Annonce
Jeg er 26 år og tisser i sengen om natten - kan I hjælpe?
Spørgsmål:

Jeg er en mand på 26. Min lidelse er, at jeg tisser i sengen, når jeg sover. Kan I hjælpe mig med, om der er flere mugligheder, som kan hjælpe mig af med min lidelse.

Jeg har været ved en læge for indsnævring i urinrøret - det havde jeg ikke. Jeg har været på syghus for at få min blære undersøgt om hvor meget den kunne indeholde af væske. Derude fik jeg 2,5 liter væske sprøjtet i min blære og de 2,4 liter kom ud igen. Jeg fik at vide, at min blære ikke fejler noget. Jeg har forsøgt Minirin® 0,2 mg i 1 år.

Svar:

Selvom du har forsøgt Minirin® uden held, som ellers hjælper en del med ufrivillig natlig vandladning, er det bestemt ikke udelukket, at man kan gøre noget for at afhjælpe dine gener.

Det lyder til, at du har været til undersøgelse hos en specialist i urinvejssygdomme - en urolog - da du har fået foretaget den nævnte vandladningsundersøgelse, hvor man konstaterede, at din blære var normal. Jeg må derfor gå ud fra, at man har udelukket en bagvedliggende sygdom som årsag til sengevædningen. Det mest almindelige er da også, at man ikke finder nogen specifik årsag til at en person er sengevæder, og man har heller ikke forklaringen på at sengevædningen hos ca. 1% fortsætter ind i voksenalderen.

Der findes forskellige behandlingsmuligheder for ufrivillig natlig vandladning. Dels forskellige

medikamenter, dels behandlinger, der træner adfærden i forbindelse med vandladningen og endelig, men ikke mindst, behandlinger hvor man anvender "vandladningsalarmer". Ofte anvendes en kombination af flere behandllinger. Hos unge og voksne vådliggere vil man ofte se, at en mindsket indtagelse af koffeinholdige væsker (kaffe, te, cola m.m.) kan medføre en betydelig bedring.

Jeg ved ikke, hvor du har været til undersøgelse og heller ikke, hvilke behandlinger du eventuelt har prøvet ud over Minirin®. Der findes afdelinger, der har stor erfaring og ekspertise i at behandle natlig ufrivillig vandladning både i København, Odense og Århus. Hvis ikke du allerede har været til undersøgelse på en sådan afdeling, kunne du forhøre dig hos din praktiserende læge m.h.p. at blive henvist til et af disse steder.

Med venlig hilsen

Bettina Nørby, Læge, Ph.D-stipendiat






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 19.6.2000

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark