Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Kønssygdomme

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom, der til forveksling ligner Klamydiainfektionen. Ofte er der ingen symptomer. Læs mere om Mycoplasma genitalium her.

Opdateret: 29. Februar 2016

Hvad er Mycoplasma genitalium?

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom, hvor man smittes med bakterien Mycoplasma i og omkring kønsorganerne (genitalier), deraf navnet Mycoplasma genitalium. Bakterien bliver overført ved seksuel kontakt og kan smitte både kvinder og mænd.

Symptomerne er de samme, som man ser ved klamydiainfektion, det vil sige udflåd og svie ved vandladning, men op imod halvdelen af alle smittede vil slet ikke opleve symptomer. Man behandler tilstanden med antibiotika, og infektionen forsvinder som regel hurtigt, efter man er begyndt behandlingen.

Risikoen for at få Mycoplasma er øget, hvis man har mange seksualpartnere og ikke anvender beskyttelse i form af kondom. Anden beskyttelse mod at blive gravid som for eksempel pessar, p-piller og sæddræbende creme beskytter ikke mod Mycoplasma. Behandlingen er antibiotika, men omkring 40 procent af alle Mycoplasma-infektioner i Danmark er resistente over for standardbehandlingen.

Hvordan får man Mycoplasma genitalium?

Mycoplasma genitalium bliver overført ved samleje, hvor man ikke anvender kondom. Man kan godt være smittet med bakterien, uden at man ved det, fordi bakterien ikke altid giver symptomer. Omkring halvdelen af dem, der er smittet med bakterien, har ikke tegn på sygdom. Hvis infektionen giver symptomer, viser de sig 7 til 14 dage efter smittetidspunktet.

Hvordan føles en Mycoplasma genitalium-infektion?

Symptomerne på infektionen er ofte svage hos begge køn, ligesom det er tilfældet ved klamydiainfektion, og mange har slet ingen symptomer. Hos både kvinder og mænd er det mest almindelige symptom svie i urinrøret, sviende smerte ved vandladning samt udflåd fra urinrøret. Hos kvinder kan bakterien desuden også sætte sig i livmoderhalsen og give betændelse her (cervicitis).

Hvis sygdommen udvikler sig yderligere, kan der hos kvinder opstå underlivsbetændelse, fordi bakterien breder sig fra livmoderhalsen op i livmoderen (endometrit) til æggestokke og æggeledere (salpingitis). Hos mænd kan bakterien sprede sig og medføre betændelse i bitestiklerne (epididymitis), ligesom der også kan opstå betændelse i blærehalskirtlen (prostatitis).

Hos både mænd og kvinder kan der i visse tilfælde også opstå en følgetilstand med betændelse i leddene. Denne tilstand kalder man for reaktiv artrit, og symptomerne er smerter i leddene.

Hvem har særlig risiko for at få Mycoplasma genitalium?

  • Personer med mange skiftende partnere

  • Personer, der dyrker ubeskyttet samleje, herunder anal- og oralsex

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man vil undgå at blive smittet med Mycoplasma genitalium, bør man dyrke beskyttet sex ved at anvende kondom – også ved anal- og oralsex.

Da halvdelen af alle smittede ikke har symptomer, kan man ikke altid være sikker på, at ens partner ikke har bakterien, selvom han/hun ikke har symptomer. Har man en partner med symptomer, bør man undgå seksuel kontakt, indtil infektionen er færdigbehandlet.

Hvis man selv eller ens partner har fået konstateret bakterien, er det vigtigt, at partneren også bliver behandlet hurtigst muligt med samme antibiotikum, som man selv er i behandling med.Man kan ikke vaccinere mod Mycoplasma genitalium.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er muligt at finde ud af, om man har Mycoplasma genitalium ved at tage en urinprøve på de første 10 til 20 ml af vandladningen. Hvis du lige har tisset, bør man vente med at afgive urinprøve, til blæren er nogenlunde fuld igen for at få den bedst mulige chance for at finde bakterien.

Lægen kan desuden også undersøge forekomsten af bakterien ved hjælp af en podning fra urinrøret. Hos kvinder kan der med fordel også blive foretaget en prøve med en vatpind fra skeden og/eller livmoderhalsen.

Mycoplasma genitalium er en bakterie, som er speciel, fordi den ikke har nogen cellevæg. Den lever bedst inde i kroppens celler, og den vil derfor trænge ind i disse hurtigst muligt. Det betyder, at den er meget svær at dyrke, hvis man skal finde den i en prøve og påvise den. Derfor vil lægen ofte stille diagnosen som en såkaldt eksklusionsdiagnose. Det vil sige, at lægen leder efter andre bakterier, der kan forårsage symptomerne. Hvis der for eksempel ikke findes klamydia eller gonokokker i prøverne eller andre mulige forklaringer, vil lægen behandle symptomerne med antibiotika, som kan ramme Mycoplasma genitalium.

Hvis symptomerne forsvinder på den behandling, der er givet, konkluderer lægen, at det er Mycoplasma genitalium, der har været årsag til betændelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles sygdommen?

Mycoplasma genitalium bliver behandlet med antibiotika. Bakterien er dog speciel, fordi den ikke har nogen cellevæg, og det betyder, at de antibiotikakure, der er mest anvendte, ikke altid virker på den.Standardbehandlingen er et antibiotikum, der indeholder det virksomme stof azithromycin i en dosis på 500 mg den første dag og 250 mg de følgende 4 dage. Antibiotikakuren indeholder i alt 1,5 gram.

Omkring 40 procent af alle Mycoplasma-infektioner i Danmark er resistente over for standardbehandlingen. I disse tilfælde kan lægen vælge at give et andet antibiotikum – moxifloxacin 400 mg i alt i 7 dage. For at undgå at give et antibiotikum, der ikke har nogen effekt på bakterien, vil lægen derfor altid udføre en resistensbestemmelse samtidig med undersøgelsen for Mycoplasma genitalium.

Det er vigtigt, at begge parter bliver undersøgt og behandlet samtidigt og med samme antibiotikum, også selvom den ene part ikke har nogen symptomer på kønssygdommen.Efter cirka 4 uger skal der tages en prøve for at kontrollere, at behandlingen har virket. Denne kontrol bliver foretaget, fordi der kan udvikle sig resistens under selve behandlingen.

Udsigt for fremtiden

Symptomerne holder hurtigt op, efter behandlingen med antibiotika er begyndt. Hvis symptomerne ikke forsvinder, skal lægen tage nye prøver, fordi der kan være risiko for, at behandlingen ikke virker på grund af resistens.

Der bliver i stigende grad udviklet resistens over for de to kendte virksomme antibiotikakure. Det gælder især, hvis man er blevet smittet i Sydøstasien eller Australien. Behandlingen er i disse tilfælde en specialistopgave, som din praktiserende læge ikke kan varetage.

I øjeblikket forsker man i, hvordan resistensen udvikler sig, samt i at afprøve andre mulige antibiotika til behandling af Mycoplasma gentalium.

Vil du vide mere?


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons