Det skal du vide om dine tårer

De smører øjet, dræber bakterierne, tilfører næringsstoffer til hornhinden, lindrer og trøster, og så kan de bruges som et særdeles effektivt kommunikationsmiddel. Der er god grund til at holde af sine tårer.

”Jeg skulle eje millioner, hvis tårer var guld”, lyder en gammel dansktop-klassiker, men de salte dråber er bestemt også noget værd i sig selv. Vi kan græde af forskellige årsager - smerte, svie, sorg, glæde, medfølelse eller en flue i øjet. Der er stor forskel på tårernes årsag, men fælles for dem er, at de udfylder en afgørende funktion, og at vi ikke kan klare os uden.

- Normalt producerer øjets tårekirtel en konstant tåremængde på 1 mikroliter (en milliontedel liter) hvert minut, og det er nogle vigtige dråber. Tårerne udgør den væsentligste del af hornhindefilmen, som kort fortalt består af tre lag: En tyndt slimlag fra øjets slimhinde nederst, dernæst tårevæske og endelig øverst et fedtlag fra kirtlerne i øjenlåget. Hver gang vi blinker, udskiftes hornhindefilmen, så øjet hele tiden bliver smurt og renset – lidt efter samme princip, som når man blæser sæbebobler, dypper pinden i sæbevandet og får en tynd film af sæbevand i ringen. Det er en smule teknisk, men pointen er, at uden tårer er der ingen hornhindefilm, ingen smøring og i yderste konsekvens nedsat syn, fortæller Svend Vedel Kessing, overlæge, dr.med.

Han forklarer, at der udover den normale og konstante tåreproduktion findes yderligere to slags tårer; reflekstårer og emotionelle tårer.

- Når vi får en flue i øjet, skærer løg eller lignende, bliver nerverne i hornhinden påvirket, og det udløser reflekstårer. Her er formålet at rense øjet, og når vi blinker tårerne væk, virker det som vinduesviskerne på en bil. Hornhinden bliver vasket, og hvis ikke øjet reagerede på den måde, ville der være risiko for øjenbetændelse. Endelig har vi også emotionelle tårer, hvor en refleks fra hjernen udløser tårerne, hvis vi føler sorg eller glæde, fortæller Svend Vedel Kessing.

Han forklarer videre, at de tåreformer, som dannes fra en normal tårekirtel, alle indeholder en kompleks blanding af salte og æggehvidestoffer, som er af væsentlig betydning for øjets sundhed og funktion. Hvis man har nedsat tårekirtelfunktion på grund af sygdom, ændres indholdet af diverse stoffer derimod betydeligt, og det medfører en risiko for øjets sundhed.

Sig det med tårer

Uanset om vi græder af glæde eller sorg, bliver tårerne udløst af en refleks i hjernen. Men samtidig fungerer tårer også som et effektivt kommunikationsmiddel, som mennesket har brugt, længe før vi fik et sprog.

- Mennesket er det eneste dyr, der græder. Godt nok taler man om krokodilletårer, men det er tårer med en praktisk funktion, der hjælper krokodillen med at udskille salt fra kroppen. Vi mennesker er sociale dyr, der aflæser hinandens adfærd og kommunikerer. Og gråd er kommunikation. Hvis du viser tænder og snerrer, skal de andre fjerne sig, men hvis du klynker og græder, tiltrækker du de andre og fortæller flokken, at du har brug for omsorg. Klynkelyde påkalder sig opmærksomhed, og det bliver ekstra tydeligt, hvis der også kommer tårer, fortæller professor Henrik Høeg-Olesen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kvinder græder mere end mænd

Vi græder ikke alle lige meget. Undersøgelser viser, at kvinder græder mere end mænd - kvinder græder i gennemsnit 30-64 gange om året, og mænd græder 6-17 gange, og det er ikke kun noget, man tillærer sig gennem livet.

- Der er lavet en interessant undersøgelse om forskellen på mænd og kvinders gråd, hvor man har registreret spædbørns gråd på en række børneafdelinger. Her viste undersøgelsen, at pigerne græder mere end drengene, helt fra de er spæde. Det er altså ikke kun noget, vi lærer, siger Henrik Høeg-Olesen.

At gråd og tårer fungerer som kommunikationsmiddel forklarer ikke den biologiske forskel, men det kan forklare, hvorfor kvinder græder mere end mænd.

- Gråden er et socialt signal om, at du har brug for hjælp, og det er derfor et problematisk signal, hvis du som hankøn blotter dig ved at vise smerte og svaghed. Hvis du signalerer, at du er sårbar, risikerer du at blive et mål for angreb, siger Henrik Høeg-Olesen

Han uddyber, at mænd dog er mere tilbøjelige til at græde over heroiske gerninger, for eksempel ved store sportsbegivenheder, og at det kan hænge sammen med, at mændene tidligere har været brødre i krig og jagt. Man røres altså over andre mænd, der ofrer sig og gør noget ekstra for flokken. Tilsvarende er kvinder mere tilbøjelige til at græde i forbindelse med tab, savn, medfølelse og krænkelse.

Gråden lindrer

Som beskrevet har tårer og gråd flere funktioner, men udover at holde øjet velfungerende og kommunikere med resten af flokken kan gråden også lindre.

- Når vi giver efter for grådrefleksen, udløser gråden endorfiner. Det nytter altså at græde, og naturen har ikke forsynet os med den funktion uden grund. Derfor kan man føle lettelse og lindring efter en lang og dyb gråd. Der er grænser for, hvor længe man kan græde, og på et tidspunkt holder man op igen, og selvom verden ikke har ændret sig, kan man have en bedre følelse. Den lindrende følelse er altså en konsekvens af den øgede udskillelse af endorfiner, kroppen sætter i gang. Gråden er udover en appel til andre om hjælp også kroppens indre trøst, siger Henrik Høeg-Olesen.

De tre slags tårer dannet af en normal tårekirtel

Konstante/normale tårer

Normalt producerer øjets tårekirtel en konstant tåremængde på 1 mikroliter pr. minut. Tårerne har stor betydning, de smører øjet, modvirker udtørring, er bakteriedræbende og indeholder næringsstoffer til hornhinden. Hornhinden og synet er således afhængige af en normal tåreproduktion.

Reflekstårer

Tårerne bliver udløst af en refleks til tårekirtlen, hvis du får noget i øjet, skærer løg eller lign. Hornhinden har mange nerver og er næst efter tungen den mest følsomme del på kroppen. Hvis ikke øjet reagerede, ville der være risiko for synskade. Reflekstårerne kombineret med øjenlågene fungerer som vinduesviskeren på bilen og vasker så at sige hornhinden ren.

Emotionelle tårer

En psykisk påvirkning udløser tårerne med en refleks fra hjernen, hvis du føler sorg eller glæde. Det er en ekstra produktion udover det normale, og slimen, der normalt dækker og smører øjet, vaskes ud med tårerne. Derfor får man trætte og røde øjne, efter man har grædt.

Kilde: Svend Vedel Kessing, overlæge, dr.med.

Læs mere om øjet

Sidst opdateret: 26.07.2017