En ny epoke
Når du slutter din arbejdskarriere og forlader arbejdsmarkedet, ændres tilværelsen på mange punkter. Det er ikke kun et spørgsmål om pludselig at være flere timer derhjemme, eventuelt kombineret med frivilligt arbejde, deltagelse i undervisning eller lignende. Det drejer sig også om identiteten. Det at kunne se tilbage på et langt liv – og så alligevel have mange (helst gode!) år endnu. Men år hvor dagligdagen får et andet indhold. Et indhold som du selv skal planlægge og skabe.
Din identitet afhænger blandt andet af, hvordan det lykkes dig at skabe den nye tilværelse. Men den bestemmes også af, hvordan omgivelserne – familie, venner og samfundet – opfatter alder, seniortilværelse og alderdom. Emnet er stadig belagt med nogle tabuer og fortielser. Måske kan denne artikel hjælpe til at sætte ord på det, der er vigtigt at tale om.
Aldersopfattelser der ændres
Kan du huske, hvordan du opfattede et sølvbrudepar, dengang du selv var barn? De blev ikke kun betragtet som gamle, fordi de tilhørte dine bedsteforældres generation. De var gamle, fordi de på mange måder virkede gamle. Selv om de måske kun var omkring de 50.
At de virkede ældre end alderen - efter vores målestok – skyldtes flere forhold. For det første var tidligere voksengenerationer mere præget af fysisk nedslidning. Hertil kom at mange som børn og unge havde haft alvorlige infektionssygdomme (som sled på immunforsvaret). For det andet gik man typisk klædt i tøj, der i forhold til i dag fik folk til at virke ældre. Kropssproget var også anderledes. Jeg mener selv at kunne huske, at ældre kvinder ofte gik med små, afmålte skridt, og at de var mere krumbøjede i ryggen.
I dag kan forskningen da også fortælle os, at de nye generationer af ældre danskere generelt er blevet ”yngre”. Flere og flere midaldrende og ældre mennesker har et godt helbred og en god funktionsevne. Modellen for en ældre dansker er simpelthen blevet yngre.
Senkarrieren – og veje til arbejdsophør
Der har været talt meget om fænomenet ”pensionistchok”. Det skulle dække over den udbredte opfattelse, at mange mennesker oplever kriser eller får helbredsproblemer som direkte resultat af, at de ophører med arbejdet og bliver pensionister.
Det er rigtigt at visse grupper, især blandt mænd, tidligere fik den type problemer i forbindelse med overgangen til pensionisttilværelsen. De kunne ikke omstille sig til en tilværelse i hjemmet med rigelig ”fritid” . Kendt er historien om den pensionerede ægtemand, der ”går i vejen for sin kone i køkkenet” – og bliver mere og mere rastløs og irritabel.
Nyere undersøgelser tyder imidlertid ikke på, at det i dag er almindeligt at opleve et sådant pensionistchok. Danskerne er blevet bedre til at forberede overgangen til seniortilværelsen efter at arbejdskarrieren stopper. Men der er ingen tvivl om, at forløbet afhænger af omstændighederne forud for arbejdsophør.
Hvis man forlader arbejdsmarkedet på grund af fysisk eller psykisk nedslidning, kan overgangen til efterløn eller folkepension opleves som en lettelse. Arbejdsophøret kan i så tilfælde give ny energi og nye muligheder. Hvis der vel at mærke er lagt det en velovervejet plan for seniortilværelsen.
Anderledes er det hvis arbejdsophøret sker ved uønsket afskedigelse – med eller uden ”gyldent håndtryk”. Det kan ikke undgås, at man i sådanne tilfælde bliver ramt på sin identitet, især hvis man har været glad for sit arbejde lige til det sidste. Heldigvis er de fleste virksomheder blevet bedre til at forberede planlagte personaleindskrænkninger og afskedigelser. Men hvis man udsættes for en sådan uventet afskedigelse, er det vigtigt at får støtte fra sine omgivelser og arbejde aktivt med at skabe en ny tilværelse. Og her er der forskellige muligheder for at få hjælp.
Seniorklubber
I flere og flere større virksomheder findes i dag seniorklubber. De kan være en stor hjælp i forbindelse med arbejdsophøret, blandet andet fordi det kollegiale fællesskab kan give de rette sociale rammer for aktiviteter og planlægning af en aktiv seniortilværelse i det hele taget. Nogle virksomheder tilbyder seniorkurser, hvor medarbejderne kan få viden og inspiration til brug for seniortilværelsen efter arbejdsophør. Der er også mulighed for at få praktiske råd om økonomi, bolig med videre.
Hvis ikke virksomheden driver seniorklubber, vil det næsten altid være muligt at deltage i klubaktiviteter i fagforeninger. Nogle fagforeninger (og oplysningsforbund) arrangerer seniorkurser i lighed med dem, der tilbydes af større virksomheder.
Aktiv senior
Det ligger i tiden, at seniorer er aktive mennesker, der har muligheder for at lære nyt. Nye forskningsresultater fortæller, at der ikke er nogen aldersgrænser for at lære nyt. ”Livslang læring” er ikke bare et slagord i festtaler – vi kan blive ved med at lære, så længe vi lever.
Danmark er et oplysningsland. Forud for hver ny sæson udsender de forskellige oplysningsforbund kataloger med mange tilbud om kurser. Det er en bred vifte af tilbud, også om foredrag, operature, kulturrejser og så videre. For mange betyder netop arbejdsophøret, at der bliver mere overskud og tid til at deltage i sådanne aktiviteter. Deltagergebyrerne er de senere år blevet højere – i takt med efterlønnernes og pensionisternes stigende indkomster.
Motion og idræt
Flere og flere midaldrende og ældre danskere dyrker motion og idræt. Det er godt for den enkelte – og godt for folkesundheden. For forskningen viser, at det for hvert år vi bliver ældre er mere og mere afgørende for vores sundhed at forblive fysisk aktive. Personer, der er fysisk aktive, lever i gennemsnit 7-8 år længere end inaktive personer. Og der har nu vist sig at ikke blot kredsløb, muskelfunktion og knoglestyrke forbedres. Vores hjerne styrkes også.
Motion kan dyrkes individuelt eller med ægtefælle eller venner som selvorganiserede aktiviteter. Men man kan selvfølgelig også melde sig ind i en idrætsforening eller deltage i andre foreningers aktiviteter ( for eksempel ÆldreSagen, oplysningsforbund). Og du vil altid kunne finde en motionsform der passer netop til dig, også hvis du er handicappet.
Hvis du er fysisk aktiv, får du mere overskud til at deltage i andre aktiviteter. Du kan overkomme mere uden at blive træt. Det betyder også noget i samliv og familieliv.
Nye muligheder i ægteskab og familieliv
Mange par oplever at seniortilværelsen kan indebære nye muligheder når dagligdagen ændres efter arbejdsophør. For nogle betyder det et bedre samliv, også fordi man kan være sammen om flere ting i dagligdagen. Seksuelle behov forsvinder ikke med alderen, men samlivet bliver ofte præget af en anden balance mellem det fysiske og det psykiske. En større inderlighed, en større forståelse for partnerens behov. Man giver sig måske også lidt mere tid.
Det korte af det lange er, at det seksuelle absolut ikke bliver mindre spændende med årene. Det er kun fantasien der sætter grænser. Og så kan der jo også være fordele ved at børnene er fløjet fra reden!
Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. Han har bl.a. skrevet to bøger om hjerne og alder, ”Hjernen bag erfaring” (2004) og ”Huskebogen” (2005).