B12-vitamin

Hvad er B12-vitamin?

B12-vitamin er en populær betegnelse for en gruppe kemiske stoffer, som ofte går under navnet cobalaminer.

Vitaminet er livsnødvendigt. Det er uundværligt i forhold til at danne nye røde blodlegemer, og det medfører, at nervesystemet fungerer optimalt.

Hvad bruger kroppen B12-vitamin til?

B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten. B12-vitaminet er nødvendig for normal funktion af vores arvemateriale (DNA), og for at cellerne i kroppen kan dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel. I denne funktion deltager også folat (også kaldet fol- eller folinsyre)

B12-vitamin er også nødvendig for nervernes vedligeholdelse, nydannelse og således normal nervefunktion.

Hvor findes B12-vitamin i kosten?

Vitaminet findes kun i animalske produkter. De vigtigste kilder til B12-vitamin er kød, mælkeprodukter (mælk og syrnede mælkeprodukter), ost, æg, fisk og skaldyr. Der findes meget små mængder B12 i nogle vegetabilske produkter, men om de optages i kroppen, er tvivlsom. Man kan få plantebaserede drikke, der er beriget eller tilsat B12.

Vegetarer risikerer mangel på B12-vitamin, fordi det ikke forekommer i ret mange vegetabilske madvarer. Mangel på vitamin B12 blandt vegetarer er mere udbredt end tidligere antaget. Veganere (der slet ikke spiser animalske produkter) bør altid tage tilskud, og vegetarer bør overveje det.

Under kogning og stegning af maden går kun cirka 10 procent af B12-vitamin tabt.

Hvor meget B12-vitamin må man tage?

Anbefalet daglig dosis for voksne er 2,0 mikrogram (milliontedele gram) til henholdsvis mænd og kvinder uanset alder. Ammende skal dog helt op på 2,6 mikrogram, idet der udskilles B12 via modermælken. Gravide har ikke et større behov end ikke-gravide.

Grunden til at behovet for B12-vitamin er så lavt, er at kroppen genbruger vitaminet. Det brugte B12-vitamin, der udskilles via galden fra leveren, optages igen i tarmen og genbruges. Desuden producerer tyktarmens bakterier også B12-vitamin, der optages i kroppen.

Hvad øger risikoen for B12-vitaminmangel?

B12-vitaminmangel er normalt sjældent ved en varieret kost og en normal tarmfunktion. Følgende tilstande kan øge risikoen for mangel:

  • Manglende dannelse af hjælpestoffet 'intrinsic factor' (medfører sygdommen perniciøs blodmangel).

  • Alkoholmisbrug/stort alkoholforbrug.

  • Alderdom (grundet ændret optagelse på grund af ændret forhold i maveslimhinden).

  • Lang tid med kost uden animalske produkter (kød, mælk og æg).

  • Fiskebændelorm (en bændelorm fra ferskvandsfisk, der forbruger store mængder B12-vitamin).

  • Kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

  • Nedsat optagelse af vitaminet i den nederste del af tyndtarmen fx grundet operation (fjernelse af tyndtarmsdelen) eller sygdom i den nederste del af tyndtarmen (Crohns sygdom) eller sygdom/fjernelse af mavesækken.

  • Langvarig kronisk diarré.

Længere tids brug af en række lægemidler kan også give B12-vitaminmangel:

Optagelsen nedsættes ved samtidig indtagelse af lægemidlet 5-aminosalicylsyre, der bruges i forbindelse med kronisk tarmbetændelse samt patienter i behandling med metformin (diabetes).

Hvad er symptomerne på B12-vitaminmangel?

B12-vitaminmangel, for eksempel hos vegetarer eller veganere, er normalt flere år om at udvikle sig. Dels fordi leveren opbygger et lager af B12-vitamin og dels på grund af det store genbrug af vitaminet. Mangeltilstande af lettere grad giver symptomer uden at resultere i blodmangel. Hos ældre kan forekomme en demenslignende-tilstand (ikke Alzheimer), der kan skyldes B12-mangel, og den kan effektivt behandles med tilskud af vitamin B12. Det er dog ifølge undersøgelser yderst tvivlsomt, om tilskud af B12 kan forebygge demens. De øvrige symptomer ved mere alvorlig mangel er:

  • Rød, irriteret eventuelt afglattet tunge.
  • Nedsat smagssans.
  • Fordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster, ofte diarré.
  • Ændret eller nedsat følesans.
  • Nedsat vibrationssans (man kan ikke mærke en stemmegaffels svingninger).

Efterhånden går tilstanden over i gang- og koordinationsbesvær med spastisk lammelse. Der kan tillige forekomme psykiske symptomer med svigtende hukommelse, depression og demens. Nogle mennesker med B12-mangel vil som det første få symptomer fra nervesystemet.

Børn af vegetar- og veganermødre, der ikke har taget kosttilskud, risikerer B12-vitaminmangel. Dette kan medføre nedsat vækst, irritabilitet og i værste fald mental retardering.

B12-mangel kan give blodmangel

Langvarigt underskud af B12-vitamin i kroppen giver megaloblastær anæmi, der er en blodmangelsygdom hvor forstadierne til de røde blodlegemer svulmer op. Desuden ses Perniciøs blodmangel. Her vil de første symptomer være træthed, hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Er blodmanglen meget svær, kan der forekomme hjertekrampe, hovedpine og smerter i benene.

Hvordan stilles diagnosen B12-vitaminmangel?

Det kræver en blodprøve, hvor indholdet af B12-vitamin i plasma (P-cobalaminer) måles. Hvis værdien er højere end 250 picomol/liter, har man ikke mangel. Er værdien lavere end 250 picomol/liter, kan man have B12-mangel. Hvis værdien er 125 til 250 picomol/liter, kræver det en supplerende blodprøve med måling af plasma methylmalonat, og er den højere end 0,75 mikromol/liter har man sikker B12-mangel. Blodprøven kan være usikker hos gravide, da koncentrationen af P-Haptocorrin falder hos gravide og medfører et lavere niveau af total vitamin B12, uden den gravide har B12-mangel.

Kan man overdosere B12-vitamin?

Overdoser med B12 ses meget sjældent, fordi det er så svært at optage i tarmen.

Er der noget, man skal være opmærksom på ved graviditet?

Er man gravid og samtidig vegetar eller veganer, bør man tage B12-kosttilskud. Man bør i den forbindelse tale med sin læge om graviditet og blodmangel på grund af B12-vitaminmangel, jern- eller folinsyremangel. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos foster eller nyfødt ved indtagelse af B12-vitamin af gravide eller ammende.

B12-vitamin og medicin

Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og eventuelt vitamintilskud.

Læs mere om VITAMINER

Sidst opdateret: 06.05.2019