaterne og psykologerne. Man kan ikke blive psykiater uden at have gennemgået en uddannelse i psykoterapi samt efteruddannelse på syv til otte år efter, at man er blevet almindelig læge på universitetet. Reglerne for dette er fastsat af Sundhedsstyrelsen.

Tilsvarende kan psykologer efter deres universitetsuddannelse videreuddanne sig inden for psykoterapi, men det er imidlertid ikke alle, der har gjort det. Inden for branchen er der længe blevet arbejdet på en fælles autorisation for psykiatere og psykologer. Dansk Psykologforening har også en godkendelsesprocedure af deres medlemmer.

Endelig skal nævnes, at en stor gruppe praktiserende læger er meget interesserede i psykoterapi og har efteruddannet sig inden for dette område, nogle af dem på ret højt niveau. Der kan være fordele og ulemper ved at have sin egen læge som terapeut. Fordelene er, at han måske kender familien i forvejen, og at han er nemt tilgængelig. Ulemperne er, at nogle måske vil foretrække en anden end familielægen til meget fortrolige samtaler. Det må man afgøre med sig selv og så undersøge, hvilke muligheder der er.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilken slags terapi skal jeg vælge?

Der findes i alt omkring 400 forskellige slags psykoterapier, så det er en jungle at vælge i, hvis man har brug for hjælp. Kropsterapi, psykodynamisk terapi, nlp-terapi og så videre. Specielt kognitiv terapi og i nogen grad interpersonel psykoterapi har bevist deres værd i videnskabelige undersøgelser. Imidlertid er der også kommet moderne versioner af psykodynamisk terapi i korttidsversioner, som videnskabelige undersøgelser tyder på kan have værdi.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke krav skal man stille til sin terapeut?

Hvis jeg skulle vælge terapeut, ville jeg opstille følgende krav:

  • Terapeuten skal enten være psykiater eller universitetsuddannet psykolog, det vil sige cand.psych.

  • Jeg ville vælge en klinisk psykolog. Kliniske psykologer har en langvarig uddannelse bag sig med ansættelse på psykiatriske afdelinger. Det sikrer, at de er vant til at håndtere også sværere depressioner og angsttilfælde. Det betyder, at hvis terapien ikke går, som den skal, så kan sådanne psykologer opdage eventuel forværring i tilstanden og tage de nødvendige forholdsregler. Det samme gælder de psykologer, som er uddannet som speciallister i psykoterapi. Det er psykologer, som har gennemgået en grundig klinisk efteruddannelse på psykiatriske afdelinger. Det er en ret ny efteruddannelse, som flere og flere tager.

  • Jeg ville vælge en terapeut, som er uddannet i kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi. Disse to former for psykoterapi er de eneste, som har bevist deres effekt i videnskabelige undersøgelser.

  • Til sværere depressioner og angsttilstande, som heldigvis er noget sjældnere end de lette tilstande, vil jeg ubetinget vælge en psykiater. Han eller hun er uddannet til at stille diagnosen og behandle disse tilstande på forsvarlig vis. Skulle de for eksempel blive kompliceret af selvmordstanker eller -forsøg kan han også tage hånd om det. Medicinsk behandling er ofte nødvendig, og det er han specialist i.

  • Man må forvente, at hvis psykiateren eller psykologen ikke føler, han kan gøre noget for en, så vil han eller hun sige det, så man eventuelt kan finde en anden terapeut. Alt andet ville være spild af ressourcer.

  • Nogle psykologer og psykiatere har specielle sygdomme eller tilstande, som de er særligt interesserede i og har særlig ekspertise i at behandle. Spørg din egen læge til råds, han kender som regel flere psykiatere og psykologer i området. Eller ring til et par stykker og drøft det med dem.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad med betalingen?

Endelig er der problemet med finansieringen af ens behandling.

Det er gratis at gå hos psykiater, fordi sygesikringen betaler.

Tilsvarende kan egen læge henvise til visse psykologer ved let til moderat depression og ved angst. Det betyder, at man får en del af honoraret betalt af den offentlige sygesikring. I de tilfælde, hvor depressionen skal behandles med medicin, kan det være en rigtig god ide at kombinere med samtaler hos psykologen, hvis egen læge da ikke selv kan varetage dette. Det er vist i videnskabelige undersøgelser, at denne kombination virker bedre end medicin eller samtaleterapi alene.

Problemet med psykiaterne er, at nok er de gratis at bruge for den enkelte, men der er så få af dem, at de ofte har meget lang ventetid. Man kan ikke vente tre til seks måneder på behandling, hvis man har en depression. Det betyder også, at mange psykiatere føler, at de må prioritere deres tid meget stramt. Derfor kan de ikke yde den service, som de egentlig gerne ville. Hvis psykiateren finder det nødvendigt, kan han søge Sygesikringen om tilskud til selv langvarig psykoterapi. Ellers skal genhenvisning ske efter 15 gange.

Der er imidlertid også andre tilfælde, hvor Sygesikringen har åbnet op for brugen af psykologer. I specielle tilfælde kan man få betalt 60 procent af honoraret til op til 12 konsultationer.

De specielle tilfælde er, hvis du:

  • har været offer for røveri, vold eller voldtægt

  • har været offer for trafikulykker eller andre ulykker

  • er pårørende til alvorligt psykisk syge personer

  • er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

  • er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

  • er pårørende ved dødsfald

  • har forsøgt selvmord

  • har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

  • har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb inden de er fyldt 18 år.

Men henvisning skal ske fra egen læge eller vagtlæge. Henvisningen skal normalt udstedes senest seks måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen.

Stil krav til din terapeut!

Konklusionen er, at hvis man skal lægge hoved og pengepung til samtalebehandlinger, bør man stille nogle krav til terapeuten. Det kan selvfølgelig være, at man hen ad vejen bliver nødt til at slække noget på kravene, lige som man skal være bevidst om, at den personlige kemi skal passe. Vi kender alle sammen det, at vi snakker bedre med nogle mennesker end med andre, og sådan er det naturligvis også med terapeuter.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION

Sidst opdateret: 07.11.2015

Annonce