Kræftsår

Hvad er kræftsår?

Kræftsår er sår, som opstår i forbindelse med en kræftsygdom. Såret er kendetegnet ved, at der er kræft i bunden af såret.

Kræftsår opstår typisk i samme område som kræftsygdommen. Hvis der er således er tale om brystkræft, så vil såret typisk vise sig ved brystet eller ved arret efter brystkræftoperationen.

Kræftsygdom kan til tider sprede sig til andre steder end der, hvor sygdommen startede - det kaldes metastaser. I de tilfælde kan kræftsår ligeledes være spredt til et andet sted på kroppen og kan ses som en åben hudmetastase.

Hvor udbredt er kræftsår?

Kræftsår opstår hos mellem 5-10 procent af mennesker, der er ramt af en kræftsygdom. Kræftsår ses typisk hos mennesker, som er over 60 år, og som oftest har en kræftsygdom, der har spredt sig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem er typisk ramt af kræftsår?

Kræftsår opstår hyppigst i forbindelse med brystkræft. Eksperter mener, at op imod 70 procent af dem, som får kræftsår har diagnosen brystkræft. Kvinder er derfor hyppigere ramt af kræftsår end mænd. Sårene kan dog også opstå ved kræftsygdomme, som sidder i hoved-hals-området, og mere sjældent ved lungekræft, mave-tarm-kræft, underlivskræft, kræft i urinvejene, lymfekræft, hudkræft m.fl. I de sidstnævnte tilfælde ses kræftsår hos både mænd og kvinder.

Hvad er symptomerne på kræftsår?

De første symptomer på et kræftsår kan være en bule/knude, der går hul på, og som ikke heler. En sådan bule kan stamme fra en underliggende kræftknude, som gennembryder huden, så man får et åbent sår.

Det er vigtigt at reagere ved at gå til lægen, hvis man opdager en sådan bule/knude – jo før jo bedre i forhold til at behandle kræftsygdommen. En bule/knude på huden eller i arret kan være det første tegn på, at der er aktivitet i kræftsygdommen, og at man eventuelt har behov for en (ny) behandling.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan ser kræftsår ud?

Kræftsår kan variere i størrelse fra små sår af en centimeters størrelse til sår, der kan andrage et stort område af kroppen – for eksempel svarende til et helt bryst.

Kræftsår har ofte et karakteristisk udseende med ophøjede kanter og "blomkålsagtig" struktur – de kan dog også være mere overfladiske.

Ofte indeholder såret væv, der kaldes fibrin og nekroser, som er hvide, gule, grålige eller sorte områder i såret. I den type væv ses almindeligvis bakterievækst, hvorfor kræftsår har tendens til at være ildelugtende og væskende.

Nogle gange bløder kræftsår, og sårsmerter kan tillige være et problem.

Hvorfor og hvordan opstår kræftsår?

Kræftsår kan opstå, hvis det ikke har været muligt at fjerne alt kræftvæv under operationen. Kræftsår kan endvidere opstå fra en underliggende kræftknude, der ikke er blevet opdaget eller reageret på. Den kan med tiden, som ovenfor beskrevet, gennembryde huden, så der fremkommer et åbent sår.

Kræftsår er komplicerede sår, som er vanskelige at få til at hele. Behandling mod kræftsygdommen kan dog have god effekt på kræftsåret.

Hvordan behandles kræftsår?

Kræftbehandling: Da kræftsåret er den del af den oprindelige kræftsygdom, har behandlinger som blandt andet kemoterapi og antihormonbehandling også god effekt på kræftsåret. Disse behandlinger har systemisk effekt, som betyder, at de virker mod kræftceller overalt i kroppen. Endvidere har lokal strålebehandling og elektrokemoterapi særlig god effekt på selve sårområdet. Sårstørrelsen kan således blive mindre, og sårene lettere at håndtere som følge af disse behandlinger.

Sårbehandling: Det er vigtigt at kombinere en optimal sårbehandling med behandling mod kræftsygdommen, som beskrevet ovenfor. En optimal sårbehandling betyder blandt andet, at såret skal renses grundigt. Det er derfor vigtigt, at man får en hjemmesygeplejerske tilknyttet, som kan hjælpe med at behandle såret. Hjemmesygeplejersken kan endvidere hjælpe med at anskaffe bandager, som kan holde såret fugtigt, og som blandt kan mindske bakterievæksten, så gener som lugt og sårvæske minimeres.

Overlæge Bo Jørgensen: Derfor skal sår holdes fugtige

Kræftsår er vanskelige at få til at hele, og derfor er målet med sårbehandling at minimere gener som lugtproblemer, blødning, væske og smerter, så hverdagen med såret kan blive med størst mulig livskvalitet.

Øvrige tiltag: Nogle mennesker, der har kræftsår oplever psykosociale problemer som depression, angst, forringet kropsopfattelse, seksualitet og livskvalitet. Afspænding, og dét at tale om problemerne med en professionel for eksempel sygeplejerske, læge eller psykolog, der ved noget om kræftsår - har for mange vist at have en gavnlig effekt.

Hvordan forebygges kræftsår?

Det er meget vanskeligt at forebygge at kræftsår opstår. Det bedste, du kan gøre, er at reagere, hvis der pludselig opstår en bule/knude, som du ikke har bemærket før – også hvis du ikke tidligere har fået konstateret kræft.

Kræftsår kan være første tegn på en kræftsygdom. Det kan også være tegn på, at sygdommen har bredt sig i nærområdet eller til andre dele af kroppen, og derfor er på et meget alvorligt stadie.

Forskning har vist, at hvis mennesker er i en presset situation, hvor for eksempel en af deres kære er blevet kræftsyg, så kan nogle have tendens til at ignorere tegn på sygdom hos dem selv. Selvom det kan synes uoverskueligt, så er det livsnødvendigt at reagere på for eksempel et sår, der ikke vil hele. For jo hurtigere det er muligt at begynde på en kræftbehandling jo større er chancerne for overlevelse.

Sidst opdateret: 17.09.2015