 | |
Opdateret af Bent Ottesen, professor,
dr. med., speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
Hvad er menstruation?
Menstruation er blødninger fra livmoderen, der passerer ud
gennem skeden (vagina). Det er en del af den kvindelige forplantningscyklus.
Cyklus betyder cirkel og henviser til, at det samme hormon-mønster gentages
hver måned.
Alle kvinder får normalt blødninger, når de kommer i puberteten
og bliver kønsmodne.
|
Hvorfor får kvinder menstruation?
Kvinders indvendige kønsorganer består af to æggestokke og
æggeledere, livmoderen og skeden.
Æggestokkene indeholder anlæg til æg, som kvinden fødes med. Når
æggestokken bliver påvirket af hormonerne follikelstimulerende hormon (FSH),
østrogen og luteiniserende hormon (LH), udvikles ægget og modnes.
Et nøje samspil mellem hormonelle faktorer i æggestokkene Når
ægget er modnet, løsner det sig fra æggestokken og centralnervesystemet
regulerer æggets frigørelse hvorefter det transporteres vandrer gennem
æggelederen ned i livmoderen.
Livmoderens slimhinde er gjort parat til at tage imod ægget
gennem påvirkning af de nævnte hormoner og et nyt hormon, progesteron, der
begynder at udskilles efter ægløsningen.
-
Hvis ægget er blevet befrugtet, sætter det sig fast i
livmoderen.
-
Hvis ægget ikke er befrugtet, sker der et fald i progesteronet,
slimhinden inde i livmoderen afstødes, og menstruationen begynder.
Menstruationsblodet indeholder altså den afstødte slimhinde fra
livmoderen og lidt frisk blod fra nogle overfladiske blødninger i
livmoderen.
Mængden af blod per månedlig blødning er ikke mere end lidt
mindre end en deciliter (man plejer ats ætte grænsen for normal menstruation
til omkring 80 ml per menstruation) cirka halvanden deciliter i alt. Hele
kvindens cyklus varer omkring 28 dage, og så begynder den forfra igen, så længe
kvinden ikke bliver gravid.
|
Hvornår begynder menstruationerne?
-
I dag begynder piger at menstruere i alderen 10- 14 år, med en
gennemsnitsalder på 12,5 år.
-
Kvinder menstruerer, til de er mellem 45 og 55 år gamle, og
overgangsalderen (menopausen)
begynder.
-
Alt i alt menstruerer en kvinde omkring 500 gange i løbet af
sit liv.
|
Hvordan føles ægløsning?
Nogle kvinder kan mærke, når de får ægløsning.
-
De mærker en svag smerte i underlivet. På fagsprog kaldes det
'mittelschmertz', altså smerten midt i perioden.
-
Der er også nogle kvinder, der får en lille pletblødning midt i
perioden.
Hvis man ikke kan mærke sin ægløsning, kan man måle sin
temperatur. Temperaturen stiger nemlig 0,5 grader, når man har haft sin
ægløsning. Det gør den på grund af hormonet progesteron.
-
Hvis man vil måle sin temperatur, er det vigtigt at måle den
fra slutningen af menstruationen. Man skal måle den hver morgen, inden man står
ud af sengen, med samme målemetode, for at målingerne kan sammenlignes.
-
Når man ser temperaturen stige, ved man, at man har haft sin
ægløsning. Det sker cirka otte til ti dage efter menstruationen.
Hvis man lægger mærke til
udflåddet fra skeden, kan man også
se, at det midt i cyklusen bliver slimagtigt og ser ud, som om der er lange
klare tråde i det. Det er igen på grund af hormonpåvirkning, og det kan også
fortælle én, at man har ægløsning.
|
Hvad påvirker menstruationen?
Menstruation er en meget kompliceret proces, hvor mange
hormoner, kvindens organer og nervesystem arbejder sammen.
Det er først og fremmest hormonerne, der påvirker
menstruationen. Hvis de svinger lidt, svinger cyklusen også. Hvis man har meget
uregelmæssige menstruationer, kan man få sin læge til at måle hormonerne i
blodet, så det kan ses, om de er ude af balance.
Vægten påvirker også hormonbalancen og dermed
menstruationen.
-
Undervægt kan sætte
hormonerne i stå og få menstruationen til at ophøre. Så god
ernæring spiller en vigtig rolle.
-
I de nyeste undersøgelser har man også fundet ud af, at
kvinder, der er meget overvægtige, også får forstyrrelser i deres hormoner. For
eksempel er det vanskeligere for dem at blive gravide, end det er for kvinder
med normalvægt.
|
Stress kan påvirke
hormonerne og dermed menstruationen. Mange kvinder har oplevet, at hvis de er
meget påvirkede af et eller andet, kan det have indflydelse på menstruationen,
som kan udeblive. Det samme gør sig gældende, hvis en kvinde er bange for at
være gravid og går og venter på menstruationen, som så kan blive
forsinket.
|
At være i god form og dyrke regelmæssig motion har en god
indflydelse på menstruationen. Det er ofte med til at holde den regelmæssig og
gøre den mindre smertefuld. Hvis man derimod dyrker for megen motion og
overanstrenger legemet, kan det undertrykke hormonerne så meget, at
menstruationen udebliver.
|
Hvilket ubehag eller smerter kan optræde under menstruationen?
Det er meget forskelligt, om kvinder i det hele taget får ubehag
af menstruationen. Nogle mærker aldrig noget, og andre igen er plaget af
smerter, der i visse tilfælde kan være begrænsende for kvindens aktiviteter.
Symptomerne kan være:
-
krampeagtige sammentrækninger i underlivet
-
smerter i underlivet
-
smerter i lænden
-
kvalme og undertiden opkastninger
-
diaré
-
svedeture
-
træthed og tab af energi
|
Hvorfor får nogle kvinder ubehag og smerter ved menstruationen?
Man har ikke fundet en entydig forklaring på
menstruationssmerterne, men der er flere teorier:
-
Sammentrækninger af livmodervæggen bliver forårsaget af
hormonet prostaglandin.
-
Smerterne forårsages af den udvidelse, der sker af
livmoderhalsen, når blodet og vævsresterne løber ud af livmoderen.
-
Smerterne kan være forårsaget af en tidligere infektion
(betændelse) af livmoderen eller
godartede knuder i livmodervæggen.
Man ved, at ubehaget i nogle tilfælde er arveligt.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er flere ting, man selv kan gøre for at lette ubehag ved
menstruation:
-
Lade være med at drikke koffeinholdige drikke, for eksempel
kaffe, te, cola og kakao, mens man har menstruation
-
Undgå stress. Slappe af og for eksempel få sin partner eller
ven til at give sig massage.
-
Dyrke motion.
-
Varme på underlivet eller lænden.
-
Holde sig varm. Drikke noget varmt.
-
Dyrke sex.
Orgasmer hjælper på
menstruationssmerter og også på hovedpine.
-
Brug eventuelt
smertestillende
medicin. Tal med lægen om, hvad der kan bruges.
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Christel Bech, Sygeplejerske
|
Sidst opdateret: 02.01.2008
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
