Find dig ikke i tidens udviklingstvang

Alting går hurtigere og hurtigere i dagens samfund. Vi skal hele tiden være fleksible og udvikle os for at følge med de hurtige skift. Men ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann har det alvorlige konsekvenser for os at give efter for tidens udviklingstvang.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Svend Brinkmann er psykologiprofessor på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Stå fast– et opgør med tidens udviklingstvang”. Han mener, at mange af os oplever ubehag ved nutidens tendens til, at vi for enhver pris skal være fleksible og villige til at udvikle os både fagligt og personligt hele tiden. Denne tendens gennemsyrer alt lige fra uddannelse, arbejdsliv til privatfronten.

Som psykolog har Svend Brinkmann i mange år været optaget af at forstå, hvordan samfundsudviklingen spiller sammen med de psykologiske problemer, vi slås med. Han har bemærket, at der i løbet af seneste 30-40 år er sket en udvikling, hvor alting går hurtigere og hurtigere. Vi skal hele tiden forholde os til ny teknologi, omstruktureringer og skiftende trends inden for mad, mode og slankekure. I den forbindelse er udvikling blevet et mål i sig selv.

- Man skal hele tiden optimere sider af sig selv for at være god nok og kunne præstere endnu mere. At være stillestående er det værste, man kan være, for står man stille, når andre bevæger sig fremad, følger man ikke med. Det kræves hele tiden, at man bliver bedre og bedre, men problemet er, at det aldrig bliver godt nok. Og kravene skifter hele tiden – hvis man har opnået A, så er det B, man skal nå i stedet. Det er psykologisk giftigt, fordi man kommer til at bebrejde sig selv, at man ikke kan leve op til kravene, der hele tiden forandrer sig, siger Svend Brinkmann.

Læs også: Psykiske lidelser

Alvorlige konsekvenser af udviklingstvang

Svend Brinkmann mener, at vores overdrevne fokus på selvudvikling for at nå mere, effektivisere og optimere har alvorlige konsekvenser for os som mennesker.

- Det gør os ulykkelige, flakkende og rodløse. I disse år er der et øget sygefravær, mere depression og angst. Det ses ikke mindst på det store medicinforbrug, herunder forbruget af antidepressiv medicin. Vores samfund er ikke længere psykologisk bæredygtigt. Vi mennesker kan holde til meget, hvis vi ser en mening med det, vi kommer ud for i livet, og hvis vi føler os gode nok, men det bliver giftigt, når der altid skal mere til, og vi aldrig er gode nok. Det bliver vanskeligt at stå fast i vores accelererende kultur.

De gamle filosoffer kan hjælpe os

Svend Brinkmann er meget optaget af de gamle græske og romerske filosoffer, fordi han mener, at de kan give os det anker i livet, som mange af os savner. De fortæller os om, hvordan vi kan finde noget, der er stabilt i vores liv ved at opfylde vores forpligtelser over for andre mennesker i stedet for at være så selvfokuserede.

- De gamle filosoffers tanker er relevante, fordi de opfordrer os til at erkende vores begrænsninger. Vi kan ikke gøre lige, hvad vi har lyst til, som mange tror i dag, for vi er underlagt nogle vilkår. Filosofferne siger også, at vi skal huske, at vi skal dø, og det gør de, for at vi skal glædes ved det, vi har i livet. Vi bør dreje vores fokus mod væsentlige anliggender i tilværelsen, som for eksempel at være noget for andre mennesker frem for kun at fokusere på egen succes og udvikling.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vi får det dårligere af selvudviklingsbøger

Svend Brinkmann har skrevet bogen om at stå fast, fordi han ønsker at gøre op med den tvangsprægede udviklingskultur. En del af denne kultur er selvhjælpsbøger, som han ser som et symptom på en individualisering, som er ødelæggende for os.

- Selvhjælpsbøger er med til at forstærke individet som årsag til dets egne problemer. Hvis ikke vi kan klare vores egne problemer gennem selvhjælpsbøgerne, får vi det bare endnu dårligere, for så er det vores egen skyld, at vi ikke kan udvikle os, siger Svend Brinkmann.

Læs også: Psykiske belastninger

Vejen til at finde fodfæste og stå fast

Svend Brinkmann har valgt at parodiere selvhjælpslitteraturen for at fremme sin pointe, om at vi skal gøre os fri af tidens udviklingstvang. Han har i lighed med den måde, som mange bøger om selvudvikling er lavet på, valgt at lave den som en 7-trins guide, hvor han vender de etablerede sandheder på hovedet – så han i stedet for at sige, at du skal tænke positivt, siger, at du skal tænke negativt osv. Det første trin bør ifølge Svend Brinkmann være, at vi holder op med at mærke efter i os selv.

1. Hold op med at mærke efter i dag selv

Hvis vi skal vælge en uddannelse og spørger en anden til råds, får vi højst sandsynlig følgende svar: ”Du skal mærke efter i maven og finde ud af, hvad der føles rigtigt.” At mærke efter og finde sig selv er efterhånden blevet en selvfølgelighed, og det mener Svend Brinkmann ikke er brugbart, fordi vi ikke har svarene inde i os selv, sådan som mange tror efter at have læst selvudviklingsbøger eller været igennem coaching. At mærke efter fører ofte ikke til noget godt, men kun til at vi opfører os egoistisk, mener Svend Brinkmann.

- Det er ikke fordi, jeg fraråder, at man mærker, hvordan noget føles, men der findes områder, som vi ikke forstår ud fra, hvordan det føles. Hvis jeg for eksempel ikke vil være sammen med en, som jeg har en aftale med, og har lært af min coach, at jeg kun skal gøre, hvad jeg har lyst til, så overholder jeg ikke aftalen. Men forpligtelse er vigtigere end ens mavefornemmelse. Hvis børn græder, så skal du trøste dem, selvom du ikke gider.

Svend Brinkmann peger på, at det at mærke efter også kan forstærke helbredsproblemer.

- Lægerne kalder det ’Sundhedens paradoks’, at efterhånden som lægevidenskaben kan helbrede flere og flere sygdomme, får patienterne det desto dårligere, fordi de hele tiden mærker efter. Så jeg mener, at det er godt at rette opmærksomheden væk fra sig selv.

2. Fokusér på det negative i dit liv

Vi skal hele tiden tænke positivt og må ikke se på problemer som problemer, men som udfordringer, der kan få os til at vokse som mennesker. Selv alvorligt syge forventes efterhånden at lære af deres sygdom, og folk med fysiske og psykiske sygdomme forventes at være kommet styrket ud af krisen. Svend Brinkmann mener, at vi har underlagt os det positives tyranni.

- Det er, som om det er forbudt at være negativ, men vi må have lov til at tænke på det, der er negativt i vores liv og kritisere. Det er umyndiggørende, at vi for eksempel ikke til medarbejdersamtaler må tale om problemer, og at man bliver gjort forkert, hvis man kommer med kritik.

Svend Brinkmann mener, at det er helt legitimt at forske i, hvad der giver mennesker velvære og fremmer vores præstationsevne, som er noget af det, man forsker i inden for positiv psykologi. Problemet er, at ledere, konsulenter og coaches med kortvarige kurser i positivt lederskab misbruger det til at kvæle enhver form for kritik. Det bliver til tankekontrol, og Svend Brinkmann frygter, at det, at vi alle skal være så positive hele tiden, paradoksalt nok gør, at folk får det dårligere, fordi de færreste af os er i stand til at tænke positivt og være lykkelige hele tiden.

I stedet for at tvinge sig selv til at tænke positivt konstant, anbefaler Svend Brinkmann, at vi fokuserer på det negative i livet og ligesom de gamle filosoffer husker os selv på, at vi bliver gamle, syge og dør en dag. Det vil få os til at værdsætte livet mere.

3. Tag nej-hatten på

Vi er så bange for at gå glip af noget. Når alting går hurtigere og skifter hele tiden, så bliver det at tage ja-hatten på en måde at føle sig god nok på. Vi har i årtier hørt om ja-hatten, om at være anerkendende og værdsættende og positiv, men Svend Brinkmann mener, at vi vil have godt af at tage nej-hatten på.

- Vi skal have lov til at sige nej til det, der truer vores velbefindende. Det handler om at træde i karakter og stå fast, for vi bliver uselvstændige og lader os drive i alle mulige retninger, når vi lader os styre af andre og siger ja til alt. Det er helt ok at sige fra og være kritisk, hvis noget kræver det, ligesom det også er i orden at være i tvivl og bruge sin fornuft. Hvorfor ikke prøve at sige nej til noget, som du længe har syntes er fjollet eller unødvendigt, men alligevel er fortsat med?!

4. Undertryk dine følelser

Vi lever i en følelseskultur, hvor vi går på arbejde med hele vores personlighed og følelser – det gælder også dagens ledere. Det er Svend Brinkmann meget skeptisk overfor.

- Det er godt for os at skelne mellem vores private følelsesliv og vores offentlige fremtræden. Jeg ser det som en fordel at undlade at udtrykke sine følelser. I vores samfund gælder det om at udtrykke sine følelser til enhver tid, men er man vred og giver udtryk for vrede, så forstærker det bare ens vrede. Man kan blive som et hysterisk barn. Når tidens tilbud og trends skifter hele tiden, så skifter vores følelser også meget mere, så det, som vi for eksempel er passionerede omkring det ene øjeblik, er noget andet i det næste. Vores følelser kan ofte ikke give os et fundament at stå fast på. Derfor er det vigtigt, at vi finder plads til eftertanke, og det gør vi ikke, hvis vi udtrykker følelser hele tiden.

5. Fyr din coach

Coaching har været i voldsom vækst i de seneste årtier, og Svend Brinkmann ser det som et stort problem, at coaching har fået så stor udbredelse. Han mener dog ikke nødvendigvis, at det er coachen som person, man bør skille sig af med, men vi skal snarere skille os af med den idé om, hvad mennesker er og skal, som hersker i coachingverden.

- Coaching handler om, at man skal finde svarene i sig selv og realisere sine potentialer. For at gøre det, skal man fjerne sine hæmmende overbevisninger, for så kan man opnå, lige hvad man vil. Jeg synes, denne tilgang er problematisk, for vi er underlagt en række vilkår som social baggrund, intelligens osv., der kan gøre det svært at opnå det, vi ønsker. Coaching er ikke vejen frem, når man er groet fast, er udmattet eller deprimeret, men kan tværtimod være med til at forstærke de problemer, man forsøger at løse. Udmattelse og depression kunne netop være et resultat af det konstante krav om selvudvikling.

6. Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog

Vi bliver i dårligt humør af ikke at kunne leve op til selvhjælpsbøgernes løfter om lykke, rigdom og sundhed. Svend Brinkmann ser hellere, at vi læser romaner. I forhold til selvhjælpsbøger udtrykker romaner sig mere ærligt og frit om de liv, vi lever – om tilværelsens bagsider og kompleksitet. Romaner viser os, at vi er underlagt nogle livsvilkår, og at alt ikke er op til os selv. Svend Brinkmann peger også på, at de mange biografier, der for tiden er på bogmarkedet, i lighed med selvhjælpsbøger er med til at fastholde en forestilling om, at vi kan kontrollere og styre vores tilværelse efter eget ønske. Biografierne handler typisk om menneskers succeser og angiver meget lineære skabeloner for, hvordan liv kan leves, mener han.

7. Dvæl ved fortiden

Vi er kun noget i kraft af vores rødder og forpligtelser, og for at forstå dem må vi kigge bagud lige så meget som frem. Hvis vi kun kigger fremad, som der er en tendens til nu, så er det tilfældigt, hvor vi går hen, fordi det bliver det aktuelle koncept eller vores mavefornemmelse, der er retningsgivende, frem for alt det der har skabt vores liv og os som personer.

- Vi kan kun forstå os selv, hvis vi husker vores fortid og kender de traditioner, der er med til at skabe vores liv. I vores begejstring for fremtiden og fremskridtet har vi det med at glemme, at der ikke er noget meningsfuldt i livet uden vores fortid. Så det er vigtigt at dvæle ved fortiden for at forstå sig selv som et kulturelt og historisk væsen og for at kunne finde fodfæste i livet, siger Svend Brinkmann.

Sidst opdateret: 21.06.2017