Annonce
Hvordan kommer jeg mine knopper på underarmene til livs?
Spørgsmål:

Hejsa NetDoktor,

Først og fremmest vil jeg sige, tusind tak for en god brevkasse!:)

Jeg er en pige på 15 år, som døjer rigtig meget med små knopper (talgknopper) på mine underarme, og det er meget irriterende/generende! Jeg har prøvet, at bruge en hamphandske, men det hjælper desværre ikke! Jeg spiser sundt/fornuftigt.

Jeg vil derfor høre, om I har nogle gode tips til hvordan jeg kan få dem væk? Håber at I vil besvare mit spørgsmål, da jeg virklig har brug for et råd!

Mange hilsner fra tvillingen.

Svar:

Kære Tvilling,

Tak for komplimenten!

Det du beskriver er sandsynligvis ikke talgknopper men en tilstand der kaldes keratosis pilaris. Denne hudlidelse er meget almindelig (næsten halvdelen af os har den!).

Tilstanden er arvelig og kan ikke helbredes, kun holdes nogenlunde i skak.

Knopperne skyldes, at døde hudceller ophobes i dine hårsække, som regel er det bare irriterende ru knopper men en gang imellem kan der gå betændelse i dem. Klimaet har meget at sige med denne tilstand, idet at køligt og tørt vinterklima forværrer medens fugtigt og varmt klima forbedrer lidelsen.

Men hvad kan man så stille op? Ideen med behandling er at løsne overhudscellerne vha. eksfolierende midler og så bruge fugtighedscremer til at bløde huden op. Neutrale fugtighedscremer med glycerin og urea vil både bløde huden op og øge eksfolieringen.

Af mere skrappe midler kan nævnes medicinske cremer

indeholdende mælkesyre eller A-vitaminsyre.

Behandling er ofte ikke særlig effektiv, men prøv i første omgang de milde midler. Tal så med personalet hos Materialisten/apoteket om milde eksfolierendede cremer.

Der findes en amerikansk hjemmeside for folk med keratosis pilaris, hvor du kan diskutere med lidelsesfæller og udveksle erfaringer:

http://www.keratosispilaris.org/

Med venlig hilsen

Flemming Andersen, speciallæge i hudsygdomme

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 30.4.2004

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark