Annonce

Vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser

Vaccinationer og malariaforebyggelse

Når du rejser ud i verden, kan du blive udsat for smitsomme sygdomme, der kan være mere eller mindre farlige. En lang række af dem, men ikke alle, kan forebygges med vaccination eller medicin. Vaccinerne giver god beskyttelse, men hverken vaccination eller malariapiller kan beskytte 100 procent, og for en række sygdomme findes endnu ikke vacciner eller medicin til forebyggelse, for eksempel mod dengue feber eller chikungunya.

Rejsevacciner gives af praktiserende læger eller vaccinationsklinikker.

Sygdommene, der vaccineres imod ved rejse, er:

  • Difteri og stivkrampe (tetanus): Stivkrampebakterier findes i jord og kan overføres til mennesker gennem sår i huden. Smitte med difteri sker typisk fra menneske til menneske via dråbesmitte - det vil sige eksempelvis gennem hoste, nys. Begge vacciner indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Derefter bør man lade sig revaccinere hvert 10. år uafhængigt af, om man skal rejse eller ej. Vaccinerne kan gives som én kombineret vaccine.

  • Hepatitis A (smitsom leverbetændelse): Smitter gennem mad og drikke. Vaccinen anbefales ved rejse til hele kloden undtagen Australien, New Zealand, Vest-europa, USA og Canada. Vaccinen beskytter 1 år efter 1 stik og mindst 40 år efter 2. stik, der bør gives mellem et 1/2 og 10 år efter første vaccination. Vaccinen kan gives til børn fra 1-års alderen og findes også i kombination med hepatitis B vaccine.

  • Hepatitis B: Smitter via blod og kropsvæsker. Vaccinen anbefales især ved risiko for smitte via sex, blodprodukter eller stik for eksempel ved ulykker eller tatovering. Grundvaccination med tre stik givet over et ½ år, over regnes for at beskyttelivslangt. Vaccinen kan gives til børn fra fødslen og som kombination med hepatitis A-vaccine fra 1-års alderen.

  • Gul feber: Smitter via stik fra virus-inficerede myg. Vaccination kan kræves ved indrejse i nogle lande i Afrika samt Latinamerika. Vaccinen kan gives til børn fra 9-måneders alderen og giver ifølge WHO beslutning livslang beskyttelse. Gyldigt vaccinationsbevis (vaccinen gælder 10 dage efter vaccination!) kræves specielt ved rejse mellemlande, hvor gul feber kan forekomme.

  • Tyfus: Smitter via fødevarer eller vand, der er forurenet med afføring fra mennesker med tyfus.Vaccination anbefales specielt til alle indvandrere, som skal på besøg i familiens hjemland især i Asien og ved rejser af længere varighed, eller hvor man skal bo hos lokalbefolkningen. Der findes to vacciner. Den ene kan gives til børn fra 2-års alderen, og 1 stik giver beskyttelse i 3 år. Den anden gives som en grundvaccination med tre kapsler, der kan gives til børn fra 5-års alderen og giver 3 års beskyttelse, hvis man lever i et land, hvor sygdommen forekommer hyppigt, men giver kun 1 års beskyttelse, hvis man lever i for eksempel Danmark. Ved revaccination skal der igen tages 3 kapsler. Vaccination er overvejende mest relevant til rejser på det indiske subkontinent.

  • Meningokok meningitis (hjernehindebetændelse): Smitter fra menneske til menneske eksempelvis via nys, hvor der kommer dråber fra næsesvælget. Vaccinen gives ved rejser til en række lande i det såkaldte meningitisbælte, som er et område (Sahel) tværs over Afrika syd for Sahara, men det kan også være relevant ved udbrud i andre lande og også på andre kontinenter. Især er det et krav, at pilgrimme til Mekka er vaccineret. Flere forskellige men ligeværdige vaccinmer findes 3 år efter 1 stik.

  • Japansk encefalitis (hjernebetændelse): Smitte sker ved myggestik i området i Asien, hvor virus spreder sig mellem svin og fugle, der lever på/i vand (hejrer, gæs, ænder etc.). Vaccination anbefales ved rejser til en række lande i Asien, hvor man overvejende opholder sig i landområder eller ved længerevarende rejser og afhængig af regntiden. Der findes aktuelt én vaccine tilgængelig i Danmark hvor tostik, giver 1 års beskyttelse.

  • Tick Borne Encephalitis (TBE), Centraleuropæisk hjernebetændelse: TBE-virus overføres gennem bid af skovflåter, som findes i skove og græsklædte vegetationer. Smitte sker ikke fra menneske til menneske. Vaccination gives ved rejser, hvis man skal bo, arbejde eller opholde sig i længere tid i skovområder, hvor sygdommen findes, for eksempel visse dele af Central- og Østeuropa, Rusland og Sibirien samt i visse egne i Sverige. Vaccinen kan gives til børn fra 1-års alderen, og grundvaccination med tre doser giver beskyttelse i 3 år.

  • Rabies (hundegalskab): Smitte overføres via bid eller krads fra dyr, der er inficeret med rabies. I sjældne tilfælde kan overførsel af smitte ske ved, at man får inficeret spyt i øjet eller i åbne sår.. Vaccinen kan med størst fordel gives til små børn som ikke nødvendigvis kan fortælle, hvis de er blevet bidt eller slikket på at et dyr med hundegalskab. I de fleste andre tilfælde kan rejsende nøjes med at blive vaccineret, efter at man har været udsat for bid, hvor der foruden 2-3 vaccinationer skal gives såkaldt hyperimmungammaglobulin, som er en indsprøtning af en opløsning af specielle antistoffer mod hundegalskab. I givet fald anbefales det at kontakte sit forsikringsselskab, der vil kunne anbefale, hvor man vil kunne blive tilstrækkeligt vaccineret.

  • Tuberkulose (BCG): Smitte overføres fra personer med tuberkulose i lungerne til andre personer via hoste. Personer med tuberkulose uden for lungerne bringer som regel ikke smitten videre. Vaccination anbefales til børn under 12 år ved længerevarende rejser, hvor man har tæt kontakt til lokalbefolkning, som lever under dårlige kår. Vaccinen kan gives til børn fra fødslen, og 1 stik regnes at beskytte i lang tid uden behov for revaccination. Vaccinen beskytter ikke voksne mod TB i lungerne.

  • Kolera: Smitte kan ske fra person til person, men de hyppigste smitteveje er forurenet vand og fødevarer. Vaccination anbefales specielt ved rejse til områder med koleraudbrud, eller hvor der er risiko for smitte for eksempel ved naturkatastrofer som jordskælv eller oversvømmelser mv. og er dermed som regel kun relevant for nødhjælpsarbejdere. Vaccinerne giver dog en rimelig beskyttesle mod bakterieforårsaget rejse diarré, som jo er hyppig. Vaccinen, der drikkes, gives med 2 doser som grundvaccination hvorefter de er beskyttet i 6 måneder mod kolera og måske cirka 3 måneder mod rejse diarré.

  • MFR (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde): Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og det anbefales, at alle rejsende er vaccineret med MFR, som jo rutinemæssigt gives til børn i 15 måneders og i 4 års alderen. Skulle man af en eller anden grund ikke være vaccineret som barn og har efterfølgende aldrig haft mæslinger, anbefales det at indhente det forsømte via egen læge. Vaccinen kan gives til uvaccinerede børn ned til 9 måneders alderen samt større børn og voksne, som ikke har haft mæslinger eller tidligere er vaccineret. Ved vaccination før 12-måneders alderen skal barnet vaccineres igen som i børnevaccinationsprogrammet. Beskyttelsen anses for at være livslang.

  • Influenza: Vaccination kan overvejes ved rejser til den sydlige halvkugle i sommerhalvåret (det vil sige deres vinter) og ved rejser til troperne hele året for rejsende, der tilhører en risikogruppe og derfor normalt bliver influenzavaccineret. Hvis man blev vaccineret i den foregående danske vinter varer beskyttelsen i 6 måneder fra vaccinationstidspunktet, hvis der er overensstemmelse mellem de cirkulerende influenzatyper på rejsestedet og vaccinen. I modsat fald kan der eventuelt skaffes vaccination med vaccinen til den sydlige halvkugle.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke vacciner skal jeg have?

Hvilke vacciner, du skal have, afhænger af, hvor du skal hen og på hvilken årstid, samt hvordan og hvor længe du skal rejse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter din læge eller en vaccinationsklinik for råd og vaccination inden rejsen. Alle vaccinationer kan, især hos børn, medføre feber ligesom ømhed samt eventuelt rødme og hævelse ved indstiksstedet forekommer så hyppigt, at det betragtes som forventelige reaktioner. Alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne.

Dræbte og levende vacciner

Levende vacciner:Her er mikroorganismen er svækket, så den giver en mildere infektion, som svagt kan ligne sygdommen. Eksempler på levende vacciner er mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-vaccinen (MFR) samt poliosukker

Dræbte vacciner:Kan bestå af hele dræbte bakterier eller virus. Vaccinen kan også bestå af dele af en mikroorganisme eller af en bakteries giftstof (toksin), der er ændret og så er ufarligt. Der kan tilsættes et såkaldt hjælpestof, der skal få kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen. Et eksempel på en dræbt vaccine med hjælpestoffer er vaccine mod leverbetændelsen af typen A (Hepatitis A)

Kilde:Sundhedsstyrelsen

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår frarådes vaccination?

  • Vaccination under graviditet frarådes ikke , hvis det drejer sig om såkaldte ”dræbte vacciner”, så længe vaccinationen i øvrigt ville være relevant. Derimod frarådes vaccination af gravide med ”levende vacciner”.

  • Hvis man har haft allergisk reaktion ved tidligere vaccination eller har kendt allergi over for indholdsstoffer i vaccinerne, kan det også medføre, at vaccination frarådes.

  • Sygdomme eller medicin, der medfører nedsat immunforsvar, kan betyde, at vaccinen giver mindre beskyttelse, eller at man ikke kan tåle at blive vaccineret med for eksempel gul feber-, tuberkulose- eller MFR- vaccinerne.
Annonce (læs videre nedenfor)

Forebyggelse af malaria

Malaria udgør en betydelig sundhedsrisiko i Afrika, , og i langt mindre grad- i hvert fald for turister- i Sydøstasien samt Syd- og Mellemamerika. Risikoen for at blive smittet afhænger især af længden af opholdet, og om man er i stand til at beskytte sig tilstrækkeligt. Størst risiko er i Afrika syd for Sahara (dog ikke størstedelen af den Sydafrikanske Republik), hvor det anbefales at tage malariapiller. I store dele af Sydøstasien samt Syd- og Mellemamerika er risikoen mindre, hvorfor der ikke nødvendigvis anbefales malariapiller. I øvrigt afhænger smitterisikoen af flere ting, og for eksempel udgør langtidsrejsende, rejsende på hjemmebesøg hos venner og familie samt udstationerede en særlig gruppe med høj risiko.

Malariamyggen stikker overvejende fra solnedgang til solopgang. Det er derfor specielt vigtigt at forhindre myggestik ved allerbedst at sove under insektmiddel-behandlede myggenet. Lukkede rum med air condition giver også en god beskyttelse, og det samme (dog i mindre grad) gør net for vinduerne, forudsat at der ikke i forvejen er sluppet myg ind i rummet. I aftentimerne er det også vigtigt at bruge en god myggebalsam på hud , der ikke er dækket af tøj.

Der findes forskellige slags forebyggende malariamedicin, der alle tages som tabletter. Hvilken slags, man skal have, afhænger dels af den slags malariaparasitter, der er på stedet, og dels om de har udviklet resistens (modstandskraft) mod medicinen. Malariamidler bliver tålt godt af de fleste. Milde bivirkninger er ikke ualmindelige, mens alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Malariamidlerne til forebyggelse er:

  • Klorokin: Bruges efterhånden kun til forebyggelse i få lande i Mellemamerika. Det tages 2 tabletter 1 gang om ugen fra 1. uge før afrejse indtil 4 uger efter opholdet. Milde bivirkninger kan være forbigående sløret syn 8-16 timer efter indtagelsen, hvorfor det er en god ide at tage tabletterne til aftensmaden. Epilepsi og psoriasis kan forværres ved indtagelse af klorokin.

  • Malarone: Det hyppigst anvendte middel til kortere turistrejser og forebygger resistent malaria. Det tages dagligt fra 1. dag før afrejse indtil 7 dage efter opholdet. De hyppigste bivirkninger er hovedpine og maveubehag. Der kan også ses blister i munden. Anbefales endnu ikke til gravide. Skal tages med mad!

  • Doxycyklin (=Vibradox): Et antibiotikum, der også forebygger malaria. Det tages dagligt fra 1. dag før afrejse og indtil 4 uger efter opholdet. Bivirkninger kan være maveubehag og risiko for soleksem. Kvinder kan have øget risiko for svamp i skeden og skal desuden beskytte sig mod graviditet, mens de tager doxycyklin, da det øger risikoen for, at stoffet indbygges i fosterets tænder og knogler. Af samme grund anvendes det ikke til børn under 11 år.

  • Lariam: Er effektivt over for malaria. Det tages en gang om ugen fra 1. uge inden afrejse indtil 4 uger efter opholdet. Bør ikke bruges af patienter med psykisk sygdom eller hjertesygdom. Da de fleste bivirkninger viser sig inden for de første 3 doser, kan man starte med tabletterne 3 uger inden afrejsen, således at der er tid til at skifte til et andet malariamiddel, hvis der opstår generende bivirkninger.

Hvis du lider af en sygdom, tager medicin eller har allergi, skal du oplyse det til lægen, da det kan det have indflydelse på, hvilket malariamiddel du skal bruge. Derudover bruges doxycyklin ikke til børn under 12 år og heller ikke til gravide eller ammende kvinder på grund af risikoen for, at stoffet indbygges i fosterets/barnets tænder og knogler. Det kan betyde, at tand- og knoglevævet bliver misdannet, så tænderne for eksempel kan blive misfarvede.

Hvis du er gravid, bør du kun rejse til områder med malaria, hvis det er absolut nødvendigt. Kun Klorokin og Lariam kan anvendes under hele graviditet.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Annonce (læs videre nedenfor)

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 22.06.2015

Annonce