Pacemaker, ICD, hjertetransplantation og hjertepumpe

Denne artikel indeholder en gennemgang af de IKKE-medicinske behandlingsmuligheder, der findes ved hjertesvigt.

LÆS ARTIKEL: Medicinsk behandling af hjertesvigt

Bi-ventrikulær pacemaker

Nogle patienter med hjertesvigt har samtidig problemer med ledningssystemet i hjertet, det vil sige den måde, hvorpå de elektriske impulser stimulerer hjertet til at trække sig sammen. Hvis dette er tilfældet, kan de to hjertekamre trække sig sammen forskudt af hinanden, hvilket er uhensigtsmæssigt. Med en bi-ventrikulær pacemaker kan man stimulere de to (bi-) hjertekamre (ventrikler) på en sådan måde, at de trækker sig sammen synkront. Denne type pacemaker er aktiv hele tiden, men det mærkes ikke. Pacemakeren anlægges ved en mindre operation, som foregår i vågen tilstand. Operationen er smertefri, men man kan tilbydes beroligende medicin, hvis man ønsker det. Operationen varer typisk 1-3 timer.

Pacemakeren placeres i en lomme i huden lige under kravebenet, mens pacemakerledningerne (i alt tre) føres via blodkarrene til hjertet. Man kan udskrives dagen efter operationen, når pacemakeren er testet, så man ved den fungerer korrekt. Såret skal tilses, og eventuelle sting skal fjernes ved den praktiserende læge efter 10-12 dage.

Man vil efterfølgende blive indkaldt til regelmæssige kontroller på hjerteafdelingen, hvor man sikrer, at pacemakeren fortsat fungerer, som den skal. Pacemakeren er batteridrevet, og når batteriet er tomt, vil man igen skulle ind til en lille operation, hvor batteriet skiftes.

Videnskabelige studier har vist, at behandlingen kan bedre overlevelsen samt nedsætte graden af symptomer og antallet af indlæggelser som følge af hjertesvigtsygdommen. Mange, men ikke alle patienter vil opleve bedring.

ICD

Behandling med pacemaker kan hos udvalgte patienter kombineres med en såkaldt ICD-enhed (Implanterbar Defibrillator). En ICD-enhed kan også tilbydes uden samtidig bi-ventikulær pacemaker, hvis der ikke er problemer med ledningssystemet.

ICD-enheden kan behandle hjertestop eller livstruende hjerterytmeforstyrrelser ved at afgive stød (defibrillere) på hjertet. Derved genoprettes den normale hjerterytme. De fleste patienter oplever et stød fra ICD-enheden som smertefuldt. Risikoen for stød nedsættes med medicinsk behandling. ICD-enheden påvirker ikke hjertesvigtsygdommen og symptomerne, og den kan ikke holde liv i hjertet for altid. Når sygdommen skrider frem, og hjertet svækkes yderligere, vil lægen tale med patienten om at af-programmere stødfunktionen fra ICD-enheden for at undgå unødige gener.

Livsstilsændringer og fysisk træning

Hvis man har hjertesvigt, vil man kunne opleve bedring i symptomerne, hvis man ændrer livsstil. Kostvaner (især nedsat salt- og væskeindtag), vægttab, rygeophør, nedsat alkoholindtag og fysisk træning er områder, hvor man selv kan sætte ind. Når man har fået konstateret hjertesvigt, tilbydes man et forløb i en hjertesvigtklinik, hvor specialuddannede sygeplejersker og læger vil guide og støtte. Eksempelvis vil kunne blive henvist til f.eks. diætist for hjælp til vægttab.

Fysisk træning er sundt for alle – også for hjertesvigtpatienter - og tilbydes som en del af forløbet i Hjertesvigtklinikken. Lægen afgør, hvornår man må begynde træningen, men som udgangspunkt skal en stor del af medicinen være påbegyndt der må ikke være tegn på væskeophobning i kroppen. Træningen kan foregå på sygehuset (altid for patienter med ICD-enhed) eller i kommunen. Fysioterapeuter vil være tilstede begge steder til at guide, så man træner mest hensigtsmæssigt.

Hjertetransplantation

Enkelte patienter oplever meget svære symptomer på trods af medicinsk og anden behandling som bi-ventrikulær pacemaker og/eller ICD-enhed. Da kan overvejelser om hjertetransplantation komme på tale. Kun et fåtal vil kunne tilbydes hjertetransplantation, da mange forhold, herunder især høj alder og anden sygdom som for eksempel lungesygdom, nyresygdom eller kræft, udelukker behandlingen.

Man vil blive henvist til et transplantationscenter, hvor læger med særlig ekspertise på området udfører en række undersøgelser, som endeligt vil afgøre om man er egnet til behandlingen.

Der foretages 20-30 hjertetransplantationer om året i Danmark. Et transplanteret hjerte holder i gennemsnit 15-16 år.

Behandling med kunstig hjertepumpe

Kunstig hjertepumpe (venstre ventrikel assist device, LVAD) kan komme på tale, hvis man ikke kan tilbydes hjertetransplantation, eller hvis man bliver kritisk dårlig i ventetiden på hjertetransplantation.

Hjertepumpen sættes ind ved en operation og virker ved at suge blodet ud af det syge og svækkede hjertekammer og pumpe det tilbage i den store legemspulsåre (aorta). Pumpen fungerer som en hjælpefunktion til hjertet, men selve hjertesvigttilstanden helbredes ikke.

Læs flere artikler om hjertesvigt


VIDEO: "Jeg tænkte bare, at jeg var doven". Ordene kommer fra 53-årige Christian Schou, som for tre år siden fik konstateret svær hjertesvigt. I videoen nedenfor fortæller han om de symptomer, han ignorerede i mange år.


VIDEO: Der er også gode ting i alting", siger 73-årige Marit Raahauge, der her fortæller, hvordan diagnosen hjertesvigt har fået hende til at nyde livet lidt mere."

Sidst opdateret: 13.06.2018