Annonce

Knæskader – operation eller ej?

Hvis vi får et voldsomt vrid i knæet, kan vi komme til skade – til tider så alvorligt, at en operation er den bedste løsning. Samlet er antallet er knæoperationer for de voldsomme vrid i knæet faldet.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

I fuld fart ned ad slalombakken. En intens håndboldkamp. Et isglat fortov. Alle er situationer, hvor der er risiko for at falde så uheldigt, at man får et vrid i knæet. Hvis det fører til, at knæet får en alvorlig skade, kan det blive nødvendigt at operere. Men ikke altid.

Siden 2010 er antallet af meniskoperationer faldet med 23 procent. For andre typer knæskader er der ikke forskel på, om man opererer eller ej.

Irene Woetmann Hvidsted er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospitaler. I sit daglige arbejde ser hun mange patienter med akutte knæsmerter, hvor hun må vurdere, hvilken behandling de er bedst tjent med.

Funktion af korsbånd, ledbånd og menisker

  • Korsbånd, forreste og bageste: forhindrer løshed i knæet frem og tilbage.
  • Ledbånd på inderside og yderside: forhindrer løshed i knæet fra side til side.
  • Menisker: fungerer som støddæmper i knæet. Desuden er de med til at stabilisere knæleddet i retningen frem og tilbage

Skader på menisker

Der er stor forskel på, hvordan man behandler meniskskader, der er udløst af et voldsomt vrid i knæet. Primært skelner man mellem unge og ældre, og om knæet kan strækkes helt ud eller ej.

- Hvis der er tale om et ungt menneske, der har foretaget et vrid i høj fart eller med kollision, og han eller hun ikke kan strække knæet helt ud, så kan der være tale om, at en større del af menisken er revet af og sidder i klemme i knæleddet. Og dem opererer vi med den hensigt at bevare så meget af menisken som muligt og på den måde minimere risikoen for artrose med tiden, siger Irene Woetmann Hvidsted.

Hvis en lidt ældre person – for eksempel en 60-årig – vrider knæet og ikke kan strække det helt, vil man ofte se tiden an. Det skyldes, at der kan være andre faktorer end en indeklemt menisk, der giver smerterne og den nedsatte bevægelighed. Det skyldes, at vævet ændrer sig med alderen, så meniskerne bliver mindre elastiske, og brusken bliver tyndere. Der opstår derfor sjældent den samme type skade ved vrid hos den ældre som hos den yngre. Det er ofte i forvejen begyndende slitage, der måske ikke tidligere har givet gener, men som nu, efter et mindre vrid, giver et irriteret og hævet knæ.

- Det vil ofte være hævelse i knæet og smerter, der gør, at de ikke kan strække knæet helt ud. Derfor venter vi og ser, hvad der sker, når hævelsen fortager sig. Hvis bevægeligheden ikke er bedre, når hævelsen er aftaget efter vredet, og der er mistanke om en mekanisk årsag til den manglende udstrækning, opererer vi naturligvis også den ældre patient, uddyber Irene Woetmann Hvidsted.

Hos dem, som ikke er unge, ser man også skader på menisker og brusk, som er opstået gradvist. De forandringer kan blandt andet være opstået, fordi de er begyndt at træne mere eller er begyndt på en ny sportsgren. Det er begyndende slitage, og nogle af dem opererede man tidligere. Det gør man kun sjældent nu, fordi forskning viser, at der ikke er nogen forskel på, om man opererer eller ej.

Alt i alt kan man derfor sige, at der er færre, der bliver opereret for meniskskader – og at det skyldes, at man er mere tilbageholdende med at operere dem, der i forvejen har slitage af meniskerne. De unge med større meniskskader, der sidder i klemme i leddet og giver aflåsning, opereres for meniskskader lige så ofte som tidligere.

Kikkertundersøgelse

Kikkertundersøgelser foretager man principielt ikke, fordi man ved at lytte til og undersøge patienten og eventuelt tage røntgenbillede eller MR-scanning kan stille en præcis diagnose. Der kan være tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvad der præcist er galt, og hvor man først kan se, hvad der skal gøres, når man kommer ind med en kikkert. Men det regnes for en operation, lige så snart man går ind i knæet med en kikkert.

Annonce (læs videre nedenfor)

Korsbåndsskader

Forreste og bageste korsbånd er med til at gøre vores knæled stabile – og er vi så uheldige at få revet et af dem over, risikerer vi at få et mere eller mindre løst knæ. Langt de fleste skader på korsbånd er lokaliseret til det forreste korsbånd.

Helt overordnet er hensigten med behandlingen af et overrevet korsbånd, at man får stabilitet i knæet. Det sker ved, at man tager sener fra personen selv og opererer den ind som nyt korsbånd. Men man kan også få en rimelig stabilitet ved at træne muskulaturen omkring knæleddet.

- Desto yngre man er, desto større er sandsynligheden for, at man vil få det bedst med et nyt korsbånd. Det begrunder vi med, at de er mere aktive og forhåbentlig har et langt liv foran sig med en hel del aktivitet, siger Irene Woetmann Hvidsted.

Omvendt kan man sige, at når man er ældre, så kan ens aktiviteter stille mindre krav til stabiliteten i knæet. Og de vil så blive behandlet med genoptræning. Det vil for de fleste være en god løsning – især hvis man samtidig vælger skituren og håndboldtræningen fra og på den måde mindsker risikoen for at komme til skade med knæet igen.

Der er dog også folk i 40'erne og 50'erne og ældre endnu, som har brug for at være meget aktive, enten i deres fritid eller i deres arbejdsliv. De kan vælge at blive opereret. Der er mange faktorer at tage hensyn til. Blandt andet tager det lang tid at komme sig helt oven på den type operation, typisk et år. Man kan desuden være nødt til at være lang tid væk fra sit arbejde, ligesom man ikke kan køre bil i mange uger efter operationen. Der kan også komme uønskede sideeffekter, såsom at knæet ikke kan strækkes helt ud, og at det kan være mere trægt og stift, selv om man har været ivrig med genoptræningen.

- Og så er der jo altid en risiko ved at blive opereret. Så vi drøfter altid fordele og ulemper ved de to behandlinger med patienten – og så er det i sidste ende ham eller hende, der vælger, fastslår overlægen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ledbånd på siden af knæene

På hver side af knæene har vi nogle stærke ledbånd, som også kan blive revet mere eller mindre over ved et vrid i knæet – særligt det på indersiden. Sker det, vil langt de fleste få et godt resultat ved, at knæet bliver stivet af med fast bandage – en slags skinne – i en periode. Man åbner så gradvist bandagen i takt med, at ledbåndet heler op, og derefter er der behov for genoptræning.

I visse tilfælde kan det komme på at tale at operere – det kommer an på graden af skaden, og om der på samme tid er andre skader i knæet, for eksempel korsbånd eller menisklæsioner.

Der er ikke sket nogen ændring i antallet af dem, som bliver opereret for ledbåndsskader – kriterierne for at operere har været de samme gennem de sidste mange år.

Træning - før og nu

Træningsmetoderne har ikke ændret sig. Genoptræning efter knæskader går generelt ud på at styrke musklerne omkring knæleddet, så de kan støtte knæets stabilitet, så knæet kan strække og bøje bedst muligt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Knæskallen skrider ud

Der findes endnu en knæskade – også udløst af et vrid – hvor operation kan komme på tale, nemlig når knæskallen skrider ud på siden af knæet. Nogle er mere disponeret for det end andre, afhængig af hvordan knæets ’design’ er, og det er med til at bestemme, om et vrid i knæet gør, at knæskallen skrider ud.

Hvis der er tale om et knæ, hvor der ikke tidligere har været skader, og hvor knæets udseende i ledfladerne er normale, så vil langt de fleste kunne behandles med bandager og genoptræning og få et godt resultat ud af det. Ved selve ledskreddet kan brusken på knæskallen eller lårbensknoglen brække eller blive ødelagt, og der kan være behov for at operere for at reparere skaden.

Der er så de børn og unge, hvis knæ er mere skrøbelige på grund af den måde deres knogler og selve leddet er designet på fra naturens hånd. Knæskallen kan sidde for højt i forhold til knæleddet. Knæene kan falde indad – det vi normalt kalder ’kalveknæ’. Eller den føringsfure, som knæskallen bevæger sig op og ned i, ikke er dyb nok.

- Hvis knæskallen skrider ud flere gange, kan brusken blive ødelagt, og i de tilfælde opererer vi. Vi kan gøre flere ting: forstærke det ledbånd på indersiden af knæet, som holder knæskallen på plads. Vi kan gøre føringsfuren dybere. Og vi kan trække knæskallen længere ned på knæet. Det afhænger helt af, hvordan knæet ser ud, forklarer Irene Woetmann Hvidsted.

Der er flere forskellige metoder at stabilisere en knæskal på nu end for 20 år siden. Men hvis knæskallen skrider ud igen og igen, eller der kommer skade på brusk eller knogle, så foretager man stadig operation for at gøre knæet stabilt.

Færre meniskoperationer

Siden 2010 er antallet af meniskoperationer faldet med cirka 20 procent. Det gælder især antallet af personer over 50 år med skader på menisker, hvor brusk eller menisker i forvejen er slidte. Når det kommer til de unge med meniskskader, så opererer man lige så ofte som tidligere.

Med hensyn til meniskskader så foretager man operationer, hvor man bevarer så meget af menisken som muligt for at minimere risikoen for slidgigt senere. For de øvrige akutte knæskader er der ikke sket nogen ændring i antallet af operationer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om MUSKLER, LED OG KNOGLER

Sidst opdateret: 28.06.2018

Annonce