Hvad er tandimplantat?
Et tandimplantat er en kunstig rod. Implantatet har form af en skrue og skrues ved implantatoperationen fast i kæbeknoglen. Herefter vil det oftest være nødvendigt med en helingsperiode på mellem 4 og 12 uger, før det, der skal tygges med, kan sættes fast på implantatet. Dette kan være i form af en krone, en bro eller en protese.
Hvorfor kan det være nødvendigt med knogleopbygning?
Kæbeknoglen kan svinde som følge af tandsygdomme, parodontose, traumer, langvarig brug af proteser, eller hvis der er gået lang tid siden, tanden er trukket ud. Kæbeknoglen sikrer, at implantatet sidder fast og bestemmer tandkødsniveauet. Der kan således være to grunde til, at knogleopbygning kan være nødvendig i forbindelse med en implantatbehandling:
For at sikre at implantatet kan sættes fast i den korrekte position og forbliver fæstnet af tilstrækkelig knogle til at modstå kræfterne fra tyggetrykket på lang sigt.
For at sikre at hele implantatet er og forbliver omgivet af knogle, således at der ikke kommer dybe tandkødslommer, og for at implantatets metalfarve ikke risikerer at skinne igennem tandkødet, hvilket kan være kosmetisk skæmmende.
Kan man lave knogleopbygningen, samtidig med at man sætter implantatet ind?
I visse tilfælde kan knoglen opbygges, samtidig med at implantatet indsættes. Hvis knoglemængden imidlertid er så begrænset, at implantatet ikke kan sættes fast i den helt rigtige position, må knoglen først bygges op i en selvstændig seance.
Hvad er knogleopbygning lavet af?
Knoglen kan opbygges ved:
transplantation af patients egen knogle, ved anvendelse af kunstig knogle
såkaldte knogleerstatningsmaterialer
eller ved kombination af de to opbygningsmaterialer.
Transplantation af egen knogle - hvorfra?
Patientens egen knogle er i dag det eneste opbygningsmateriale, der aktivt kan stimulere knoglehelingen ved knogleopbygninger. Ulempen ved at anvende patientens egen knogle er imidlertid det ubehag, der er uundgåeligt kommer fra det sted, hvor knoglen er hentet fra, samt at den har en tendens til at svinde med tiden.
Patientens egen knogle kan i langt de fleste tilfælde hentes fra mundhulen. I sjældne tilfælde mangler der så meget knogle, at det må hentes udenfor mundhulen. Dette vil typisk være en hospitalsopgave. Oftest vil knogle da blive hentet fra hoften, men skinnebenet, kraniet og skulderbladet er også muligheder. Hvis der kun behøves en ganske lille mængde knogle, kan denne hyppigt hentes lokalt i området hvor implantatet indsættes. Er en lidt større mængde påkrævet, vil denne oftest blive hentet i underkæben ud for visdomstanden.
Kunstig knogle - hvilket materiale?
Der findes utallige forskellige typer af kunstig knogle – også kaldet ”knogleerstatningsmaterialer”. De hyppigst anvendte materialer er udvundet fra dyreknogle eller kunstigt fremstillet i laboratoriet. Dyreknoglen er behandlet således, at risikoen for overførsel af sygdomme og afstødning fra immunsystemet er fjernet. I Danmark anvendes kun sjældent knogle fra knoglebanker, det vil sige knogle fra menneskelige donorer.
Membran - hvilket materiale?
Ofte er det nødvendigt at lægge en membran (en tynd hinde) over knogleopbygningen for at beskytte området. I lighed med den kunstige knogle, kan membraner være kunstigt fremstillede eller udvundet fra dyr.
Hvordan foregår knogleopbygningen?
Oftest gennemføres knogleopbygningen i lokalbedøvelse. Det vil sige, at patienten er vågen og kan følge med i operationen, men der er ikke noget, der gør ondt. I visse tilfælde kan det være en god idé med noget beroligende medicin i samråd med tandlægen. Operationen skal foregå under sterile forhold, hvilket vil sige, at tandlægen vil være klædt i operationskittel, og patienten vil ligeledes være dækket til, således er der kun er åbent til næse og mund.
Er der nogen risici ved operationen?
Ingen operation er uden risici. Det er helt normalt, at patienten oplever ømhed, hævelse og misfarvning af huden og slimhinden i efterforløbet. Dette har ingen betydning for prognosen for behandlingen på lang sigt. Hævelsen topper typisk på 2.-3. dagen og forsvinder sammen med ømheden i løbet af 7-14 dage. Den største risiko for behandlingsresultatet er infektion og blottelse af knogleopbygningen. Infektion vil ofte vise sig ved rødme af operationsområdet, tiltagende hævelse efter 2.-3. dagen samt eventuel dårlig smag fra operationsområdet og feber. Har man mistanke om dette, er det vigtigt at kontakte tandlægen.
Hvordan skal man spise/drikke efterfølgende? Noget man skal undgå?
Generelt anbefales afkølet og blød mad på operationsdagen og eventuelt dagen efter. Afhængig af knogleopbygningens omfang og hvilken type af midlertidig tanderstatning der anvendes, kan denne periode forlænges. Det er vigtigt at spise godt, varieret og energi-rigt, så kroppen forsynes med byggestenene til helingsprocessen. Tandlægen vil instruere i anvendelse af Klorhexidin mundskyllevæske, som bruges, indtil stingene bliver fjernet. Omhyggelig, men forsigtig tandbørstning er vigtig i de områder, der ikke er blevet opereret, mens det opererede område forsigtigt renholdes med en vatpind dyppet i Klorhexidin. Det anbefales generelt at tage den fysisk med ro de første 1-2 dage efter operationen.
Hvor lang skal tid tager helingsprocessen?
Tandkødet heler normalt på 1-2 uger, hvorefter trådene kan blive fjernet. Når knogleopbygning udføres i en selvstændig procedure, er det typisk nødvendigt at vente i 4-6 måneder, før implantatet kan sættes i. I denne periode vokser patientens egen knogle ind og stabiliserer den opbyggede knogle.
Hvad sætter man i i mellemtiden?
De fleste har en midlertidig aftagelig protese eller skinne med tænder på i helingsperioden. Denne vil blive tilpasset af tandlægen umiddelbart efter operationen og eventuelt yderligere i løbet af helingsperioden. Det er afgørende, at der ikke kommer tryk på det opbyggede område i helingsperioden. Det samme gælder, hvis man har en fast midlertidig bro, der limes på nabotænderne. Denne skal også slibes til, så den ikke trykker på knogleopbygningen.