 | |
| Jeg har haft en fødselspsykose og er gravid igen - hvad gør jeg? |
|
|
Spørgsmål:
I forbindelse med mit første barns fødsel, (1993) udviklede jeg 5 uger efter fødslen en fødselspsykose. Jeg blev tvangsindlagt på en lukket afdeling, hvor jeg var ca. 8 måneder. Grunden til den lange indlæggelse var at de ikke var istand til at bryde psykosen via medicin.(antipsykotisk.)
Til sidst anså de mig for at være i livsfare (delirium) og gav mig NCE-behandling (med tvang). Behandlingerne hjalp næsten med det samme (jeg fik 10 ialt). I dag venter jeg mit andet barn og har i den forbindelse nogle spørgsmål.
Jeg kunne tænke mig at høre, om jeg på nuværende tidspunkt kan få udformet et dokument, hvor jeg giver lov til, at lægerne må give mig NCE allerede fra starten, hvis jeg skulle blive syg igen? Er sådan et dokument overhovedet gyldigt ? Hvem skal udforme det for mig ? Kan jeg være sikker på, at man vil følge mit ønske om NCE, hvis jeg til den tid nægter at lade mig behandle ?
|
Svar:
En fødselspsykose er en psykotisk (sindssygelig) tilstand der opstår omkring fødselstidspunktet og i de efterfølgende 3 måneder. Dette ses ved ca. 1 - 2 ud af 1000 fødsler. Symptomerne er meget varierende, men ofte ses depression, mani, forfølgelsesforestillinger, hallucinationer og/eller koncentrationsforstyrrelser. Ofte forudgås den psykotiske tilstand af søvnløshed, rastløshed, humørsvingninger og lettere koncentrationsvanskeligheder. Behandlingen retter sig mod de mest fremtrædende symptomer. Ved depression antidepressiva, ved mani antipsykotisk medicin (neuroleptika) og/eller lithium og ved hallucinationer og vrangforestillinger antipsykotisk medicin.
Der kan tillige ved alle tilstande i sværere grad blive tale om ECT behandling (Electro-curare-treatment = elektroshock).
I dit tilfælde vil jeg anbefale at tage kontakt til den psykiatriske afdeling der evt. skal behandle dig. Dette med henblik på mulig forebyggende behandling af fødselspsykose og orientering om din indstilling til behandling.
Det er ikke muligt på forhånd at planlægge en given behandling. Denne vil rette sig efter patientens tilstand på det pågældende tidspunkt. Man vil givetvis tage hensyn til dine behandlingsønsker i den udstrækning, det ikke strider imod det, der må anses for at være den bedste behandling på det givne tidspunkt. Som angivet vil jeg foreslå at du (og barnefaderen) taler dette igennem med den pågældende psykiatriske afdeling.
Ole Henrik Dam, overlæge, speciallæge i psykiatri.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.6.2000
|
| |
|
Depression eller bare ung og...
