Migræne - Hvad gør jeg?

Hvad er migræne?

Migræne viser sig ofte som halvsidig, dunkende hovedpine, der kommer i anfald. Migrænehovedpine har nogle karakteristiske symptomer og ledsages ofte af synsforstyrrelser, lys- og lydoverfølsomhed, kvalme og opkastninger samt svimmelhed og balancebesvær. Nogle oplever desuden også talebesvær i forbindelse med migræne. Et migræneanfald varer fra 12 til 24 timer og medfører ofte træthed og udmattelse.

Almindelig hovedpine kan også føles meget voldsom, men den skal behandles anderledes.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.

2. Hvornår er det begyndt?

Et klassisk migræneanfald har et typisk forløb og behandlingen er afhængig af, hvor langt du er i anfaldet.

3. Har du haft samme slags hovedpine tidligere?

• Nej: Det kan være dit første migræneanfald, men det kan også være en anden slags hovedpine, da der er mange andre grunde til hovedpine.

• Ja: Ligner dit hovedpinetilfælde fuldstændig dem, du har haft tidligere?

4. Havde du andre symptomer før hovedpinen startede?

• Nej: Det kan være migræne, men det er mest sandsynligt, at det er en anden slags hovedpine.

• Ja: Ved typisk migræne er der som regel for-symptomer. Det kan for eksempel være synsforstyrrelser eller kvalme.

5. Kaster du op?

• Nej: Efter synsforstyrrelserne og når hovedpinen starter, vil der ofte være opkastninger.

• Ja: Har du kunnet tage tabletter, eller har du kastet dem op?

6. Får du forebyggende medicin?

• Nej: Ved typisk migræne kan der være mulighed for at forebygge anfaldene med medicin.

• Ja: Har du taget ekstra medicin efter, at anfaldet begyndte?

7. Hvor ofte har du anfald?

• Sjældent: I nogle tilfælde vil lægevagten kunne hjælpe dig gennem det akutte anfald. Tal altid med din egen læge om, hvad du skal gøre, næste gang du får et migræneanfald.

• Ofte: Du skal tale med din egen læge og sammen med ham lave en behandlingsplan. Så opnår du, at du en anden gang kan starte behandlingen tidligere, og så virker den bedre.

Hvad skyldes migræne?

Man ved ikke helt præcist, hvad migræne skyldes. Man ved dog, at visse blodkar i hjernen skiftevis udvider og trækker sig sammen. En del medicin mod migræne hæmmer da også disse ændringer i karrene.

Spændingshovedpine er den mest almindelige årsag til hovedpine. Her kan man bruge almindelige smertestillende midler og finde ud af, om det eventuelt er ens arbejdsstilling, der er noget galt med.

Hvad udløser migræneanfald?

Mange forskellige faktorer kan udløse migræneanfald, de hyppigste er:

• Enkelte madvarer (for eksempel lakrids)

• Rygning

• Alkohol

• For lidt søvn

• Stress

• Tiden op til menstruation

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis man af og til får migræne, finder man efterhånden ud af, hvad der hjælper. Nogle nyttige råd er: Tag to smertestillende tabletter, og læg dig i sengen med dæmpet lys.

Der findes andre og bedre midler mod migræne. Disse fås også som næsespray og stikpiller. Snak med din egen læge med hensyn til fremtidig behandling af anfald.

Læs vagtlægen om smertestillende medicin.

Hvordan forebygges migræne?

Kontakt egen læge med henblik på udredning af hovedpinen. Eventuelt for højt blodtryk skal behandles.

Før skema over, hvornår du får migræneanfaldene. Undgå de før omtalte udløsende faktorer. Hos lægen kan du få medicin, som egner sig til migrænebehandling.

Der findes forebyggende medicin, hvis du får migræne meget hyppigt.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

Du pludselig får uudholdelig hovedpine, som er anderledes end den hovedpine, du kender

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

Du hyppigt får migræne Der optræder bevidsthedspåvirkninger Du har pandehovedpine og feber efter forkølelse

Medicin som kan anvendes