Andrea Rose er kun én af cirka 365.000 danskere, der ikke vidste hun led af knogleskørhed. Efter to alvorlige brud på håndleddene har hun måttet sige farvel til arbejdet.
Andrea Rose på 64 brækkede først det ene håndled og kort efter det andet. Bruddene var så alvorlige, at hun var sygemeldt i over et år og har måttet sige farvel til arbejdet.
Men at hun led af knogleskørhed, også kaldet osteoporose, kom helt bag på hende. Det er hun ikke alene om. Cirka 365.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det.
En ny undersøgelse fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen viser, at tæt på halvdelen af dem, der er i risikozonen for at få knogleskørhed, ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen. Dermed er der fare for, at de ikke får forebygget de alvorlige følger, knogleskørhed kan få.
- Jeg vidste ikke noget om knogleskørhed, at det var arveligt, eller hvilke tegn man skulle se efter. Heller ikke, hvad risikoen var, og at det kunne forebygges. Det ærgrer mig i dag, siger Andrea Rose, der bor i Aarhus.
Andrea Rose fik konstateret knogleskørhed i 2014.Titaniumplader i håndleddene
Et af faresignalerne, Andrea Rose overså, var, at hendes mor havde lidt af knogleskørhed. Selv havde Andrea Rose i længere tid haft ondt i ryggen, og da hun også var begyndt at synke sammen gik hun i 2014 til lægen og bad om at blive undersøgt.
Hun fik konstateret knogleskørhed, der betyder, at kalkindholdet i knoglerne er meget lavt, og at knoglerne bogstaveligt talt bliver skøre og porøse.
Kort efter brækkede Andrea Rose sit håndled ved almindelige fald på gaden. I dag har hun fået indopereret titaniumplader i håndleddene, er på efterløn og skal passe på ikke at få nye brud.
- Jeg har altid været glad for at arbejde og havde faktisk aldrig forestillet mig, at jeg skulle holde op, men lige pludselig blev det taget fra mig, siger Andrea Rose.
Skal tages alvorligt
I undersøgelsen fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen har deltagerne besvaret et spørgeskema om deres helbred og livsstil, og om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed.
På trods af, at de svarer ja til en eller flere indikationer på knogleskørhed, svarer hele 47 pct. alligevel, at de ikke tror, de er i risikogruppen. At så mange er uvidende om deres risiko er alvorligt, siger professor og ekspert i knogleskørhed.
- Når man ikke erkender risikoen, kan det ske, at man først opdager sygdommen, når man får et voldsomt brud på for eksempel håndleddene eller hoften. Så er ens liv pludselig alvorligt ændret. Nogle ender i en kørestol, og vi ved, at hver tredje med hoftebrud dør indenfor et år, siger professor, dr. med. Bente Langdahl, der forsker i knogleskørhed og er overlæge på Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Gode muligheder for at forebygge
Knogleskørhed kan forebygges med alsidig kost, tilskud af kalk og D-vitamin, øget motion og ved at undgå for meget alkohol og kaffe. Men først med en diagnose kan man sætte målrettet ind mod knogleskørhed med medicinsk behandling. Det kan afgøres ved et besøg hos lægen og eventuelt en scanning af knoglerne.
Derfor foreslår Bente Langdahl også at sundhedsvæsenet skal forpligtes til at opspore de ramte som Andrea Rose, før det er for sent:
- Der mangler i høj grad handling på den viden, der er om knogleskørhed i sundhedsvæsenet. Derfor må vi have en national handlingsplan, der klart placerer ansvaret for udredning og behandling af knogleskørhed hos læger og sundhedspersonale. Der er mange gode muligheder for at forebygge knoglebrud, og sikre folk et bedre liv, når bare man starter i tide, siger professor og overlæge Bente Langdahl.
Sønnen opdagede sygdommen
Andrea Rose undrer sig i dag over, at hun på trods af flere besøg hos lægen med rygproblemer aldrig blev spurgt ud om knogleskørhed eller fik tilbudt en undersøgelse. I stedet var det hendes søn, der opdagede, at hun var sunket sammen og burde scannes.
- Hvis min knogleskørhed var opdaget noget før, og jeg havde fået kosttilskud og medicin, så havde jeg måske været i job i dag og kunne leve et mere almindeligt liv, siger Andrea Rose.
Også formand for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, ønsker at sundhedsvæsenet bliver bedre til at finde de ramte og tilbyde behandling mod knogleskørhed:
- Vores undersøgelse viser, at det bestemt ikke er svært at finde dem, der er i risikogruppen. Alt for mange opdages først, når de får deres første alvorlige brud, og så får de ikke det liv og den alderdom, de har drømt om. Det kan vi ikke være bekendt, siger Ulla Knappe, formand for Osteoporoseforeningen.
Masser af motion hjælper
Andrea Rose får i dag medicin sammen med kalktilskud og D-vitamin. Samtidig dyrker hun regelmæssigt motion for at holde sygdommen nede, og det har hjulpet.
- Jeg er glad for, at min sygdom trods alt blev opdaget tidligt nok til, at jeg ikke var helt ødelagt af den. Man lærer at leve med det, der er stadig masser af ting, jeg har lyst til at gøre, og jeg har ikke ondt af mig selv, siger Andrea Rose.
I dag bruger hun tiden på at passe haven i rækkehuset og på børnebørnene, og så planlægger hun en længere rejse til foråret sammen med en veninde.