Selvskade – Sådan hjælper du bedst dit barn

Et stigende antal unge skader sig selv typisk ved at skære, brænde eller slå sig selv. De skjuler det, så det kan være svært at opdage. Hvorfor skader den unge sig selv, og hvad kan man gøre som forældre?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

I medierne har der de senere år været stigende fokus på selvskadende adfærd blandt unge. Der tales og skrives især meget om unge piger, der skader sig selv. Men en undersøgelse viser, at der ikke er forskel på køn, for lige så mange drenge som piger er selvskadende. Professor Bo Møhl står blandt andre bag denne undersøgelse og er til daglig uddannelsesansvarlig klinisk psykolog ved Psykiatrisk Center København. Her behandler han mange unge med selvskadende adfærd. Han har også skrevet bogen ”Selvskade – psykologi og behandling”, der udkom sidste år. Bo Møhls undersøgelser viser, at der til trods for ligelig kønsfordeling er forskel på, hvordan og hvor ofte piger og drenge skader sig selv.

- En undersøgelse fra 2012 blandt gymnasieelever viser, at 63 procent af de selvskadende piger skærer sig, mens 63 procent af de selvskadende drenge slår sig selv.* Drengene skader typisk sig selv hyppigere og i længere tid end pigerne. At de skader sig selv i længere tid end pigerne kan skyldes, at et blåt øje eller blå mærker er lettere at bortforklare som resultater af slåskampe mellem drenge, så det ikke så let bliver opdaget. Når pigerne hurtigere holder op med at skade sig selv, kan det hænge sammen med, at sår og ar lettere ses som tegn på selvskade, så det hurtigere bliver opdaget, siger Bo Møhl.

*) Møhl & Skandsen: The Prevalence and Distribution of Self-Harm among Danish High School Students. Personality and Mental Health, 6(2): 147-155.

Læs også: Psykiske lidelser

Svært ved at håndtere følelser

Ifølge Bo Møhl skelner man mellem indirekte selvskade – for eksempel stofmisbrug, rygning og alkoholmisbrug – og direkte selvskade, hvor man typisk skærer, brænder eller slår sig selv uden intentioner om at tage sit eget liv.

Selvskade starter som regel i det små og udløses af en følelsesmæssig krise, som når man for eksempel bliver forladt af sin kæreste, forældrene bliver skilt, eller man bliver mobbet. Man opdager, at den fysiske smerte kan aflede ens opmærksomhed fra den psykiske smerte.

Bo Møhl gør dog opmærksom på, at det langt fra er alle unge, der bliver selvskadende, fordi de oplever noget svært i livet. Dem, der skader sig selv, har typisk i forvejen svært ved at håndtere deres følelser og personlige problemer. Når de så har det svært, handler de på den psykiske smerte ved at skade sig selv. Det kan udvikle sig til alvorlig selvskade, og man kan blive afhængig af det.

- Man kan blive fysisk afhængig af at skade sig selv, fordi smerten ved for eksempel at skære sig udløser betaendorfiner, der er kroppens eget morfin. Det bliver derfor en form for selvberoligelse at skade sig selv, siger Bo Møhl.

Selvskadende adfærd kan også sammenlignes med den beroligelse, man får af at drikke alkohol. Når man skærer i sig selv ved ubehagelige følelser, bliver man kortvarigt beroliget. Der kan dog også være andre grunde til at skade sig selv. Nogle oplever, at de føler sig i live og får mere energi af det kick, som betaendorfiner kan give.

Annonce (læs videre nedenfor)

Selvskade anses ikke for sygdom

At skære i sig selv – eller cutting som det også kaldes – er den mest udbredte form for selvskade. Hvis man er forhindret i at skære sig, kan man finde på at brænde sig selv, slå sig selv eller for eksempel bide sig selv i munden.

- Jo flere metoder man har til selvskade, jo dårligere har man det, og desto større risiko er der for, at man har en decideret psykisk sygdom, siger Bo Møhl.

Selvskadende adfærd er ikke en sygdom i sig selv. I USA har man foreslået det som en fremtidig diagnose ved at kalde det en forskningsdiagnose. Fagfolk diskuterer også i Danmark, om selvskade skal være en diagnose.

- Det vil have den fordel, at man lettere vil kunne få behandling. I dag kan man ikke blive behandlet i psykiatrien, hvis man kun skader sig selv. På den anden side kan det at gøre selvskade til en diagnose være stigmatiserende og med til at fastholde den unge i sin selvskadende adfærd, fordi det bliver en form for identitet. Desuden giver det ikke mening at give mellem en fjerdedel og en femtedel af unge en diagnose og dermed sygeliggøre dem, siger Bo Møhl.

Årsager til selvskade

Ofte hænger selvskade sammen med lav selvfølelse og bruges som selvafstraffelse, fordi man skammer sig over at være den, man er. Bo Møhl peger på, at børn i det moderne samfund hele tiden er eksponeret på de sociale medier, hvor de skal præstere og konstant bliver vurderet. At have få venner eller ikke få lige så mange likes på Facebook som de andre kan føre til lav selvfølelse. Skam og utilstrækkelighed ligger meget ofte bag selvskade.

Ifølge Bo Møhl skal den udbredte selvskade blandt unge også ses i sammenhæng med den måde, vi har indrettet vores samfund på. Bo Møhl mener, at mange børn ikke har lært at regulere og håndtere deres følelser, fordi de har været meget i institution tidligt i deres liv.

- Vi lærer at forstå os selv og andre i de første år af vores liv. At forstå sig selv og andre er forudsætningen for at kunne regulere og håndtere sine følelser. Personalet i daginstitutionerne kan lære børn meget om konflikthåndtering og samspil med andre børn, men udvikling af en grundlæggende selvtillid og evne til at forstå sig selv og andre – det man kalder for mentalisering - kræver et tæt samspil mellem mor og barn, hvor barnet lærer at se sig selv på samme måde, som moren ser det. Det kræver tæt og tryg tilknytning, og det kan ikke lade sig gøre med skiftende pædagoger og korterevarende kontakter, siger Bo Møhl.

- Manglende evne til at håndtere og regulere sine følelser kan føre til mange former for selvskade – man drikker måske for meget alkohol, tager stoffer, sulter sig, spiser for meget, skærer i sig selv, slår sig selv osv. Man bruger sin krop selvdestruktivt, fordi man ikke har lært at håndtere sine følelser og problemer på en mere hensigtsmæssig måde, siger Bo Møhl.

Læs også: Årsager til depression

Selvskadende adfærd kan smitte

Bo Møhl peger på, at selvskade nærmest er blevet en epidemi, og at det især skyldes internettet, hvor unge inspirerer hinanden til at skade sig selv, når de flasher deres selvskade.

- At være ung handler om at skabe sig en identitet, og det kan gøre mange unge meget usikre i nutidens samfund. Det er vigtigt at være populær især som ung, så når man ser klassens populære pige flashe sine ar på nettet, synes man, at hun er noget særligt. Så forsøger man måske selv at blive opfattet som noget særligt ved at begynde at skære sig. På den måde smitter selvskadende adfærd, siger Bo Møhl, der også har erfaring for, at selvskadende adfærd kan smitte, når unge viser hinanden deres selvpåførte skader på for eksempel skoler eller psykiatriske afdelinger.

Smitterisikoen er en af de faktorer, som gør, at selvskade bedst behandles ambulant. Hvis den unge indlægges på en psykiatrisk afdeling, vil det ofte forværre den selvskadende adfærd, men indlæggelse kan være nødvendig, hvis den unge er meget selvdestruktiv og måske har selvmordstanker eller –forsøg.

Bo Møhl mener, at det er vigtigt at tale med selvskadende unge om, at det ikke er smart at vise andre de skader, man påfører sig selv, fordi det øger risikoen for smitte. Samtidig understreger han, at det er vigtigt at søge hjælp, og at det absolut ikke handler om at skjule sin adfærd for forældre og andre, der kan hjælpe en.

En anden væsentlig årsag til, at flere og flere unge er selvskadende, er vores kultur, der er meget handlingsorienteret. Bo Møhl oplever, at mange unge udsættes for meget modsatrettede og vanskelige krav.

- Vi lever i en præstations- og konkurrencekultur, hvor perfekt er blevet det nye normale. Som ung skal man være den smukkeste/sejeste i klassen, have det rigtige tøj, klare sig godt fagligt og være bedst til sport. Der stilles mange krav til unge, og når de ikke kan honorere dem, overvældes de af skam. Hvis de ikke kan håndtere alle kravene og har lært at forholde sig til deres følelser, kan der opstå et behov for at skade sig selv, siger Bo Møhl.

Hvad kan man gøre?

Det mest almindelige er, at man skammer sig over at skade sig selv og derfor skjuler det for omverden. Piger går for eksempel i langærmede trøjer for at skjule ar efter skarpe genstande på armene. Selvom selvskade smitter, ved at nogle viser deres ar frem, er det stadig de færreste, der viser dem frem offentligt. Det kan derfor være svært for andre at opdage. Mange med selvskadende adfærd er desuden ambivalente i forhold til at søge hjælp.

- De fleste har prøvet at holde op, men har ikke kunnet. En del selvskadere er rædselsslagne ved tanken om at skulle give slip på muligheden for at skade sig selv, for hvad gør man så, når man igen får problemer og ikke kan rumme sine følelser?! Som pårørende er det vigtigt at holde den unge fast i, at behandling hjælper, når man først kender til den selvskadende adfærd. Det er lige så vigtigt at vise den unge, at man anerkender, at det er svært, siger Bo Møhl.

Første skridt er at opdage, at den unge skader sig selv, og forstå at det er et tegn på mistrivsel. Man kan begynde at lægge mærke til, om ens barn trækker sig eller er begyndt at opføre sig anderledes og så tale om, hvordan den unge har det. Man kan også lægge mærke til, om den unge altid er tildækket og for eksempel ikke vil gå i badetøj om sommeren eller ikke vil være med til gymnastik i skolen.

Når man har opdaget, at ens barn er selvskadende, er det vigtigt ikke at gå i panik.

- Man skal huske på, at selvom man skader sig selv, er det fordi, man forsøger at gøre det bedste, man kan for at skabe et godt liv – også selv om det ikke er hensigtsmæssigt. Selv om det er svært, er det vigtigt at lade være med at skælde den unge ud. Man kan forsøge at se den selvskadende adfærd som et tegn på, at man er nødt til at hjælpe sit barn med at sætte ord på, hvordan han eller hun har det. Hvis man har et anstrengt forhold, kan man opfordre sit barn til at tale med en veninde, en søster eller en bror eller gå til sin lærer eller læge. Det vigtigste er, at den unge får talt med nogle om sine problemer, siger Bo Møhl.

- Når man har en ung med selvskadende adfærd, skal man huske at have konfliktfri områder, hvor man taler om noget andet, for eksempel kan man gå i biografen sammen eller gå en tur i skoven. Mange forældre bliver paniske og vil hele tiden tale med deres børn om problemerne og kigge dem efter for skæretegn, slag, brændemærker osv. Men det kan gøre ondt værre, for den unge har brug for at blive anerkendt og lyttet til, siger Bo Møhl.

Læs også: Psykologien bag selvmord og selvmordsforsøg

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis man opdager, at ens barn impulsivt skader sig selv mindre alvorligt ved for eksempel at slå sig selv på benene, fordi det har oplevet noget svært, er det ikke nødvendigt at søge hjælp. Man bør dog søge hjælp, hvis det gentager sig, fordi der er risiko for, at den unge kan blive afhængig af den beroligende effekt, og det eskalerer.

Bo Møhl opfordrer til hurtigt at søge hjælp hos egen praktiserende læge og få en henvisning til psykolog eller at kontakte skolens PPR psykolog, hvis ens barn påfører sig selv skader, og specielt skal man være på vagt, hvis skaderne sker på bryster, kønsorganer eller i ansigtet. Det samme gælder, hvis man har indtryk af, at den selvskadende adfærd er omfattende og alvorlig, ved at man for eksempel har svært ved at standse blødninger. Eller hvis den unge for alvor mistrives. Det er dog vigtigt, at man som forældre ikke går i panik, men så vidt muligt forsøger at bevare roen for at kunne hjælpe sit barn bedst muligt.

En vigtig del af behandlingen består i, at den unge lærer sig færdigheder til at kunne håndtere sine problemer, regulere sine følelser og arbejde med vanskelige forhold til andre. Ifølge Bo Møhl er der gode resultater, når man kommer i behandling, hvor disse elementer indgår.

Tal om selvskade

  • 21 procent af unge i 9. klasse har prøvet at skade sig selv.

  • Flest unge skader sig selv, typisk fra de er 14 år og frem.

  • Der er en stigende tendens til, at børn helt ned i 10 års alderen skader sig selv.

  • Lige mange piger som drenge skader sig selv.

  • Man har ikke tal på, hvor mange voksne og ældre, der skader sig selv.

  • Langt de fleste skader sig selv blot få gange, men undersøgelser viser, at omkring 50 procent af dem, der udvikler selvskade som egentlig mestringsstrategi, har skadet sig selv mere end 50 gange.

  • De fleste ophører med den selvskadende adfærd af sig selv, men en del skal have professionel hjælp. Det er ikke muligt på forhånd at sige hvem, der selv kommer ud af det, men risikofaktorer for langvarig selvskade er blandt andet psykisk sygdom, omsorgssvigt i barndommen og misbrug af alkohol og stoffer.

Kilde: Bo Møhl

Sidst opdateret: 21.06.2017