Annonce

Sund med vitaminer

Ny forskning tyder på, at vitaminer både kan beskytte mod og behandle visse kroniske sygdomme. Imidlertid findes der ingen videnskabelige beviser for teorierne. Men hvad er sandheden om vitaminer så? Ingen ved det endnu, men mange har en mening om deres virkning, og danskerne bruger masser af penge på vitaminer i håb om et sundere liv.

"Et vitamin er et stof, som vi bliver syge af, hvis vi ikke spiser det."

Det hørte jeg engang et barn sige, og meningen er selvfølgelig god nok: Vitaminer sikrer vores overlevelse, vækst, udvikling, forplantning og mange andre funktioner.

I dag hører klassisk vitaminmangel som skørbug, beri-beri og engelsk syge i praksis fortiden til. Vigtigere er det, at nogle vitaminer (og mineraler) måske kan forebygge og/eller behandle store folkesygdomme som blodpropper, kræft, sukkersyge, overvægt og gigt. Men der hersker stadigvæk stor uenighed herom - selv blandt mennesker med god forstand på ernæring. Når politikere præsenterer os for deres forskellige opfattelser af en sag, lytter vi til de enkeltes synspunkter og drager så vores egen konklusion. Når det gælder sundheden, forlanger vi derimod at få den endegyldige sandhed serveret som et klart ekspertudsagn.

Virkeligheden er bare en anden. For ernæringseksperter kan være ligeså uenige med hinanden som politikere - ikke mindst når det handler om vitaminer. Forventer du simple svar på, om vitaminer kan helbrede dette og hint uden bivirkninger af nogen art – ja, så bliver du skuffet.

Ingen lette genveje

De gratis og annoncefinansierede blade, der i weekenden dumper ind ad brevsprækken, er ellers fyldt med solstrålehistorier om mennesker, som igen kan springe baglæns over sofabordet, fordi de er blevet hjulpet af et præparat, der tydeligt eksponeres i artiklen.

Det er bestemt underholdende at læse historier som: ”Tag en stor dosis af dette B-vitamin, så får du mere hår … og undgår rynker … og får ny energi … og udskyder alderdommen … og ... etc.” Men hang tingene så simpelt sammen, var ingen af os jo skaldede eller rynkede. Og vi sprang hyperenergiske omkring uden at se ud, som om vi var en dag over 25 år. Så den slags historier kan du nøjes med at trække på smilebåndet af.

Værre er det efter min opfattelse, når solstrålehistorierne retter sig mod sårbare mennesker, der lider af en alvorlig og måske dødelig sygdom. De klynger sig til det sidste strå og falder let for historier som: ”B-vitaminer reddede mine ben.” ”Skizofreni helbredt af vitamin B3,” eller ”Vitamin E kurerer kræft”. Ofte er artiklen ledsaget af billeder af myndige fagfolk med kittel på, laboratorier fyldt med reagensglas, lykkelige ældre mennesker, helbredte kræftbørn og andre former for ’dokumentation’.

Vær meget kritisk overfor solstrålehistorier, som ofte er skjult reklame for et kosttilskud eller en anden type præparat.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan vitaminer?

Hvad er sandheden da om vitaminer? Er de kilde til evig ungdom, ynde og sexlyst? Kan de forebygge og helbrede de velfærdssygdomme, som truer vores liv? Virker de overhovedet? Er de skadelige? Eller er det blot spild af penge at tage ekstra tilskud?

Ny forskning tyder faktisk på, at nogle vitaminer – akkurat som mineraler og visse plantestoffer – kan være med til at forebygge og/eller behandle blandt andet åreforkalkning, blodpropper, forhøjet blodtryk, visse kræftformer, kronisk ledegigt, grå stær og knogleskørhed.

Indtil videre er beviserne langt overvejende indirekte. Nemlig fra befolkningsstudier der finder, at mange grøntsager og frugter på spisebordet nedsætter risikoen for blandt andet kræft og blodpropper. Disse kostvaner tilfører mange antioxidanter som vitamin C og vitamin E . Tilsvarende viser studier, at mennesker sjældnere rammes af kræft, blodpropper og andre lidelser, når de år forinden har haft mange antioxidanter i blodet.

Så umiddelbart fristes man til at tro, at vitaminer og andre antioxidanter med sikkerhed beskytter mod kroniske sygdomme. Og de udsagn møder vi da også hele tiden i medierne. Men imidlertid kan denne type befolkningsstudier ikke med sikkerhed afgøre, om det virkelig er vitaminerne, som beskytter mod sygdommene.

Mennesker, der selv vælger at spise mange vitaminer gennem kosten og tage vitamintilskud, lever også på mange andre måder sundere end befolkningen som helhed: De spiser sundere, motionerer mere, ryger og drikker mindre, undgår passiv rygning, går oftere til læge, tager trappen i stedet for elevatoren, drikker rødvin i stedet for spiritus og så videre. Måske er det disse forhold, snarere end vitaminerne, der forebygger sygdomme.

Desuden vil mennesker, der spiser meget grøn kost, omvendt spise mindre dyrisk og fed mad. Måske er det slet ikke grøntsagerne og frugterne, der nedsætter sygdomsrisikoen, men snarere fraværet af den fede dyriske mad.

Kliniske afprøvninger

Vitaminer, mineraler og antioxidanters sundhedsmæssige virkninger kan kun fastslås i kliniske afprøvninger. Her bliver forsøgsdeltagerne på tilfældig vis delt i to grupper, der enten får vitaminpiller eller et kontrolpræparat uden aktivt stof. Hverken forsøgsdeltagere eller forskere ved, hvem der får hvad, før koden bliver brudt mange år senere, når resultatet gøres op. Det siger sig selv, at kliniske afprøvninger er meget omstændelige og kostbare at gennemføre.

De vitamin-doser, som anvendes i kliniske afprøvninger, er gerne højere end de almindelige dagligdagsdoser. For eksempel behøver vi kun cirka 10 milligram vitamin E om dagen, men kliniske afprøvninger mod blodpropper i hjertet anvender doser på 400 til 800 milligram - altså mange gange mere. Så bruges vitaminet ikke mere som et næringsstof, men som et lægemiddel med risici for bivirkninger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Forhåbninger

Faktum er, at kliniske afprøvninger af vitaminer indtil nu ikke har indfriet forhåbningerne om at kunne forebygge kræft og hjerte-karsygdomme.

Vitamin E og beta-caroten kan ikke markant forebygge død af hjerte-karsygdomme. Beta-caroten kan ikke forebygge lungekræft. Tværtimod kan de i visse tilfælde have alvorlige bivirkninger som kræft og hjerneblødning.

Mest lovende er nok afprøvninger af mineralet selen, der ret markant sænker risikoen for nogle kræftformer.

Senest har et tilskud af blandt andet vitamin C, vitamin E og beta-caroten vist sig lovende til at nedsætte risikoen for aldersbetinget ødelæggelse af øjets skarpe syn.

Ved mange andre sygdomme har mindre afprøvninger af vitaminer vist lovende resultater, men virkningen mangler at blive bekræftet i større studier. Så vores viden præges stadigvæk af mange ”måske”, ”formentlig” og ”synes at”. Simpelthen fordi betydning af vitaminer og mineraler ikke er undersøgt godt nok.

Høje doser vitaminer og mineraler har formentlig en plads i behandlingen af en række lidelser. Men det er nødvendigt at dokumentere virkningen i ordentligt udførte kliniske afprøvninger, blandt andet fordi de høje doser kan indebære risiko for bivirkninger.

’Lettere’ vitaminmangel

Et vigtigt forskningsområde er såkaldt subklinisk mangel. Det betyder, at kroppen får i underkanten af det optimale af et vitamin (eller mineral), men dog ikke så lidt, at man kommer i egentlig mangel. Det kan måske sænke modstandskraften overfor infektioner, hjerte-karlidelser og kræft.

Mest kendt er tilstanden homocysteinæmi. Her indeholder blodet for meget af stoffet homocystein, hvilket kan øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, slagtilfælde og kredsløbsbesvær i benene. En stor del af befolkningen har meget homocystein i blodet, formentlig fordi de får i underkanten af vitaminerne folat, B12 og B6 . Disse B-vitaminer fjerner nemlig normalt homocystein fra blodet.

Kliniske afprøvninger tester nu, om B-vitamintilskud kan forebygge hjerte-karsygdomme. Såfremt det er tilfældet, vil det få stor betydning for folkesundheden. For eksempel kan man forestille sig, at vi begynder at berige brød og andre kornprodukter med B-vitaminer.

Den bedste forsikring mod subklinisk vitamin- og mineralmangel er at spise et bredt udsnit af grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter suppleret med fjerkræ og fisk. Suppler gerne med en almindelig vitamin/mineral-tablet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Spis dig til langt liv

Det lyder helligt, men vi bør gøre os klart, at tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter aldrig kan kompensere for de uheldige virkninger af dårlige kostvaner, tobaksrygning, alkohol, stress og så videre. Brug dem ikke til at dulme den dårlige samvittighed over forkert levevis. Disse stoffer er vigtige, men de udgør kun en brøkdel af vores generelle kostvaner. Blot at beskæftige sig med vitaminer og mineraler svarer til kun at kende tillægsordene i det danske sprog.

Min grundholdning er, at vi først må omlægge vores kostvaner i en sundere retning, før vi begynder at tage vitamin/mineral-tilskud.

Hver eneste bid du kommer i munden, betyder lidt for helbredet. Når alt hvad du spiser og drikker gennem livet bliver lagt sammen, ender kostens betydning med at blive meget stor. Du kan i princippet spise dig til et bedre og længere liv. Men du kan også spise på en måde, der kan føre til et dårligere og kortere liv. Hver enkelt af os må foretage det valg.

Vælger du at følge de sunde kostvaners vej, får du formentlig bedre odds for et godt og langt liv.

Læs også artiklen 'Ny forskning om vitaminer og mineraler' .

Sidst opdateret: 02.11.2001

Annonce