Når man hører stemmer

At høre stemmer bliver typisk kædet sammen med at have skizofreni, posttraumatisk stresslidelse eller en anden psykiatrisk diagnose, som typisk bliver behandlet med medicin. Men nogle mennesker hører også stemmer, uden at de i øvrigt passer ind i en diagnose, og stemmehøring bliver også behandlet på andre måder end med medicin.

Forestil dig, at du sidder og drikker en kop kaffe i dit køkken, og pludselig hører du en stemme. Den fortæller dig, at du ikke er noget værd, og at du skal lægge dig ind i seng igen, for ellers vil der ske noget frygteligt. Du ser dig forskrækket rundt. Men nej, der er ingen andre end dig i rummet.

Så pludseligt kan det starte - det her med at høre stemmer, som kun findes i ens egen bevidsthed – det der også kaldes for at 'være stemmehører'. For mange starter det dog langsommere. Det fortæller Merete Nordentoft, der er overlæge på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

- Stemmerne kan udvikle sig fra at være utydelig mumlen, musik eller dominerende tanker, der lyder højere og højere og til sidst lyder som stemmer. Men fælles for de mennesker, der kommer til os, er, at de oplever stemmerne som noget ubehageligt, fortæller hun.

Stemmehører – med og uden psykisk diagnose

De stemmehørere, som Merete Nordentoft møder i det daglige som psykiater, vil for det meste få en psykiatrisk diagnose. Det er blandt andet diagnoser som skizofreni, bipolar lidelse, hashpsykoser og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Men der er også nogle mennesker, der hører stemmer og lever med det uden nogensinde at være i kontakt med det psykiatriske system. Hvor mange, det drejer sig om, er svært at sige, netop fordi de ikke er indskrevet nogen steder.

- Jeg har læst og hørt om mennesker, der hører opmuntrende stemmer, som de nærmest brugte som sparringspartnere. Men jeg har aldrig mødt nogen, der havde den relation til stemmerne. Der er tale om et mørketal, vi ikke ved ret meget om, siger Merete Nordentoft.

En anden, der har arbejdet rigtig meget med folk, der hører stemmer, er Trevor Eyles. Han er uddannet psykiatrisk sygeplejerske i England, men har i de seneste 20 år arbejdet i socialpsykiatrien i Aarhus. Her har han været med til at udvikle og oprette en række tilbud til mennesker, som hører stemmer, blandt andet stemmehører-grupper.

Trevor Eyles har også interesseret sig for stemmehørere, som ikke har en diagnose og ikke er en del af det psykiatriske system. For nogle år siden annoncerede han netop efter såkaldt 'raske' stemmehører til stemmehørergrupper, men det lykkedes ikke at komme i kontakt med nogen. Hans forklaring er dels, at raske stemmehørere ikke har behov for at dele deres oplevelser med andre, og dels at de er bange for at blive anset som tossede, hvis de fortæller, at de hører stemmer.

- De få, jeg har talt med gennem tiden, har arbejdet med stemmehøring som medie, siger han.

Stemmehøring er knyttet til psykiske traumer

I den psykiatriske verden oplever Merete Nordentoft, at hovedparten af dem, der søger hjælp, hører nedladende, truende og kommanderende stemmer. Kommandoerne er for det meste også meget ubehagelige og kan for eksempel handle om, at man skal skade sig selv eller andre.

Nogle hører én stemme, andre oplever flere, og nogle hører også musik og andre forstyrrende lyde. Det er forskelligt, om stemmerne kommer inde fra hovedet eller uden for hovedet, og om de er ukendte eller lyder som personer, man kender.

- Hvis man hører kendte stemmer, er det ofte nogle relativt ubehagelige stemmer. Det kan være en stemme, fra et menneske, der har misbrugt én seksuelt, siger Merete Nordentoft.

Trevor Eyles fortæller, at man i 75 procent af tilfældene kan relatere stemmerne til et psykisk traume eller voldsom følelsesmæssig krise. Det kan være mobning i barndommen, fysisk eller psykisk terror, overgreb, og PTSD.

- I de tilfælde kan man sige, at stemmerne er en menneskelig respons på nogle oplevelser, der har været følelsesmæssigt svært at håndtere.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ignorere eller lytte til stemmerne?

Ifølge Trevor Eyles har der inden for psykiatrien været en tendens til at stille en diagnose og give medicin. Den del af behandlingen, der har handlet om håndtering af stemmerne, har især bygget på distraheringsteknikker, hvor man lærer stemmehøreren at abstrahere fra stemmerne og ignorere dem, så man ikke reagerer følelsesmæssigt på dem.

- Man har sagt: Lad os gå en tur, lad os tale lidt sammen, eller lad os høre noget musik for at hjælpe personen til at tænke på noget andet. Men mit udgangspunkt er, at stemmerne er der for at hjælpe, og hvis man ignorerer dem, resulterer det i, at de bliver mere insisterende og påtrængende, siger Trevor Eyles og tilføjer, at den måde, man arbejder med stemmer på inden for psykiatrien, har ændret sig meget i de senere år.

Command og Avatar i psykiatrien

Også i psykiatrien arbejder man med forskellige interventions-metoder, der skal hjælpe stemmehørerne, ligesom der forskes i nye måde at gøre det på. Merete Nordentoft fortæller, at der især har været fokus på to metoder. Det ene hedder Command, og her udfordrer man stemmernes kommanderende magt. Først skriver man ned, hvad stemmerne plejer at sige, og i terapien stiller man så spørgsmålstegn ved, om stemmerne virkelig er så kloge, som de giver sig ud for. Om det passer, det de fortæller én, og om de virkelig skal have så meget magt.

- Hvis man kan lykkes med at skabe tvivl om stemmernes magt, så kan det faktisk hjælpe, siger Merete Nordentoft

Det andet studie hedder Avatar og er en form for eksponeringsterapi, som man også bruger i mange andre sammenhænge. På Psykiatrisk Center København forbereder man sig i øjeblikket på at implementere Avatarbehandlingen, og den vil formentlig komme i brug om et års tid.

- Princippet er i behandlingen er, at terapeuten siger de ting, som stemmerne plejer at sige, men stemmerne bliver forvrænget, så de lyder ligesom stemmerne i hovedet. Den, der hører stemmer, kan så øve sig i at sige fra over for dem. Sige at man ikke vil finde sig i dem, forklarer hun.

Annonce (læs videre nedenfor)

Man kommer længst ved at lytte

Trevor Eyles arbejder ud fra en inviterende tilgang til stemmerne med afsæt i de teorier, som den hollandske psykiater Marius Romme står bag. Romme har dannet skole inden for arbejdet med stemmehørere og er en af dem, der står bag en systematisk metode, som hedder MASTRICT-interviewet. Det er en vejledende guide til, hvordan man kan spørge ind i personens oplevelse af stemmerne, og Trevor Eyles bruger den til at skabe overblik over, hvilket problem og hvilke personer stemmerne repræsenterer.

- Ifølge Marius Rommes er problemet ikke, at man kan høre stemmerne. Problemet er, at man ikke kan håndtere dem. Derfor er formålet ikke at fjerne dem, men at lære folk at leve med dem, acceptere dem, forstå dem og give dem mening, forklarer Trevor Eyles

I terapiforløb starter han derfor ofte med at sige, at han ikke kan fjerne stemmerne, men at fokus i stedet skal være på, hvad stemmerne betyder, og hvad deres formål er.

- Jeg tror på, at stemmerne er en form for forsvarsmekanisme eller beskyttelse over for noget, der er vanskeligt, og at stemmerne repræsenterer nogle personer og hændelser i livet. I arbejdet med stemmerne er det vigtigt, at man forstår, at det ikke er den person, som har krænket én, man hører, men at stemmerne blot repræsenterer den person, siger han og sammenligner stemmearbejdet med den måde, man kan arbejde med drømme på:

- Hvis en stemme for eksempel siger, at man skal tage livet af sig selv, kan det betyde, at der er nogle ting i sit liv, man skal holde op med. Det er altid muligt at finde en mening – også med de stemmer der er negative.

Stemmehørergrupper giver et trygt frirum

Aarhus Kommune har Trevor Eyles arbejdet med stemmehørergrupper i en del år. Konceptet ved disse stemmehørergrupper er at skabe et rum, hvor man kan tale om de stemmer, man hører.

- Mange oplever det som en kæmpe lettelse at kunne tale om de her ting i trygge rammer og få gode råd fra andre med samme problematikker inde på livet, siger Trevor Eyles, der samtidig understreger, at de terapiforløb, han laver, er et supplement til de tilbud, der er i forvejen.

- For nogle er det enormt vigtigt at få en diagnose og få medicin, og jeg har mødt mange, som siger, at medicinen hjælper, fordi den dæmper angsten og hjælper folk til at sove. Og netop søvnmangel kan være en af de triggere, der gør stemmerne aktive. Forskellige metoder kan fint supplere hinanden, siger han.

Stemmehørergrupper i Danmark

Herhjemme findes der et netværk, Stemmehørernetværket i Danmark, som blandt andet arbejder for at sætte fokus på stemmehøring og støtte udbredelsen af selvhjælpsgrupper. På deres hjemmeside findes en liste over stemmehørergrupper over landet, som arbejder efter international stemmehørernetværks retningslinjer. Læs mere om stemmehørergrupper i Stemmehørernetværket

Kort om kilderne

Merete Nordentoft (ph.d., MPH, dr.med., speciallæge i psykiatri) er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin og overlæge på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Trevor Eyles er uddannet psykiatrisk sygeplejerske i UK og har de sidste tyve år været ansat i socialpsykiatrien i Århus, hvor han har kørt samtaleforløb, faciliteret stemmehørergrupper og undervist professionelle. Han er nu selvstændig stemmehørerkonsulent med base i Danmark og England – læs mere på www.voice-hearing.com.

Læs mere

Romme og Escher - ‘At Give Stemmerne Mening’

Romme og Escher - ‘At Leve med Stemmer’

Sidst opdateret: 09.07.2019