Psoriasisgigt - Hvordan opdager man det?

Her beskrives hvordan man diagnosticerer psoriasisgigt. Hvis du ønsker at læse om selve sygdommen, herunder symptomer, hvor mange der rammes, og om hvorfor sygdommen opstår, kan du læse her: Psoriasisgigt. Ønsker du at læse om behandling af psoriasisgigt, kan du læse her: Behandling af psoriasisgigt.

Hvorfor opstår psoriasisgigt?

Psoriasisgigt er arveligt betinget, og hvis man har personer i sin nære familie, som har psoriasis og/eller psoriasisgigt, har man højere risiko for at få sygdommen. Man kan godt få psoriasisgigt uden at sygdommen er i familien, men risikoen stiger som sagt hvis andre familiemedlemmer, især nære familiemedlemmer, har sygdommen.

Omkring 30 procent af alle, der har psoriasis, udvikler på et tidspunkt psoriasisgigt. Symptomerne udvikler sig ofte over længere tid med smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i de påvirkede led og sener.

Psoriasisgigt starter ikke nødvendigvis med psoriasis

Både hudsymptomer, såvel som symptomer fra led, sener og ryg, kan være de første tegn på psoriasisgigt. Hvis hudsymptomerne er opstået først, kan det ofte være lettere at kæde led-, sene- og rygsymptomer sammen med psoriasisgigt. Denne kobling kan være lidt sværere, hvis sygdommen starter med symptomer fra led, sener, og ryg, uden forudgående hudsymptomer. Ofte kan den oplysning, at der er familiemedlemmer med psoriasis, lede tanken hen på, at generne kan skyldes psoriasisgigt.

Antallet af personer, der har psoriasisgigt, og som også har psoriasis, er stigende. Det skyldes sandsynligvis, at der er stigende opmærksomhed omkring sammenhængen mellem psoriasis og psoriasisgigt, sådan at flere tilfælde af psoriasisgigt bliver opdaget.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på psoriasisgigt?

Psoriasisgigt kan give både ledhævelse (psoriasisartritis), smerter ved senetilhæftningerne omkring leddene (psoriasisartropathi) og smerter i ryggen (spondylartritis).

Det kan blandt andet vise sig ved:

  • Fortykkede fingre og tæer – ofte kaldet pølsefingre og -tæer.

  • Hævelse omkring leddene.

  • Smerter i senerne svarende til senetilhæftningerne, for eksempel ved akillessenen, på grund af fortykkelse af senen. Hvis der er hævelse af led eller sener, kan smerterne være konstant til stede i de perioder, hvor der er aktivitet i gigten.

  • Rygsmerter - for eksempel i bækkenet, men også i ryggen mellem skulderbladene. Smerten kan flytte sig rundt mellem forskellige dele af ryggen.

  • Smerterne kommer især sent på natten og stivheden er mest udtalt om morgenen, hvor man kan opleve stivhed af mere end en halv times varighed samt nedsat bevægelighed. Symptomerne lindres, hvis man er aktiv eller tager medicin af typen NSAID.

Symptomerne på psoriasisgigt opstår ofte asymmetrisk, altså kun i den ene side af kroppen. Desuden kan symptomerne flytte sig rundt i kroppen.

Øvrige symptomer kan være:

  • Generel træthed.

  • Negleforandringer såsom fingerbøltegning (små fordybninger i neglen) eller løsning af neglen, som findes hos mere end 80 procent af alle med psoriasisgigt.

  • Regnbuehindebetændelse med rødme og smerte.

Hvilke undersøgelser foretager lægen?

Der er ikke én test, der med sikkerhed kan afgøre, om der er tale om psoriasisgigt. Derfor er der tale om en samlet vurdering af undersøgelsernes resultater.

Undersøgelserne kan omfatte:

  • Uddybende samtale omkring symptomer og gener - hvornår de er startet, og hvordan de føles. Desuden vil lægen spørge til, om der er nogen i familien, som har psoriasis eller andre gigtformer.

  • Ledundersøgelse af især de små yderled i fingre og tæer, hvor lægen ser efter hævelse af led, fortykket knogledannelse og fortykkede senetilhæftninger.

  • Rygundersøgelse med henblik på, om der er smerter i bækkenled eller dele af rygsøjlen.

  • Hudundersøgelse af området bag ørerne og i øregangene, hovedbunden, ved navlen og mellem ballerne, på albuer og knæ, hvor der typisk findes skællende hud.

  • Negleundersøgelse, hvor der ses efter fingerbøltegning (små fordybninger i neglen), som er meget karakteristisk for psoriasis.

  • Blodprøver, hvor de vigtigste prøver er for CRP (C-Reaktivt Protein) og for vævstypen HLA-B27. Mange, men ikke alle, som har psoriasisgigt, har denne vævstype. CRP viser, om der er infektioner eller betændelseslignende tilstande i kroppen herunder aktiv gigtsygdom. Hvis testen for vævstype HLB-27 er positiv, taler det for diagnosen psoriasisgigt, men det er ikke nødvendigt for at stille diagnosen. Hvis CRP er forhøjet, støtter det vurderingen af, om der er aktiv gigt.

  • Røntgen, som man tager for at vurdere, om der i bækken, ryg og små led er kroniske knogleforandringer, som er karakteristiske for psoriasisgigt.

  • MR-scanning af bækken og ryg, hvis der er mistanke om, at ryggen er påvirket.

  • Ultralyd af led og senetilhæftninger hvor det vurderes, om der er væskeansamling i led eller hævelse omkring sener.

Man starter med uddybende samtale, undersøgelse af led, ryg og negle, samt blodprøver. Røntgen, MR-scanning og ultralyd kan udføres, hvis det er relevant i forhold til resultatet af de første eller efterfølgende undersøgelser.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår kan eventuel behandling begynde?

Behandlingen skal afpasses i forhold til symptomernes sværhedsgrad, som vurderes på baggrund af, hvad personen selv oplever, samt på baggrund af resultaterne af de foretagne undersøgelser. Behandling med medicin kan begynde allerede, når diagnosen er stillet. Behandlingen skal løbende afpasses i forhold til, hvor effektiv, den viser sig at være.

Når en person har fået diagnosen psoriasisgigt, er det vigtigt, at vedkommende tager medansvar for behandling, herunder ændring af livsstil, hvis der er behov. Ofte er der behov for at justere kost, optimere motionsvaner og måske justere forventninger til arbejde og til hvilke krav, man kan stille til sig selv i dagligdagen. Information til familie og omgivelser kan ligeledes være vigtigt i forhold til at kunne finde forståelse og støtte, når symptomerne er værst.

Der er på intet tidspunkt hindring for generel aktivitet, men specifik træning af et område, hvor der er hævede led eller sener, er uhensigtsmæssig og bør undgås, med mindre det aftales med den behandlende læge.

Læs mere om Behandling af psoriasisgigt her.

Vil du vide mere?

Sidst opdateret: 05.09.2017