Annonce

Snowboard og skader

Hvilke skader giver snowboardkørsel?

Snowboard er blevet populært indenfor det seneste årti og har nu længe været den hurtigst voksende alpine idrætsform. Især tiltrækker snowboarding de unge, men også det mere modne publikum ser man komme flyvende ned af pisterne på det brede bræt.

Vinterferier i sneen har altid kostet langt flere skader end sommerferier. Det giver naturligvis sig selv hvorfor, når 700.000 danskere årligt drager mod de hvide pister for at være fysisk aktive og nyde fart, leg og vinterstemning. Flere er inaktive eller kun let aktive i dagligdagen det meste af året, så når vinterferien melder sin ankomst, er det uden forudgående fysisk træning op til.

Men man kan gøre noget selv for at nedsætte risikoen for at pådrage sig en skade på skiferien.

Fra undersøgelser af skadestilfælde i vinterferien, ved man, at der er en lettere forhøjet risiko for skader ved snowboarding i forhold til alpin skiløb. Ud af 1000 dage på snowboard er risikoen ca. 3-5 skader. For alpin skiløb er risikoen ca. 2-3 skader for 1000 dage på ski. Den øgede risiko gælder særligt for nybegyndere, det vil sige de første syv dage, man løber på snowboard. Dertil er det oftest, at snowboarding tiltrækker mange personer, der ønsker at kaste sig ud i vilde og risikable øvelser, hop og stunts.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke skader giver snowboardkørsel?

Skadetyperne ved snowboard er anderledes end de skader, som forekommer hos almindelige skiløbere. Skader på håndled, underarm, albue, overarm og skulder er de hyppigste skader for snowboardudøvere, mens det for skiløbere er skader på knæ og ankler i form af ledbånds- og bruskskader. Derefter følger hovedskader og brud på benene. En snowboardkører har faktisk næsten dobbelt så stor risiko for at pådrage sig et brud som en almindelig skiløber.

Skader på hænder, arme og skuldre

Håndledsbrud: Skader på arme og hænder opstår enten ved et fald, hvor man tager fra med hånden, eller et direkte slag mod hånden eller skulderen. Man har beregnet, at disse fald forårsager cirka 95.000 håndledsbrud i hele verden per sæson! Man kan undgå håndledsbruddene, hvis man forsøger at falde med hånden knyttet, eller endnu bedre, hvis man bruger en håndledsbeskytter. Normalt behandler man håndledsbruddene med gips i et par uger, men nogle gange må de opereres.

Skulderskader: Skulderen er særlig udsat, da man kan slå den ud af led ved et fald. Sædvanligvis bliver ledhovedet på overarmen slået fremover og bliver liggende foran ledskålen. Det er meget smertefuldt, og som oftest må man have en eller anden form for bedøvelse for at få sat skulderen på plads igen. Man skal opsøge læge eller tage på sygehuset. De fleste har gavn af et optræningsprogram efter en skade på skulderen. Men hos nogle, fortrinsvis yngre og meget aktive skiløbere, kan det være nødvendigt med en operation inden for et par dage. Der er desværre ingen garanti for, at skulderen ikke går af led igen, efter at optræningsprogrammet er gennemført. I disse tilfælde kan man udføre en operation for at stabilisere skulderen. Resultatet af disse operationer er normalt gode.

Falder man direkte på skulderen, kan man skade leddet mellem kravebenet og skulderbladet (akromioklavikulærleddet), fordi ledbåndene går i stykker. Ved alvorlige skader af denne art, kan det være nødvendigt at operere. Et fald, hvor man rammer skulderleddet, kan give et brud på overarmsknoglen (humerus) eller kravebenet (clavicula). Som oftest behandler man disse brud med en bandage eller en slynge. Bruddene vokser typisk sammen på tre-seks uger.

Albueskader: Albueskader forekommer hyppigere hos snowboardkørere end hos almindelige skiløbere. Her kan albuebeskyttere hjælpe.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skader på ben og fødder

Ankelskader: Risikoen for at pådrage sig en ankelskade er afhængig af, hvilken slags støvle man anvender. Støvler er normalt af den stive eller bløde type. De mere erfarne udøvere bruger stive støvler. Støvlerne beskytter ankelleddet i større grad end de bløde støvler, som man anbefaler til nybegyndere, idet bløde støvler gør brættet lettere at manøvrere på. Man kan også få de såkaldte hybrid-støvler, som kombinerer en stiv indre sko med en blød ydre skal, eller støvler, som er stive forneden og bløde øverst.

Ankelskaderne forekommer særligt ved en landing efter et hop, hvor foden bliver komprimeret og vredet i ankelleddet. Det kan føre til ledbåndsskader, særligt på ydersiden af ankelleddet. Det kan også medføre en mere alvorlig tilstand, som man kalder for ”snowboardkører-ankel”. Det er et brud på rullebenet (talus), som sidder foran på foden lige under skinnebenet. Et sådant brud kan tit være svært at se på røntgenbilleder. Ofte må man tage specielle CT-scanningsbilleder for at se bruddet, og det kan blive nødvendigt at operere.

Førstehjælp ved både ankelskader - såvel som andre skader - foregår efter RICE-princippet og har en mærkbar effekt.

Knæskader: Knæskader ser man mere sjældent hos snowboardkørere end hos almindelige skiløbere. Knæet er mindre udsat for vridning, når begge benene står fast. Knæskaderne hos snowboardkørere opstår for det meste i skiliften, hvor man kun står med en fod på brættet. En unormal bevægelse af brættet kan give en vridning i knæet. Det kan forårsage ledbåndsskader i knæet, ofte skader på det indre sideledbånd eller det forreste korsbånd samt skader på brusk og menisk. Hvis man er nybegynder, er det bedre at bede om at få nedsat fart på skiliften, end at falde og blive liggende foran køen.

Hvis en snowboardkører fortsat har smerter, og ikke kan belaste foden en uge efter en ankelskade, skal man være særligt på vagt. En ubehandlet skade kan nemlig føre til betydelige følgevirkninger. Førstehjælp ved ankelskader foregår efter RICE-princippet .

Skader på hovedet

Snowboardkørere kan også risikere skader på hovedet. Nybegyndere på snowboard falder tit bagover og slår baghovedet. Et slag mod hovedet eller en hjernerystelse er for det meste ufarligt, men meget ubehageligt. Traumer mod hovedet kan man afhjælpe ved at bruge hjelm. Der er ingen tvivl om, at en hjelm beskytter, så køb en allerede hjemmefra og glæd dig både over den beskyttende virkning så vel som varmeisolerende effekt, den også har mod kulde og frost.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ryg og nakkeskader

Ryg- og nakkeskader er heldigvis sjældne. De opstår på tre måder:

  • Ved fald efter et mislykket hop, hvor man lander forkert på nakken eller ryggen. Hvis man derpå har nedsat følesans i arme eller ben, er det en alvorlig tilstand. Man skal derfor kun bevæge sig, hvis det er nødvendigt og hente hjælp hurtigst muligt

  • Efter et hurtigt stop, hvor man lander lige på enden. Stødet bliver overført op gennem ryggen, og det kan give brud på halebenet eller ryghvirvler.

  • Andre mindre alvorlige snowboardskader opstår sædvanligvis ved slag, oftest mod brystet, hoften eller bagdelen. Man kan dog få beskyttelsesindlæg, der forebygger denne slags skader.

Køb et rygskjold inden du drager af sted mod pisterne. Det koster ikke meget, og det virker både beskyttende mod rygsøjlen (som indeholder vores livsnødvendige centrale nervesystem) og isolerende mod kulden. Ønsker du at køre off-pist eller lege rundt i funparken, er hjelm og rygskjold en nødvendighed!

Ovenstående skader kan opstå, selvom man har taget alle forholdsregler, men vær opmærksom på, at skadesrisikoen bliver nedsat helt utroligt, hvis man ifører sig det nævnte sikkerhedsudstyr, får grundig instruktion af en snowboardinstruktør for at lære den korrekte teknik (også faldteknik) samt ikke at indtage alkohol før skidagen er slut.

Hjemmefra er det fantastisk, hvad en ordentlig forberedelse i form af fysisk optræning til vinterferien kan gøre. Træningen bør inkludere styrketræning og konditionstræning, så muskler, sener og kredsløb har så god en funktion som muligt. At skaderne særligt sker de første tre dage er ikke underligt, hvis man tager påbegyndede træthed, manglende koordination med snowboardet og nedsat reaktionstid med i beregningen. På tredjedagen skal kroppen især betale for, at den pludselig skal præstere som en eliteidrætsudøver med 5-7 timers fysisk aktivitet dagligt.

Træn op til vinterferien, så det bliver en ferie og ikke en overtræningslejr med skader på krop og sjæl til følge.

Efter et oplæg af: Ove Austgulen, overlæge

Læs mere om SKISKADER

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 15.02.2012

Annonce