Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Medicinsk behandling af Parkinsons sygdom


Opdateret: 30. August 2012

Medicin til behandling af motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Man kan behandle symptomerne ved Parkinsons sygdom med forskellige lægemidler. Medicinen kan holde symptomerne nede i en årrække, men medicinen bremser ikke sygdommens naturlige udvikling. Denne artikel beskriver de lægemidler, man bruger til at behandle de motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom.

Levodopa - erstatter det manglende dopamin

Hvad er levodopa?

Ved Parkinsons sygdom produceres der for lidt af signalstoffet dopamin i hjernen. Det kan behandles med tabletter, som indeholder levodopa, der i hjernen omdannes til dopamin. Når man bliver behandlet med levodopa, bliver man selv i stand til at danne det manglende signalstof dopamin.

Tabletter, som indeholder levodopa, er tilsat en enzymhæmmer. Det er en såkaldt dopa-decaboxylase-hæmmer, som hindrer omdannelse af levodopa til dopamini blodbanen. Derved bliver levodopa ikke omdannet til dopamini kroppen, men kun i hjernen, hvor det skal virke.

Hvordan virker levodopa?

Signalstoffet dopamin stimulerer andre nerveceller i hjernen, der sender besked til den motoriske hjernebark om at udføre bevægelser hurtigt, smidigt og præcist. Når der bliver produceret mindre dopamin, bliver bevægelserne langsomme og stive.

Medicinen hjælper på disse områder:

  • Langsomhed og stivhed i arme, ben, krop og hals mindskes.

  • Finmotorik og skrift bliver bedre.

  • Det bliver nemmere at tage bad, komme i tøjet og lave mad.

  • Hvilerysten mindskes, men ikke altid tilfredsstillende. Man kan derfor have brug for operation for at afhjælpe hvilerysten.

  • Gang- og balanceforstyrrelser og utydelig tale afhjælpes, dog kun i starten af sygdommen. Senere er det vanskeligt at behandle disse symptomer ad medicinsk vej. Når sygdommen udvikler sig, kan behandling hos fysioterapeut og talepædagog derfor være nødvendigt

Hvilke Parkinsonpatienter virker levodopa typisk på?

Medicinen virker godt i en længere årrække på Parkinson-patienter med den hyppigste form for parkinsonisme kaldet idiopatisk Parkinsons sygdom (også kaldet Parkinsons sygdom i daglig tale) og er den mest effektive medicin til behandling af motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom.

Medicinen virker dog ikke eller i mindre grad i disse tilfælde:

  • På Parkinson-symptomer, der er fremkommet som bivirkninger til behandling med medicin mod psykoser (antipsykotika), virker levodopa ikke. Men disse bivirkninger kan behandles med en anden type medicin, såkaldte antkolinergika

  • Ved de sjældne atypiske former for Parkinsons sygdom virker medicinen kun i mindre grad og som regel kun i en kortere periode i starten af sygdommen

  • Ved Parkinson-lignende gangforstyrrelser, der kommer af forkalkning i hjernens mindre blodkar, virker medicinen stort set aldrig

Hvordan indtager man det virksomme stof?

Det virksomme stof kan kun indtages som tabletter eller kapsler. Hvis man ikke kan tage tabletter, for eksempel fordi man er bevidstløs eller har tarmslyng, må der lægges en sonde ned i mavesækken. Man knuser tabletterne, før de tages via sonden. Man må ikke bruge kapsler i sonden, kun tabletter.

Hvor ofte skal man tage medicinen?

Levodopa virker i kort tid (har kort virkningsvarighed), hvilket betyder, at man må tage medicinen flere gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig god virkning.

I starten af sygdommen er det som regel tilstrækkeligt at tage medicinen fire gange i døgnet. Når sygdommen skrider frem tabes flere nerveceller, der producerer dopamin og det betyder, at levodopa må tages med stadig kortere interval fra hver fjerdetime til hver anden time, når sygdommen er fremskreden.

Det er meget vigtigt, at man tager medicinen på samme tidspunkt og med samme tidsinterval hver dag,så man opnår optimal virkning på symptomerne. Dermed kan man også mindske komplikationer senere i behandlingen i form af ufrivillige bevægelser og manglende medicin-virkning (såkaldte off-perioder, se nedenfor).

Hvilke bivirkninger giver levodopa?

Levodopa tåles godt af de fleste og har relativt få bivirkninger:

  • Der kan være kvalme og opkastning, men det er som regel kun i starten, og det ophører oftest af sig selv i løbet af få uger.

  • Der kan forekomme brystsmerter og svimmelhed.

  • Især ældre kan opleve psykiske bivirkninger.

Hvordan vil det typiske behandlingsforløb se ud over tid?

  • Slut-på-dosis-forværring

  • De første fem til ti år af sygdommen er behandlingen som regel stabil og effektiv. Når sygdommen udvikler sig, kan man opleve, at de motoriske symptomer bliver værre før næste dosis (slut-på-dosis-forværring). Man skal så tage medicinen hyppigere, eller man kan supplere med enzymhæmmere, som gør, at den enkelte levodopa dosis virker i længere tid (enzymhæmmere er beskrevet senere i denne artikel).

  • Ufrivillige overbevægelse

  • Det er ofte yngre patienter under 70 år, der oplever ufrivillige overbevægelser (dyskinesier). Overbevægelser er ufrivillige vridende bevægelser af lemmerne, kroppen eller hovedet. Disse bivirkninger til levodopa-behandlingen kan blive værre med tid, når sygdommen udvikler sig. For at afhjælpe bivirkningerne kan man reducere levodopa-dosis og i stedet supplere med dopamin-agonister. Man kan også reducere styrken på den enkelte levodopa-dosis og give levodopa hyppigere. Dopamin-agonister er beskrevet længere nede i denne artikel.

  • Svigt af medicin, man ikke kan forudse

  • Senere kan man opleve medicinsvigt, man ikke kan forudse. Medicinsvigt betyder, at medicinen ikke dæmper de motoriske symptomer ved Parkinson, selvom patienten har taget medicinen efter lægens anvisning. Hvorfor der indtræder medicinsvigt, ved vi ikke altid. Men den kan skyldes, at medicinen ikke optages i tarmen eller ikke passerer fra blodbanen over blod-hjerne barrieren, hvor den skal virke.

  • I den forbindelse kan man opleve, at Parkinson-symptomerne pludselig forværres. Det er de såkaldte motoriske svingninger med off-perioder. Forværringen kan komme flere gange om dagen og vare fra minutter til flere timer ad gangen. Også i disse tilfælde må man give medicinen hyppigere, og man må overveje avanceret behandling. Det kan være i form af medicin i pumpe eller operation.

  • Vil virkningen af medicinen ændre sig med tiden og alderen?

  • I de første mange år tåles medicinen godt af de fleste. Men fordi man mister flere og flere nerveceller, der producerer dopamin, vil den enkelte levodopa-dosis vare stadigt kortere, som sygdommen skrider frem. Medicinen må derfor gives hyppigere og med kortere interval.

  • Som et led i sygdommens udvikling vil mange med alderen udvikle Parkinson-demens, der behandles på samme måde som Alzheimers-demens. Et af de første tegn på demens under udvikling vil ofte være syns-hallucinationer. Det er vigtigt at patient, pårørende og læge er opmærksomme på disse symptomer, idet patienten nu tåler den medicinske Parkinson- behandling mindre godt end tidligere. Det er ofte nødvendigt at reducere Parkinson-medicinen. Det gør man for at forhindre yderligere psykiske symptomer. Man bør desuden udrede patientens demens og eventuelt supplere med demens-medicin.

Hvornår bør man kontakte specialisten?

Man bør kontakte specialisten, hvis man oplever disse bivirkninger ved behandlingen med Parkinson-medicin:

  • Brystsmerter, svimmelhed eller besvimelser. Svimmelhed og besvimelser kan skyldes lavt blodtryk i stående stilling.

  • Psykiske symptomer i form af for eksempel paranoide forestillinger og hallucinationer.

  • Uvarslede søvnanfald.

  • Såkaldte impuls-kontrol symptomer, som er beskrevet nedenfor.

Man bør kontakte specialisten, hvis man oplever nye symptomer ved Parkinsons sygdom, som man ikke har oplevet tidligere, for eksempel:

  • depression

  • markante psykiske symptomer som hallucinationer, paranoide forestillinger og vrangforestillinger

  • mistanke om demens

  • stærke ufrivillige overbevægelser, som vridende bevægelser af lemmerne, kroppen eller hovedet

  • hyppige off-perioder, hvor medicinen svigter.

Dopamin-agonister - træder i stedet for det manglende dopamin

Hvad er dopamin-agonister?

Dopamin-agonister virker direkte stimulerende på hjernens modtageceller for dopamin. Dopamin-agonister har samme virkning som levodopa på de motoriske symptomer, men de er ikke helt så effektive. Behandling med dopamin-agonister er dog tilstrækkeligt i sygdommens første år, senere må man supplere med det mere effektive levodopa.

Man starter ofte behandling med dopamin-agonister frem for levodopa. Grunden er, at man herved kan udskyde tidspunktet for, hvornår der viser sig:

  • Ufrivillige overbevægelser, som er bivirkning til for kraftig behandling med levodopa. Ufrivillige overbevægelser er vridende bevægelser af lemmerne, kroppen eller hovedet.

  • Svingninger (fluktuationer) i de motoriske symptomer. Svingningerne skifter mellem on- perioder med god effekt af medicinen og off-perioder, hvor effekten af medicinen er dårlig eller medicinen svigter helt.

Det er især patienter yngre end 65-70 år, som udvikler ufrivillige overbevægelser og motoriske svingninger. Dopamin-agonister gives derfor især til patienter under 70 år. Ældre patienter vil også ofte have flere bivirkninger til disse præparater.

Hvordan gives dopamin-agonister?

Medicinen har den fordel, at den kan tages som tablet en gang i døgnet. Det virksomme stof optages langsomt (depot-effekt), og medicinen skal derfor ikke tages flere gange i døgnet.

Nogle dopamin-agonister gives også som plasterbehandling, som injektion eller via pumpe.

Hvilke bivirkninger kan man opleve ved dopamin-agonister?

Der er flere bivirkninger ved dopamin-agonister end ved levodopa, men generelt oplever især ældre patienter bivirkninger. Derfor vil man hos ældre over 70 år ofte starte med at give levodopa. Yngre patienter under 70 år kan dog også udvikle bivirkninger og især den type bivirkninger, der omtales som impulskontrol- symptomer.

Af bivirkninger kan man blandt andet opleve:

  • Tendens til at man oftere har lavt blodtryk, når man står. Det gør, at man lettere bliver svimmel og i sjældne tilfælde kan besvime.

  • At man pludselig har voldsom søvntrang, hvilket betyder, at man skal holde sig fra at køre bil.

  • I senere år har nogle udviklet såkaldte impulskontrol-symptomer med spilletrang (ludomani), unormal stor lyst til sex (hyperseksualitet), sygelig trang til shopping og alt for stor indtagelse af mad.

  • Psykiske bivirkninger med blandt andet hallucinationer og paranoide forestillinger.

Enzymhæmmere - forstærker virkningen af dopamin

I starten af Parkinson-behandlingen kan man tage en type enzymhæmmer (MAO-B-hæmmere), som hæmmer et af de enzymer, der nedbryder dopamin i hjernen. Medicinen sørger derfor for, at der er mere dopamin i hjernen. Man kan også supplere med disse lægemidler senere i forløbet. Lægemidlernes effekt på symptomerne er dog beskeden.

Enzymhæmmere kan give bivirkninger. Man kan blandt andet blive svimmel, blive forvirret og få hallucinationer.

En anden type enzymhæmmer (COMT-hæmmere) kan forstærke virkningen af levodopa, når det gives sammen med levodopa.

Hvad er fremtidsudsigten for Parkinson-patienter i medicinsk behandling?

Motoriske symptomer ved Parkinsonssygdom kan behandles godt i mange år med medicin.

Hvis man er Parkinson-patient under 65-70 år, kan man efter fem til ti år med sygdommen opleve, at motorikken bliver påvirket mere, end man tidligere har oplevet. Man kan opleve ufrivillige overbevægelser og off-perioder, som forringer livskvaliteten betydeligt.

Når sygdommen er så fremskreden, vil man overveje mere avanceret behandling med medicinpumpe eller operation . Behandling med pumpe kan også tilbydes ældre patienter over 65-70 år, hvis de har off-perioder og overbevægelser.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons