Tag kun calcium hvis du behøver det

Sidste sommer refererede aviser og tv til en international undersøgelse, der viste, at kvinder, der spiser calcium-tilskud, har større risiko for at få en blodprop i hjertet. Mediernes tolkning af undersøgelsen er blevet kritiseret af danske eksperter. Men hvordan skal man nu forholde sig, hvis man gerne vil forebygge knogleskørhed ved at få tilstrækkeligt med kalk uden samtidig at øge sin risiko for at få en blodprop?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Kort fortalt viste undersøgelsen om sammenhængen mellem kalktilskud og blodpropper, at der er en øget risiko for blodprop i hjertet på mellem 2 og 57 procent, hvis man tager calciumtilskud uden D-vitamin , og man i forvejen får calcium nok i kosten. Hvis man behandler 1000 kvinder med calciumtilskud i fem år, tyder undersøgelsen på, at 14 vil få blodprop i hjertet som følge af tilskuddet, mens der ville blive 26 færre knoglebrud.

Det er vigtigt at understrege, at den øgede risiko for blodpropper, som undersøgelsen viste, alene gjaldt mennesker, som i forvejen fik tilstrækkeligt med calcium igennem kosten. Desuden fik forsøgspersonerne alene et tilskud af calcium, mens de ikke fik tilskud af D-vitamin. Og en kombination af calcium og D-vitamin er den måde, de fleste danskere tager deres calciumtilskud på. D-vitaminet er vigtigt, fordi det fremmer optagelsen af calcium fra tarmen.

Undersøgelsen påviser ingen øget risiko for blodpropper hos personer, der indtager mindre end 800 mg calcium i kosten.

Det forklarer Bo Abrahamsen, professor, overlæge på Osteoporose-klinikken på Gentofte Hospital og medlem af Osteoporoseforeningens Forskningsudvalg.

12.000 får blodprop

Risikoen for blodpropper skal sættes i relief til, at omkring 12.000 danskere hvert år får en blodprop i hjertet , heraf cirka 7.000 mænd og cirka 5.000 kvinder. Hos mændene rammes cirka 1/3 før 65-års alderen, 1/3 i alderen 65-75 år og 1/3 i ældre aldersklasser. Kvinders risiko for at få en blodprop stiger markant efter menstruationsophør. Risikoen for en blodprop i hjertet stiger med antallet af risikofaktorer for åreforkalkning , det vil sige rygning, sukkersyge , forhøjet blodtryk , overvægt, forhøjede kolesteroltal og arvelig tilbøjelighed til blodpropper.

Stor usikkerhed

Selvom den internationale undersøgelse, der baserer sig på 11 studier, altså handler om calcium-tilskud uden samtidig tilskud af D-vitamin , betyder det ikke, at vi kan være på den sikre side, hvis vi bare tager kalktabletten sammen med D-vitamin.

Ifølge Bo Abrahamsen kan man ikke være sikker på, at det er ufarligt.

- Det er ikke bevist, at der skulle være et problem. Men fravær af et bevis, er omvendt heller ikke noget bevis på, at der ikke er et problem, siger han.

- Der, hvor problemet er påvist, er hos folk, der i forvejen havde et pænt indtag af kalk, og som tog et tilskud af rent calcium. Man diskuterer, hvorvidt der også er problemer i andre patientgrupper. Men man ved det altså ikke, siger Bo Abrahamsen.

Ældre bør tage tilskud

Han siger, at forskerne er opmærksomme på de grupper, der tager et kalktilskud uden nogen fornuftig grund. Og det er der mange, der gør, ud fra en forventning om, at de kan nedsætte risikoen for knoglebrud.

- Det er der imidlertid ingen belæg for hos mennesker, der har en ganske almindelig kost. Der, hvor der er en dokumenteret effekt, er hos ældre, der tager kalk sammen med D-vitamin. Det giver færre knoglebrud i størrelsesordenen 15 procent. Men det er ikke lige så effektivt som den medicin, man bruger mod knogleskørhed, understreger han.

Ældre er i denne forbindelse mænd og kvinder over 70 år. Der er ikke meget dokumentation for, at man har brug for tilskud før 70-årsalderen, hvis man vel at mærke spiser en almindelig kost, drikker mælk og spiser ost.

Og det er ikke de store mængder mælk og ost, der skal til for at dække dagsbehovet på 800 mg. En halv liter mælk indeholder 620 mg calcium, og 50 gram fast ost (40+) indeholder 480 mg calcium. Mælkeprodukter indeholder mest calcium pr. gram, men også grøntsager som for eksempel broccoli indeholder 44 mg calcium per 100 gram broccoli. På fødevaredatabanken på www.foodcomp.dk, som hører ind under Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, kan man få et overblik over indholdet af vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater mv. i alle gængse fødevarer.

Kun få har brug for rent calcium-tilskud

Bo Abrahamsen fortæller, at der kun er meget få, der har brug for et rent calciumtilskud. Mennesker, der ikke kan tåle mælkeprodukter, kan være nødt til at tage et tilskud. For det er meget svært at nå op på de anbefalede 800 mg kalk dagligt, hvis man ikke spiser mælkeprodukter. Uden mælkeprodukter er det vanskeligt at indtage mere end 200 mg gennem kosten, og det er for lidt.

Til gengæld kan den patientkategori sagtens have masser af D-vitamin. De kan derfor have brug for rent calciumtilskud, men det bør de drøfte med deres læge, siger Bo Abrahamsen.

Hvad er bedst – kost eller pille

Det diskuteres i forskerkredse, om det er bedre at få den nødvendige mængde calcium gennem kosten end ved hjælp af en pille. Man ved det ikke. En teori er, at kalktallet stiger forbigående mere ved et calciumtilskud end i forbindelse med måltiderne. Calcium indtaget gennem kosten giver altså en mere jævn fordeling, end hvis man tager én pille om dagen. Og det kan – måske – være årsagen til den øgede risiko for blodpropper, hvis man tager calciumtilskud. Men teorien er omstridt.

- Man ved ikke, hvorfor der er den sammenhæng mellem calcium og blodpropper. Men kalk betyder noget for blodkarrenes sammentrækning, og måske fremmer det processen med at årene fyldes med kalk. Men det er altså alt sammen meget spekulativt, siger Bo Abrahamsen.

Kun få mangler kalk

Bo Abrahamsen understreger, at man kun bør tage kosttilskud, hvis man har behov for det. Og det er ikke sandsynligt, at nogenlunde raske mennesker, der spiser en varieret kost med mejeriprodukter, mangler kalk.

- Det er muligt, at man mangler D-vitamin. Det gør mange af os om vinteren, fordi vi ikke får sol nok. Så mange af os ville have glæde af et D-vitamintilskud, siger han.

Bo Abrahamsen lægger vægt på, at hans anbefalinger om at holde sig fra calciumtilskud gælder raske mennesker, der spiser mælkeprodukter. Situationen er helt anderledes for osteoporosepatienter, der får medicin for deres sygdom. Det har behov for at få tilført kalk, men i de tilfælde sker det under lægetilsyn.

Bo Abrahamsen konkluderer om undersøgelsen og tilskud af calcium:

  • Har man et lavt indtag af calcium i sin kost - typisk fordi man undgår mejeriprodukter og andre calciumrige fødevarer – kan man fint tage calciumtilskud, uden at det øger risikoen for hjertesygdom. Der er ikke noget overraskende i, at det ikke er gavnligt at tage calciumtilskud, hvis man i forvejen har et højt indtag af calcium i kosten.

  • Hvis man tager tilskud af calcium og D-vitamin som led i behandling af knogleskørhed, bør man fortsætte med dette.

  • Generelt bevæger vi os over i retning af et lidt større D-vitamintilskud og et lidt mindre calciumtilskud, og det harmonerer fint med undersøgelsens resultater.

  • Det anbefales, at man tager calcium og D-vitamin sammen, eftersom calcium givet uden D-vitamin ikke forebygger knogleskørhed. Mangel på D-vitamin er langt mere almindeligt i Danmark end mangel på calcium. Uanset om man får tilstrækkeligt calcium gennem kosten, eller om man tager calcium i form af tilskud, bør man derfor altid supplere med D-vitamin svarende til 20 µg pr. dag, hvis man har knogleskørhed.

Kort om knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver femte dansker over 50 år. Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er ”porøse” og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Deraf det populære navn: Knogleskørhed.

Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke forårsager smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Det anslås, at omkring 340.000 danskere lever med sygdommen uden at være klar over det.

Knoglebrud på grund af lette fald eller mindre uheld kan typisk skyldes knogleskørhed. Det rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen, men også andre steder har knogleskøre personer lettere til brud end personer med stærke knogler.

Kilde: Osteoporose-foreningen

Sådan forebygger du knogleskørhed

Du kan forebygge knogleskørhed ved at leve knoglesundt. Det handler i al sin enkelthed om at leve efter en række almindelige og fornuftige regler, der samtidig vil øge din generelle sundhed: Daglig motion, alsidig sund kost, begrænset forbrug af alkohol og ingen tobak.

Dyrk motion. Daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab, så du har god grund til at være fysisk aktiv hver dag. Sport, løb og svømning. Cykel- og traveture. Trapper frem for elevator. Alle former for motion er med til at styrke knoglerne – samtidig får du stærkere led og muskler, så risikoen for at falde bliver mindre.

Spis varieret. Det er vigtigt at spise sundt og varieret for at dække kroppens behov for mineraler og vitaminer. Knoglerne styrkes med kalk og D-vitamin. Kalk findes i rigelig mængde i mælkeprodukter og ost. Kan du ikke tåle mejeriprodukter, bør du supplere din daglige kost med et kalktilskud. Kalk findes også i brød og gryn, grove og grønne grønsager, ja i stort set al vores mad, kalk optages bare ikke lige godt fra alle levnedsmidler. Oxalsyre fra rabarber og spinat hæmmer direkte optagelse af kalk fra maden. D-vitamin får du primært fra solen, men findes også i fisk - især fed fisk - i større mængde.

Undgå rygning. Tobaksrygning og knogleskørhed er en dårlig kombination, idet tobak indeholder en række skadelige stoffer, der skader kroppens knogleopbyggende celler. Undersøgelser peger på, at rygning giver øget risiko for hoftebrud. Kvinder, der ryger, kommer tidligere i overgangsalderen, og risikoen for knogleskørhed øges.

Begræns alkoholen. Alkohol påvirker kroppens knogleopbyggende celler i negativ retning. Ved at følge Sundhedsstyrelsens råd om moderat alkoholindtagelse øger du ikke risikoen for knogleskørhed. Kilde: Osteoporose-foreningen

Sidst opdateret: 01.03.2011