Leddegigt er kendetegnet ved, at kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Sygdommen forekommer hos cirka en procent af den voksne danske befolkning, og kvinder rammes tre gange så hyppigt som mænd. Leddegigt opstår hyppigst i alderen 50 til 70 år, og bliver det ikke behandlet, vil leddene gradvist blive misdannede og miste deres funktion.
I hvilke tilfælde kan man blive opereret for leddegigt?
Milde tilfælde af leddegigt i hoften behandles altid med mild smertestillende medicin (for eksempel paracetamol og gigtmedicin) og fysioterapi, men også vægttab kan være gavnligt, hvis man er overvægtig.
Først når disse muligheder er udtømte og effekten af den medicinske behandling er vurderet som manglende, vil man overveje at tilbyde operation. Det er derfor absolut ikke alle personer med leddegigt, der har behov for operation.
Hvordan vurderer man, om en leddegigtpatient er egnet til operation?
Når man beslutter, om en patient med leddegigt i hoften skal tilbydes en operation, skal man tage hensyn dels til symptomernes sværhedsgrad, dels om patienten har andre lidelser, for eksempel hjerte- og lungesygdomme, der kan øge risici ved en operation. Det er en individuel afgørelse, og dette afgøres af lægen i samråd med patienten, hvor man opvejer fordele og risici mod hinanden.
Læs også: At leve med leddegigt
Hvordan kan operation af leddegigt i hoften hjælpe?
Formålene med operation af leddegigt i hoften er at:
Mindske smerter: Dette er hovedformålet med operation for leddegigt.
Genoprette funktion: Det er dog sværere at forudse med sikkerhed, da leddegigt ofte rammer flere led, og man derfor kan være plaget af gigt andre steder, som forhindrer en normal funktion.
Forhindre udvikling af fremtidig deformitet: Man skal være opmærksom på, at man ikke får en ny hofte, men en kunstig hofte med deraf følgende risici, som beskrevet senere i artiklen.
Hvordan foregår operation af leddegigt i hoften?
Ved leddegigt i hoften er den bedste behandlingsmulighed at indoperere en hofteprotese (kunstig hofte). Ved operationen fjerner man ledhovedet og erstatter det med en hoftedel, der går ned i lårbenet påsat et kuglehoved, som går ind i den skål, der sættes ind i bækkenet.
Der findes mange forskellige modeller og fabrikater af hofteproteser, som groft sagt kan inddeles i to kategorier: Cementeret eller ucementeret kunstig hofte. Ved den cementerede kunstige hofte bruges såkaldt knoglecement som en lim mellem protese og knogle. Ved den ucementerede hofteprotese vokser knoglen ind omkring protesen, som er gjort ru, for at knoglen kan gribe fat i protesen. Valget af protesetype skifter fra afdeling til afdeling.
En operation for leddegigt i hoften tager mellem en og to timer, og man er som oftest indlagt en til to dage efter operationen. Dagen efter en operation instrueres man af fysioterapeuter i træning af daglige gøremål som at komme i og ud af sengen, trappegang og lignende.
Hvilke risici er der ved operationen?
Ved enhver operation er der risiko for betændelse, og derfor får man forebyggende antibiotisk (en type penicillin eller lignende) behandling i forbindelse med operationen.
Man forsøger altid at opnå lige lange ben efter en operation, men i nogle tilfælde må man acceptere en benlængdeforskel, som dog oftest ikke giver problemer, da man kan vænne sig til en vis benlængdeforskel.
Man skal være klar over, at man ikke får en ny hofte, men en kunstig hofte der ad åre kan blive slidt og kræve en ny operation. Men resultaterne efter operation er gode, og mere end 90% af kunstige hofteled er velfungerende efter 10 år eller mere.
Ud over de nævnte komplikationer er der risiko for ledskred (luksation) af den kunstige hofte, blodprop (hvorfor man får forebyggende blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen og dagene efter) og skade mod Iskiasnerven, som kan give såkaldt dropfod.
Det er dog vigtigt at understrege, at alle disse risici er sjældent forekommende - i langt de fleste tilfælde under 2 procent.
Før operationen
Da man skal i fuld narkose eller rygmarvsbedøves, skal man faste forud for operationen. Før operationen skal der desuden lægges en nøje plan for medicineringen op til operationen, og dette gælder både gigtmedicin og anden medicin.
Efter operationen
Efter operationen er der som regel ikke restriktioner på, hvor aktiv man bør være. Tværtimod anbefales man at være så aktiv som muligt. Man skal dog altid lytte til sin krop og tage hensyn til sin almentilstand efter operationen.
Læs også: Støtte og hjælp til dig med leddegigt
Bør man fortsætte den medicinske behandling sideløbende med operationen?
For nogle vil det være nødvendigt at stoppe den medicinske behandling mod leddegigt før den forestående operation, mens andre trygt kan fortsætte behandlingen. Dette beror på, hvilken type medicin man indtager, og beslutningen herom træffes i god tid inden operationen af den læge, man bliver behandlet af eventuelt i samråd med rheumatolog.
Genoptræning efter operationen
Det er nødvendigt med genoptræning i større eller mindre grad efter operation for leddegigt i hoften. Mange patienter klarer selv genoptræningen efter operationen efter grundig instruktion af fysioterapeuter på sygehuset. Andre patienter har vanskeligt ved at klare genoptræningen selv og bliver derfor henvist til træning i deres hjemkommune.
Udsigt for fremtiden
Fremtidsudsigterne efter en operation for leddegigt i hoften er gode. Mere end 90 procent af de indopererede hofteproteser fungerer efter ti år, og 70 procent af hofteproteserne fungerer tyve år efter operationen. I ganske få tilfælde kan der opstå hofteskred, og dette vil medføre, at man skal indlægges på hospitalet og få hoften sat på plads under bedøvelse.