Annonce

Halsbrand - hvad kan det være?

Hvad er halsbrand?

Halsbrand og sure opstød er ubehageligt og kommer som regel lige, når man skal til at slappe af oven på et stort måltid, ryger en cigaret eller lægger sig ned i sengen. Det kan også føles som smerter bag brystbenet.

Halsbrand skyldes irritation på grund af mavesyre, der kommer op i spiserøret.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.


2. Har du haft halsbrand tidligere?

  • Nej Er der nogen speciel grund til, at du får det nu?Graviditet? Spiritus? Store måltider?

  • Ja Det er ofte et tilbagevendende problem. Hvad plejer du at gøre ved det?


3. Har du tidligere haft mavesår?

  • Nej Symptomerne kan ligne hinanden.

  • Ja Har du medicin, du eventuelt kan bruge?


4. Hvor gør det ondt?

  • Bag brystbenet eller i halsen? Så tyder det på halsbrand.

  • Hele maven: Det kan dreje sig om mavesår.


5. Hvad hjælper og hvad gør det værre?

  • Ved simpel halsbrand hjælper det ofte at spise lidt eller eventuelt drikke lidt mælk.
  • Ved mavesår gør det ofte ondt at få noget ned i maven.


6. Hvad har du behandlet med indtil nu?

Halsbrand kan ret let behandles med syreneutraliserende håndkøbsmidler.

Hvis du har haft mavesår tidligere, skal du måske i gang med tabletbehandling igen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes halsbrand?

Halsbrand skyldes, at mavesyren løber op i spiserøret og irriterer slimhinden der. Det udløser smerte og ubehag. Der kan så være forskellige årsager til, at dette kan ske.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan udløse halsbrand?

For lidt motion kan være grund til, at lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret ikke kan lukke ordentligt.

Somme tider producerer man mere mavesyre end normalt. Det sker for eksempel lige efter et stort måltid og ved stress . Rygning , spiritus og stærkt krydret eller røget mad øger også produktionen af mavesyre. Hvis man ligger ned, løber mavesyren lettere op i spiserøret.

Hvad kan jeg gøre?

Det er bedst at sidde ned eller stå op under et anfald af halsbrand. Man skal aldrig lægge sig ned, det gør det kun værre.

Derudover kan man benytte syreneutraliserende midler, som fås i håndkøb. Der findes også enkelte syreneutraliserende naturlægemidler.

  • Lider man ofte af halsbrand, kan man sove med hævet hovedgærde eller store puder.

  • Undgå de udløsende faktorer; rygning, stress, spiritus, stærkt krydret og røget mad.

  • Det er en god idé at spise små hyppige måltider, drikke en masse vand og dyrke motion.

Læs mere i sunde råd om Halsbrand efter måltidet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er vigtigt at undgå?

Smertestillende midler med stoffet acetylsalicylsyre og gigtmedicin kan forværre tilstanden og kan føre til alvorlige mavesår, hvis man gennem længere tid behandler sine smerter selv med dette.

Brug aldrig acetylsalicylsyre ved halsbrand og mavesår.

Har du smerter, så spørg lægen, hvad du kan bruge i stedet for disse midler. Der er alternativer, også i håndkøb. For eksempel er midler med paracetamol ikke generende for maven.

Fremtidsudsigter

Kraftig halsbrand over længere tid kan give spiserørskatar . Det er ikke farligt, men skal behandles hos lægen.

Læs også om behandling af mavesyre-tilbageløb.

Du skal ikke dæmpe symtomerne i lang tid med syreneutraliserende midler uden at tale med din læge. Hvis man ikke gør noget ved problemet kan det udvikle sig til en egentlig spiserørskatar eller et mavesår .

Halsbrand er slet ikke farligt i sig selv. Det er udviklingen, man skal være opmærksom på. Du kan selv gøre meget for at afhjælpe årsagerne, så du får mere ro i maven igen.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

  • Du har mørket eller blodigt opkast
  • Du har stærke mavesmerter, specielt lige under brystbenet
  • Din afføring ændrer farve væsentligt

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

  • Du taber dig uden åbenlys grund
  • Du mister appetitten
  • Symptomerne vedbliver i længere tid

Læs mere om ØRE, NÆSE OG HALS

Sidst opdateret: 27.06.2012

Medicin som kan anvendes

Annonce