Annonce

Søvnens særheder under lup

Døren lukker i med et tungt bump. De ekstra blyforstærkninger skal holde lyden ude. Men enkelte stemmer og skridt trænger alligevel igennem til det lille rum med den høje hospitalsseng. En stol ruller hen over gulvet ovenover, men det synes ikke at genere den korthårede kvinde, der ligger under dynen. Hun har elektroder i hovedbunden og ansigtet. Tre orange, to sorte, en grøn og fire hvide ledninger lænker hende til en lille maskine ved sengens hovedgærde. Øjnene er lukkede. Og lyset fra en enkelt hvid lampe trækker skygger over hendes næse og afslappede kinder.

NetDoktor er taget på besøg i søvnens verden. Eller ihvertfald i en verden hvor søvnens finurligheder bliver kortlagt på grafer og computerskærme. Rigshospitalets Neurofysiologiske afdeling huser én af de få søvntest-afdelinger, der findes i Danmark. Det er her, folk med soveproblemer kan få svar på, om de bare er almindelige sovetryner eller faktisk har en seriøs sove-sygdom.

Hende der ligger i test-sengen i dag skal undersøges for narkolepsi . En sygdom, der får folk til at skvatte i søvn flere gange om dagen uden nogen grund. Testen går igang. Det er Anne Bodil Petersen der skal sørge for, at testen forløber, som den skal. Hun er ledende neurofysiologisk assistent på afdelingen og har arbejdet med søvntests siden 1988.

"Det er vigtigt, at vi kører det samme mønster for hver patient. Det er den eneste måde vi kan sammenligne prøverne på. Derfor møder de altid her mandag morgen klokken otte, fortæller hun.Med sig har den der skal undersøges et søvnskema, der i detaljer beskriver hvordan personens søvnmønster har været ugen op til testen. Dét skal sammen med dagens undersøgelse afsløre, om der er tale om en sygdom".

Maja Dart er 36 år. Det er hende, der skal ligge under dynen på test-laboratoriet hele dagen. Hun håber på, at kunne få et svar på, hvorfor hun så ofte falder i søvn til møder og på skolebænken. Hun læser til Social- og sundhedsassistent, og det er generende for hendes omgivelser, at hun så ofte falder i søvn.

"Det var faktisk min lærer, der satte mig i gang med undersøgelserne", siger hun. Man kan dog ikke komme til afdelingen uden en henvisning fra en neurolog eller en anden ekspert fra hospitalsvæsenet, derfor har hun været igennem flere lægebesøg, før hun endte på neurofysiologisk afdeling.

Anne Bodil Petersen har sprittet hendes hovedbund og ansigt af og fæstnet de mange elektroder med gulligt voks. Øjnenes bevægelser bliver målt, sammen med hjernens aktivitet og kæbernes afslapning. EEG´et - den elektroniske måling af hjerneaktiviteten - kan afsløre hvornår søvnen indtræffer. Øjenbevægelserne kan afsløre hvornår Maja får REM-søvn og elektroderne ved hendes hage kan afsløre om hun mister tonus, det vil sige mister kontrollen over muskulaturen. Med godt to timers mellemrum skal hun nu gennemgå fire identiske test af 20 minutters varighed.

Annonce (læs videre nedenfor)

Døs og dyb søvn

Maja Dart ligger lidt uroligt. Næsen bliver kløet. Hun gaber. Alle hendes bevægelser giver vilde udslag på den gamle graf-maskine. De små pinde kradser ivrigt hen over papiret, der ruller med 30 mm i sekundet hen over maskinens flade bord. Efter 20 minutter bliver hun vækket. Anne Bodil har under hele forløbet noteret tider og reaktioner med en blyant. Maja har døset lidt. Men søvnen indtraf ikke.

" Den første test er altid lidt anderledes end de andre tre. Det er første gang man er her. Man skal vænne sig til lydene, og det at man ligger et helt andet sted, end man plejer", fortæller Anne Bodil Petersen Døser de besøgende mere end 30 sekunder begynder Anne Bodil Petersen at tælle minutterne derefter som søvn, hun registrerer også hvornår, den første REM-søvn indtræffer.

Noget af det elektroderne skal tjekke hos Maja Dart er hendes muskulatur. Hun skal undersøges for narkolepsi, og folk med denne sygdom har nogle generelle træk. De kan miste kontrollen med deres muskler, de kolapser simpelthen. Det kan ske hvis de griner, græder eller bliver ophidsede. Det heddder også kataplektiske anfald. De har stærke drømmebilleder og hurtigere REM-søvn end andre. Det er det testene kan afsløre. Den næste test skal sættes igang klokken 10.15.

Annonce (læs videre nedenfor)

Pris og ressourcer

Det koster 7.500 kroner at foretage en test som Maja er igennem nu. På Rigshospitalets neurofysiologiske afdeling gennemgår mellem to og tre personer den om måneden. "Det er jo ikke mange, når man tænker på hvor mange der har søvnproblemer. Og vi mister da en masse fordi de almindeligt praktiserende læger først skal henvise til en neurolog, som derefter skal henvise til os", siger overlæge på afdelingen Hans Høgenhaven. Han er forundret over, at der ikke er et centralt sted, hvor søvn er i højsæde. "Vi burde da mindst have ét centralt søvncenter i Danmark. Vi har gode forskere på området, men de er spredt, ligesom afdelingerne, overalt i landet. Som det er nu bliver det venstrehåndsarbejde. Vi har brug for en landspolitisk beslutning, så vi kan få et egentligt forskningscenter op at stå", siger Hans Høgenhaven.I mens fortsætter rutinen i det lille tætte test-lokale.

Annonce (læs videre nedenfor)

Prøverne fortsætter

Maja Dart vender sig om på siden for tredje gang og efter de små farvepinde har tegnet kurrver på papiret i godt fire minutter falder hun i søvn. Anne Bodil Petersen markerer med sin blyant, hvornår det sker og holder øje med minutterne. Majas papirgraf viser efter kort tid, at hun har REM-søvn. Det varer få sekunder ad gangen, men dukker op flere gange efter hinanden. Der er ikke noget at se i hendes ansigt, men elektroderne på hendes hovede afslører, hvad der foregår inde bag hjerneskallen.

Anne Bodil er tydeligt overrasket. "Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det her ville ske. Så nu bliver det spændende at se, om hun reagrerer på samme måde til den sidste test", siger hun. Det er nermlig sådan at hvis personen har REM-søvn i mindst to ud af de fire test, så er sandsynligheden for at den undersøgte har narkolepsi stor. Otte ud af ti der gennemgår testen på Rigshospitalets neurofysiologiske afdeling har faktisk en sove-sygdom.

Den sidste test

Maja Darts allersidste test sættes igang. Lyset bliver slukket og der bliver sagt godnat. Hun falder i søvn. En dyb søvn. Men kurverne på maskinen viser ingen tegn på REM-søvn. En uro med seks dalmantinere glider ligeså stille rundt over sengens fodende. Og Maja bliver vækket efter endnu 20 minutter i sengen. Hendes stemme er søvndrukken og ansigtet har mærker efter elektroderne, da hun sætter sig op i sengen. En lang dag med søvn og ventetid er ovre.

På gulvet bag ved den gamle EEG-scanner ligger godt 15 centimeter papir i en halvmeters bredde. Det skal nu kigges igennem. Anne Bodil Petersen skal sammen med overlæge Hans Høgenhaven afkode graferne og diagnostisere Maja Dart. Resultatet vil hun få om et par dage.

Sidst opdateret: 01.02.2000

Annonce