Din lever er en stædig luskebuks

– Kun de dygtigste læger bør beskæftige sig med leveren. Jeg provokerer lidt – og måske står jeg endda alene med det postulat. Men leveren er virkelig central for hele kroppen, ja, for alle de andre vitale organers trivsel. Vi er dybt afhængige af, at leveren gør en million ting godt – småt og stort mellem hinanden.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Ordene kommer fra professor Aleksander Krag, Odense Universitetshospitals Mave- og Tarmafdeling, der bruger de fleste af sine vågne timer på at behandle, operere og forske i tarme og lever og deres indbyrdes, komplicerede relation.

Leveren har aldrig fri

Leveren er myreflittig og arbejder døgnet rundt med at lede og fordele en række livsnødvendige opgaver. Eksempelvis omdanner leveren nogle af næringsstofferne fra vores kost til sukker, fedt og nye proteiner, der løber retur til blodet og forsyner det med friske kræfter. Det er også leveren, der producerer de proteiner, der sørger for, at vores blod kan størkne.

Vores lever har også stor betydning for, at vores hjerne kan fungere. Hjernen lever nemlig af sukker, og leveren er den ’bank’, der opbevarer overflødigt sukkerstof fra kosten og fyrer det af til hjernen, når den har brug for ny næring. Og der er altid rigeligt på lager, fordi vi konstant indtager en masse sukkerstoffer, som vi ikke bruger.

Leveren hjælper også nyrerne med at omsætte og udskille medicinens affaldsstoffer, så hvis vi er nødt til at tage medicin i en periode eller som livslang behandling for en kronisk sygdom, er det særligt vigtigt at have en rask og velfungerende lever.

Vi kan måle, når leveren er på overarbejde, og særligt visse typer antibiotika og kolesterolsænkende medicin kan påvirke leveren og give forhøjede levertal.

Aleksander Krag lægger ikke skjul på, at leveren også er en luskebuks. Den er nemlig meget, meget langsom i optrækket til at sende signaler til sin ejer om, at den har det skidt og er på overarbejde.

– Vi lever i et samfund, hvor vi har for nemt ved at slukke tørsten i alkohol og proppe os med søde og fede madvarer.

Din lever er også en bank, der sender sukker til hjernen, når den har brug for det.

Ordet levertal dækker over en række blodprøver, der kan fortælle noget om leveren og dens forskellige funktioner. Læs denne artikel om levertal, hvis du vil vide mere.

Og så kommer leveren virkelig på arbejde. Den bryder sig ikke om nogle af delene og slet ikke i store mængder, men kæmper til det sidste. Det betyder, at når vi ser patienterne her på hospitalet, er det ofte for sent. Så er der allerede opstået fedtlever eller endnu værre skrumpelever, fortæller han.

Syg i leveren

Fedtlever og skrumpelever er de to mest udbredte leversygdomme i Danmark. Fedtlever er, som navnet lyder, en tilstand, hvor der er ophobet for meget fedtvæv i organet. Sygdommen opstår typisk hos personer, der har et massivt alkoholforbrug, men ses også hos overvægtige og hos mennesker med diabetes.

En skrumpelever kan i årevis have levet som skrantende fedtlever, hvor der efterhånden er opstået betændelsestilstande, som udløser arvæv. Når arvævet begynder at fylde meget i leveren, er der ganske enkelt ikke er kapacitet i leveren til at løse opgaverne.

Leveren er et stærkt organ, og den er bygget, så den i årevis kan køre på nedsat kraft, hvis blot levercellerne mellem arvævet har det godt. En uhyggelig konsekvens af organets stædige væsen og årsagen til, at leversygdomme opdages sent.

De første og typiske tegn på en dårligt fungerende lever viser sig, hvis den er under kraftigt pres på grund af for meget arvæv, eksempelvis på grund af skrumpelever. Når patienterne bliver indlagt på hospitalet, er den synlige årsag ofte, at deres bughule er fyldt med væske, eller at de styrtbløder på grund af bristede åreknuder i spiserøret. Knuderne opstår, når leverens funktion gennem længere tid har hæmmet blodets normale afløb gennem organet. Væskeophobningen i mavesækken skyldes, at leveren ikke kan slippe af med salte og vand.

– På det sene stadie af skrumpelever mister patienterne deres muskler. De får tynde arme og ben, men det er de færreste, der går til læge af den grund. Og leveren skal være meget syg, før vi kan se det i leverprøverne. Man kan i øvrigt godt have et lidt skævt levertal af ufarlige grunde. Men den farlige del – hvor der er ophobet arvæv – kan kun udredes ved en scanning, forklarer Aleksander Krag.

Annonce (læs videre nedenfor)

Man kan ikke leve uden sin lever

Tidligere mente forskerne, at når først der var arvæv og skrumpelever, så vendte pilen kun en vej; nedad. Men Aleksander Krag aner et lille lys forude:

– Nu ved vi, at hvis vi ændrer adfærd og livsstil – altså spiser sundt og fedtfattigt og holder op med at drikke alkohol, så standser den drivende kraft, der udvikler arvæv. Det vil sige, at arvævet i mange tilfælde vil kunne mindskes – dog ikke hvis vi først ser patienterne sent i forløbet. Det er derfor, vi skal finde metoder til at fange patienterne langt tidligere, end vi gør i dag. Og vi er i fuld gang med en stribe forskningsprojekter, der også rækker ud over Danmarks grænser. For fedme og alkohol, som er den bærende negative faktor, er et problem i hele verden – i hvert fald de dele, der har en vestlig levevis.

I forlængelse af forskningen er der allerede nu nye lægemidler under afprøvning med det formål at reducere mængden af arvæv.

Fed mad, sukker og alkohol er leverens værste fjende

Vi kommer ikke uden om det; det er fed mad med fløde og smør, kager og sukkerholdige drikkevarer og alkohol, der slider på leveren og giver os fedtlever med risiko for skrumpelever. Hvis vi samtidig sidder stille det meste af dagen og glemmer at få pulsen op et par gange om ugen, er vi i farezonen.

Alt med måde og en god portion fornuft, lyder rådet fra Aleksander Krag, der selv er udfordret lige nu. Arbejdsdagen er lang endnu. Han er kaffetørstig og ved, at der venter et stykke wienerbrød som tilbehør forude.

– Selvfølgelig spiser jeg det, men jeg har samtidig vendt i mit hoved, at jeg har en løbetur på to-do-listen i aften, siger han.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sund livsstil er den bedste kur

Der er altså al mulig grund til at passe godt på sin lever, og søger man på nettet, kan man få inspiration til levervenlig mad og anvisninger til kure, der siges at kunne udrense leveren. Aleksander Krag kan dog ikke anbefale, at man kaster sig over dem og tror, den hellige grav er velforvaret.

– Jeg kender ingen kure eller udrensninger, der med et snuptag kan ændre leverens reaktioner på de forhold, man byder den. Og der er heller ikke videnskabelig dokumentation for, at visse kure kurerer leveren. Den eneste ’kur’, jeg tør anbefale, er at dyrke regelmæssig motion, spise fornuftigt og varieret og holde sig til strengt til Sundhedsstyrelsen anbefalinger, når det gælder alkohol.

– Vi lever i et samfund, hvor vi har for nemt ved at slukke tørsten i alkohol og proppe os med søde og fede madvarer. Leveren kan også udvikle sig til skrumpelever ved to former for smitsom og kronisk leverbetændelse, type B og type C. De to sygdomme er blevet sjældnere i Danmark. B’eren er udbredt i Asien og Afrika, og mange indvandrere er smittet via fødselskanalen og har sygdommen med, når de ankommer til de europæiske lande. Hepatitis C er især udbredt hos stofmisbrugere, der smitter hinanden med inficerede sprøjter.

Der findes også en sjælden variant af sygdommen, som hedder autoimmun hepatitis, hvor patienten angribes af en kronisk betændelsesreaktion. Også den type hepatitis kan resultere i skrumpelever. Omkring 100 mennesker får hvert år sygdommen, som man endnu ikke kender årsagen til. Patienterne bliver afkræftede, får gulsot og har det rigtig skidt. Gulsot er også et typisk symptom hos mennesker med akut infektion med hepatitis B og C.

En lever kan vokse ud igen

Leveren har den fantastiske evne at kunne regenerere. Det betyder, at kirurger hos kræftpatienter kan fjerne op til halvdelen af den og det syge væv, hvorefter leveren vil vokse ud igen.

Er der opstået arvæv på grund af fedtlever, kan også det helt eller delvist forsvinde – særligt i de tidlige stadier, og når sygdommen kun har stået på i kort tid. Det ser vi, når patienterne stopper med at drikke alkohol, taber sig eller bliver behandlet for deres hepatitis C eller autoimmunhepatitis.

Levertransplantation – kun for de stærkeste

Cirka 50 personer får hvert år en ny lever. Et krav forud for operationen er, at hjerte, lunger og nyrer skal fungere tilfredsstillende, og at borgeren er begyndt at leve sundere og ikke længere drikker alkohol. Desuden skal den pågældende være rask nok til at møde til kontrol. Ved akut leversvigt hos en i øvrigt rask person er en levertransplantation en mulighed. Det kan f.eks. være hos patienter med akut hepatitis B, eller mennesker, der af den ene eller anden årsag har taget for mange hovedpinepiller. Men hos meget svækkede leverpatienter må lægerne tage stilling til, hvorvidt leverens koagulationsfaktor – altså blodets evne til at størkne - og patientens øvrige organer kan klare den enorme ekstrabelastning, som en transplantation er, selv om operationen er patientens eneste redning.

Er det leverens skyld?

Leverpletter har ikke noget med leveren at gøre. Det er pletter på huden – især på hænderne, der ses især på mennesker med lys hud. Pletterne er ufarlige og opstår, fordi pigmentet ændrer sig på grund af sol.

Går du sukkerkold?

Når hjernen bliver sulten, vil den have næring i form af sukker. En del af os mener ’at gå sukkerkold’ er ensbetydende med, at kroppen har brug for chokolade eller sodavand. Men hjernen er lige så glad for rugbrød med leverpostej. Det er der også sukkerstoffer i.

Hvor findes umættede fedtstoffer?

Umættede fedtstoffer findes blandt andet i flydende planteolier, usaltede nødder, frø, kerner, fede fisk og avocado.

I modsætning hertil findes de mættede fedtstoffer i animalske produkter som mejeriprodukter samt okse- og svinekød. Man bør derfor gå efter produkter med lav fedtprocent og bruge olie eller flydende margarine til madlavning.

Kilde: Aleksander Krag og Hjerteforeningen

Sidst opdateret: 19.07.2017