Underernæring og kræft

Hvad sker der i kroppen, når man har kræft?

Hvis man får kræft eller anden alvorlig sygdom, går kroppens stofskifte i en form for alarmberedskab, der har til formål at hjælpe kroppen til at overkomme sygdommen.

En alvorlig kræftsygdom kan medføre ændring eller øgning i kroppens omsætning af næringsstoffer. Det vil sige, at sygdommen får kroppen til at forbrænde kalorier og protein på en anden og hurtigere måde, end når man er rask. Man kan derved tabe sig, selvom man spiser det samme som før, man blev syg. Ofte har man dog også samtidig nedsat appetit.

Kræftcellerne afgiver stoffer, også kaldet cytokiner, som blandt andet medvirker til nedsat appetit og vægttab. Når man taber sig, kan vægttabet både stamme fra fedtdepoter, men især også fra protein, der findes i muskler. Følgerne vil være træthed, uoplagthed, nedsat funktionsniveau og nedsat immunforsvar. Det betyder, at man har øget risiko for komplikationer og andre sygdomme eksempelvis infektioner såsom lungebetændelse og nedsat sårheling. Underernæring og vægttab medfører desuden nedsat livskvalitet på grund øget træthed, bekymring over vægttab samt afhængighed af andre til de daglige gøremål som at handle, tilberede mad, gøre rent og komme i bad.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor oplever mange med kræft vægttab?

Kan man spise sig rask?

Ingen studier har endnu kunnet dokumentere, at særlige fødevarer eller kosttilskud kan fjerne eller helbrede en kræftsygdom.

Broccoli, kål, løg, frugter og grøntsager indeholder naturlige stoffer kaldet antioxidanter, vitaminer og mineraler, men ved vægttab og nedsat appetit prioriteres ernæring med et højt indhold af energi og protein højere end fødevarer med særlige næringsstoffer.

Det kan derfor ikke betale sig at kæmpe en daglig kamp med mad, man ikke bryder sig om, eller købe sig fattig i dyre kosttilskud.

Læs mere på Kræftens Bekæmpelse om mad og kræft

Antallet af personer med kræftdiagnose, der oplever et vægttab, er ukendt, men vægttab ser man ved nogle kræftformer mere end hos andre. Kræftformer, der omfatter mavetarmkanalen eksempelvis kræft i hoved og hals, mavesæk og bugspytkirtlen er meget udsatte for vægttab. Ved nogle kræftformer kan vægten stige eller være uændret.

Selv et mindre vægttab kan være af betydning, og derfor bør man også ved små vægttab være opmærksom på, om man skal ændre kostvaner, så vægten igen bliver stabil. Nogle oplever at tabe sig allerede inden, kræftsygdommen bliver opdaget. Andre oplever nedsat appetit, madlede, kvalme, spiseproblemer og vægttab undervejs i sygdoms- og behandlingsforløbet.

En operation eller en eventuel medicinsk kræftbehandling kan på grund af smerter, kvalme og smagsforstyrrelse også være starten på et forløb med vægttab og nedsat appetit. Kvalme og opkastning skal som regel altid behandles med kvalmestillende medicin, som man får udleveret på hospitalet eller hos lægen. Mange får forebyggende kvalmestillende medicin i forbindelse med kemoterapi. Der er ingen fødevarer, der kan fjerne kvalme eller opkastning.

Bekymringer og angst for fremtiden kan også påvirke lysten til at spise. Der er således mange forskellige årsager til vægttab og manglende appetit.

Når man er færdig med sin kræftbehandling, starter den såkaldte "opbyggende fase" også kaldet rekreationsperioden. I denne fase er det også meget vigtigt at tilføre kroppen den nødvendige ernæring for at kunne genopbygge tabte muskler, kraft og styrke. Det er ikke altid, at appetitten kan følge med behovet, og det kan virke ganske uoverkommeligt at skulle genvinde det tabte.

Er der fødevarer, man skal undgå ved kræft?

Sukker og kræftceller

Alle vores celler - også kræftceller - skal bruge 'sukkermolekyler (eller mere præcist sakkarider) som brændstof, når de deler sig. Disse sukkermolekyler stammer fra alle typer af kulhydrater, og altså ikke bare fra almindeligt hvidt eller brunt sukker. De kan lige så godt komme fra grøntsager, frugt, mælk eller korn, som de kan komme fra sukker.

Læs mere: Kræftpatienter behøver ikke undgå sukker

Der kan læses meget på nettet, og mange vil i en god mening give råd om at undgå forskellige fødevarer som sukker og mælk, når man har fået en kræftsygdom. Det er ikke korrekt, at sukker er farligt, når man har en kræftsygdom. Til gengæld kan man se unødige vægttab, hvis man fjerner sukker fra kosten. Sukker giver en god smag - for eksempel over havregrød eller i en marmelade.

Hvilke konsekvenser har det for personer med kræft at være underernærede?

Under en alvorlig kræftsygdom er det ikke fedtvævet, men specielt muskelvævet, som man nedbryder. Det betyder tab af kræfter, ændret immunforsvar og nedsat livskvalitet. Det kan også betyde, at man ikke er i stand til at kunne modtage den rette behandling eksempelvis kemoterapi. Desuden kan man opleve en tilstand præget af nedsat immunforsvar, og derved øger man risikoen for komplikationer og andre sygdomme eksempelvis infektioner såsom lungebetændelse og nedsat sårheling i forbindelse med operationer. Af samme grund er det yderst vigtigt, at man får nok af den rigtige, næringsrige mad. Undersøgelser viser også, at ernæring og vægttab har stor betydning for livskvalitet, og den rette ernæring samt vejledning i ernæring positivt kan påvirke livskvalitet, og hvilken mad man spiser.

Hvad kan man selv gøre, hvis man har kræft og vil undgå underernæring?

Hvis man har en alvorlig kræftsygdom, og spiser meget lidt eller har tabt sig, skal man ikke spise groft, grønt og fedtfattigt. Man har tværtimod brug for at stabilisere vægten og skal derfor spise mad med et højt indhold af energi og protein. Der er særligt meget energi i fødevarer med et højt indhold af fedt for eksempel smør, olie, fløde og lignende. Protein findes i kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, mælk og syrnede mælkeprodukter som yoghurt, skyr, ymer og ost. Der findes også protein i brød, mel og gryn samt i bælgfrugter.

Behov for energi

Man får et større behov for energi i forbindelse med en alvorlig kræftsygdom og ved vægttab. Energi måler man i kalorier eller kilojoule og findes i den mad, man spiser og drikker. Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Behovet for energi, og specielt behovet for protein, kan være svært at få dækket, når man er kræftsyg.

Behovet for energi er desuden afhængig af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet. Der er forskel på behovet for energi afhængig af den fysiske aktivitet - det vil sige, om man er sengeliggende eller er oppe og eventuelt går til træning.

Behovet for energi er cirka 125 kJ / 30 kcal per kg legemsvægt per dag, hvilket ved en kropsvægt på 60 kg giver et energibehov på omkring 7.500 kJ / 1785 kcal per dag. Skal man sikre, at vægten stiger, skal man ofte spise endnu mere. Det kan være svært, hvis appetitten er nedsat. Derfor er det vigtigt, at det er den rette ernæring, der spises og tilbydes.

Behov for protein

Man får også et større behov for protein i forbindelse med en alvorlig kræftsygdom og særligt, hvis man skal igennem eller har været igennem en operation eller har haft store vægttab. Mange med kræftsygdom er ældre, hvilket i sig selv øger behovet for protein. Behovet for protein hos en rask person er knap 1 gram protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Hos personer med alvorlig kræftsygdom er behovet for protein højere nemlig 1,2-1,5 gram protein pr kg legemsvægt. Det daglige behov for protein ved en vægt på 60 kilo er cirka 72 gram. Hvis man har nedsat appetit, kan det være nødvendigt med særlige tilskud af for eksempel tilskudsdrikke/ernæringsdrikke for at få dækket behovet for protein og energi.

Tabellen herunder viser indholdet af protein i en række fødevarer:

Fødevare Gram protein per 100 gram Portionsstørrelse Gram protein per portion
Mælk, alle typer 3,5 1½ dl 5
Ymer/ylette 6,3 1½ dl 9
Yoghurt, tykmælk, A38 3,3 1½ dl 5
Ost 27%/45+ 25 1 skive, 20 gram 5
Skyr, syrnet mælkeprodukt 11 1½ dl 16
Æg 7,2 1 stk. 6
Kød, fisk, fjerkræ 20 125 gram 23
Kødpålæg 20 1 skive, 15 gram 3
Ernæringsdrikke 4-10 1,25-2 dl 8-20

Gode råd:

  • Spis 6-8 energirige små måltider om dagen for eksempel skyr, yoghurt, kiks, knækbrød med smør og ost, fromage og frugtgrød med fløde.

  • Tilpas de enkeltes retters konsistens individuelt – vælg for eksempel øllebrød med fløde i stedet for rugbrød med smør og pålæg.

  • Drik energi-og proteinrige drikke som drikkeyoghurt, kakao med flødeskum, koldskål og sødmælk.

  • Kom mælk eller fløde i kaffen.

Man kan bruge drikke med et højt indhold af energi og protein som koldskål, hjemmelavede eller industrielt fremstillede drikke som gode mellemmåltider eller eventuelt erstatning for et hovedmåltid.

Hvad kan pårørende gøre for at hjælpe en underernæret person med kræft?

Den rette ernæring kan være med til at gøre en forskel og således få stor betydning for, at den enkelte kan bevare eller genvinde vægt, funktionsevne og livskvalitet. Her er de nærmeste – familie, venner og andre i omgangskredsen vigtige.

Hvis man er pårørende eller plejer til en person, der er kræftramt og som ikke spiser særligt meget, skal man støtte op ved at give den sygdomsramte redskaber til at håndtere situationen med nedsat appetit og vægttab.

Omgivelserne har en stor rolle og kan medvirke positivt til at bedre livskvalitet og indtagelse af mad og drikke hos den syge. Ved at servere et godt og lækkert måltid til den kræftsyge, er det for ægtefælle, kæreste, forældre eller børn en af måderne at udvise omsorg og støtte på. Familien kan dog utilsigtet udøve et pres over for den småtspisende, der kan betyde at lysten til at spise mindskes yderligere. Mad og måltider skal derfor tilberedes, serveres og spises i en positiv stemning, der fremmer livskvalitet og dermed øger indtagelsen af mad.

Hvor er andre muligheder for hjælp til ernæring?

Hvis der er problemer med vægttab eller med at spise som følge af sygdom og behandling, kan det være en god hjælp at få råd og vejledning af en klinisk diætist. Ved indlæggelse eller ambulant behandling kan der på nogle hospitaler være mulighed for at få en samtale med en diætist. Der er dog ikke ansat diætister på alle hospitalsafdelinger i Danmark.

Det er ikke alle, der henvises til diætbehandling, selv om den behandlende afdeling har en diætist ansat. Hvis der ikke er kontakt med et hospital, kan man i nogle kommuner få mulighed for at blive henvist til en diætist. Nogle praktiserende læger har også ansat kliniske diætister. Kræftens Bekæmpelse har på nogle rådgivningscentre ansat kliniske diætister, der også giver mulighed for telefonisk rådgivning om kosten.

Læs mere om underernæring

Sidst opdateret: 21.01.2019