Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Øjne

Blodprop i øjet - en alvorlig sag

En blodprop i øjet rammer mere end 5.000 danskere hvert år. Tilstanden er alvorlig, da man kan risikere at miste dele af eller hele synet på det ramte øje.

Opdateret: 10. April 2018

Det er alvorligt at få en blodprop i øjet - både fordi du kan miste dele af eller hele dit syn på det ramte øje. Og fordi den kan være et forvarsel om, at du kan få blodprop et andet sted i kroppen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvert år får mere end 5.000 danskere en blodprop i øjet. Nogle får nedsat syn på det ramte øje for resten af deres liv, det gælder især, hvis blodproppen rammer en pulsåre til nethinden. Hvor slemme, følgerne bliver på sigt, afhænger af, hvor hurtigt man søger læge. En blodprop i øjet er dog ikke et kun spørgsmål om evnen til at se.

Dr.med. Niels Vesti Nielsen fra Øjenhospitalet Danmark er specialist i at diagnosticere øjenlidelser og i at udføre de behandlinger, som afhjælper blodpropper i øjet. Han understreger, at en blodprop i øjet, især i pulsåren til nethinden, ikke sjældent er et symptom på, at man fejler noget, som øger risikoen for generelt at få blodpropper.

  • Det kan være i hjernen, i hjertet, i lungen – det vil sige steder, som kan gøre én handicappet for livet. Hvis man får en blodprop i øjet, skal man derfor ikke kun gå til øjenlægen for at redde så meget som muligt af sit syn ved en blodprop i øjet. Man skal også gå til den praktiserende læge for hurtigt blive undersøgt og behandlet for det, der kan forårsage blodproppen.

Hurtig behandling af blodprop i en vene kan redde synet

Langt de fleste blodpropper i øjet sidder i en vene i nethinden. Sådan en blodprop udvikler sig over et par dage typisk med symptomer, når man vågner om morgenen. Symptomerne vil i tiltagende grad svække dit syn og gøre det sløret i det centrale synsfelt. Når man ser med det sygdomsramte øje, vil man se en mørk, grålig skygge midt i synsfeltet. Man kan ikke læse med det øje. Og ting, man fokuserer på, kan falde ud af synsfeltet, for eksempel kan man ikke se dørhåndtaget på en dør.

Har man fået en blodprop i en af øjets vener, har man gode chancer for at få hele synet eller dele af det tilbage. Man skal dog i behandling inden for nogle uger for at opnå det. Særligt er der inden for de seneste 10 år kommet flere nærmest mirakuløse behandlingsformer for den type blodprop i øjet. De består i forskellige præparater, som kan sprøjtes ind i øjet. De går under navnet anti-VEGF, og det, de gør, er at tætne de utætte blodkar. Man kan supplere behandlingen med en indsprøjtning med binyrebarkhormon - eller give den alene. Ved begge behandlinger mindskes hævelser og blødninger centralt i nethinden. Herved kommer ilt og nødvendige næringsstoffer frem til de lidende synsceller. Og synet bliver skarpt igen.

Tidligere var den eneste mulighed at behandle med laser, men det anvender man kun sjældent nu.

  • En blodprop i en vene kan sammenlignes med, at man knækker en vandslange: Vandet bliver presset ud gennem små huller og sprækker i slangen og udvider dermed de små huller og sprækker. Det samme sker i en vene; blodproppen skaber huller i venen. Det er disse huller, som lukkes med indsprøjtninger og laser.Nedsat syn på et øje på grund af en veneblodprop kan behandles, så man får hele eller dele af synet tilbage. Kun hvis man går meget længe (flere uger) uden behandling, kan blodproppen blokere for, at der kommer frisk blod til øjets synsceller, så de dør.

Flere undersøgelser har vist, at cirka 30 procent af alle med en blodprop i en lille vene blev delvist bedret af sig selv efter cirka tre måneder. Det var dog ikke muligt at forudsige, hvem der fik denne bedring. Derfor er det i dag rimeligt at tilbyde alle med synsnedsættelse på grund hævelser og blødninger i nethindens synscenter hurtig behandling med nutidens meget effektive behandlingstilbud, fremhæver dr.med. Niels Vesti Nielsen.

De tilstande, som øger risikoen for at få en blodprop i en vene, skyldes for en stor del livsstilssygdomme. Det vil sige: forhøjet blodtryk, diabetes 2, overvægt, forhøjet kolesteroltal og grøn stær.

Blodprop i en arterie rammer på få minutter

Blodpropper i øjet kan også opstå i en arterie i nethinden. Det vil cirka to procent af befolkningen over 60 år opleve på et tidspunkt i deres liv. Den form for blodprop er langt sjældnere end en blodprop i en vene. Til gengæld er forløbet mere dramatisk.

  • En blodprop i en arterie indfinder sig i løbet af få minutter og medfører ofte total blindhed på øjet, hvor alt bliver sort. Der er også mulighed for, at kun en del af synet rammes, hvis blodproppen sidder i en lille gren af arterien. I de tilfælde vil en del af ens synsfelt forsvinde, eksempelvis mister man synet i højre side på det øje. Det vil opleves som en skygge i højre side af synsfeltet, forklarer Niels Vesti Nielsen.

Grunden til, at synsceller i øjet dør, er mangel på blodtilførsel og dermed mangel på næringsstoffer. Er det først sket, kan man aldrig genvinde den del af sit syn.I visse tilfælde kan der optræde et forvarsel om blodprop (i fagsprog amaurosis fugax), hvor synet helt eller delvist forsvinder i sekunder til minutter. Hurtig undersøgelse og behandling inden for få timer kan forhindre permanent synstab og blodprop andet sted i kroppen.

Ikke alle opdager, at synet er nedsat

Selvom det lyder voldsomt, så er det ikke alle, der opdager, at de har mistet synet, eller dele af det, på det ene øje. Det skyldes blandt andet, at det ikke gør ondt, og man kun rigtig oplever synsnedsættelsen, hvis man tester sine øjne et ad gangen. Man kan heller ikke udefra se, at der er noget galt med øjet.

Med symptomer på en blodprop i en af øjets arterier er det altafgørende vigtigt at søge læge med det samme. Både fordi det kun er inden for få timer, man kan behandle og forhindre, at skaden i øjet bliver større. Blodproppen kan være et varsel om, at man fejler noget, så man er i risiko for at få blodpropper andre steder i kroppen. Det sker ved, at plak i blodkarvæggen river sig løs og sætter sig i en arterie i hjertet, i hjernen eller i en lunge. Sker det, kan det medføre invaliderende skader - eller pludseligt dødsfald.

Behandlingen af en arterie-blodprop i et øje består i at sænke trykket kraftigt i øjet samt massage af øjeæblet, så blodproppen kan blive skubbet ind i en mindre arterie, hvor den gør mindre skade. Men den behandling er nærmest kun en teoretisk mulighed, fordi den skal sættes i værk inden for et par timer, og det i stort set alle tilfælde vil være umuligt at nå.

For at forhindre at der opstår en blodprop et andet sted i kroppen, skal man udredes af en læge, som kan finde årsagen til blodproppen - og hurtigst muligt blive behandlet forebyggende for det. Sygehuset, som har modtaget dig for behandling af blodproppen, vil sørge for, at du bliver sendt videre til en læge inden for almen medicin, som er specialist i den type undersøgelser.

En blodprop i en arterie skyldes i de fleste tilfælde, at man har åreforkalkning, en hjertesygdom som for eksempel atrieflimmer, en hjerteklap-lidelse eller forsnævring af halspulsåren. Dertil kommer forhøjet blodtryk, p-piller, visse bindevævssygdomme og stiknarkomani.

Svært at opdage blodproppen

En blodprop i øjet er en alvorlig sag - både fordi man kan miste evnen til at se, og fordi blodproppen kan være et symptom på, at man har en generel forhøjet risiko for at få en blodprop et andet sted i kroppen. Dertil kommer, at har man først mistet synet eller dele af det på et øje, så er det ikke muligt af genskabe det. Hverken medicinsk eller ved genoptræning.

Det, der gør en blodprop i øjet særlig problematisk er, at man ikke altid oplever forvarsler til den. Det gør oftest ikke ondt at få en blodprop. Det er ikke til at se på øjet, at der er noget galt, og man opdager ikke nødvendigvis, at ens syn er blevet dårligere, fordi det andet øje kan kompensere for synstabet. Derfor gælder det om at være meget opmærksom på selv de mindste ændringer i sit syn. Er du over 60 år, er det derfor altid klogt jævnligt at kontrollere synet på hvert øje for sig.

Kilde: Dr.med. Niels Vesti Nielsen. Øjenhospitalet Danmark


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons