Annonce
Er oralsex sikker sex?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Jeg har været sammen med en sydlandsk mand nogle gange. Efterfølgende er det gået op for mig, at han har mange skiftende partnere. Jeg har ikke kontakt med ham mere. Vi har haft samleje, og har brugt kondom. Men jeg har også suttet på hans penis, uden kondom, og jeg har haft sperm i min mund. I min naivitet har jeg troet, at jeg ikke har kunnet få overført sygdomme den vej, men nu er jeg kommet frygtelig i tvil.

Kan jeg være smittet med kønssygdomme? Bør jeg under alle omstændigheder lade mig checke? Evt. for hvilke kønssygdomme?

Når jeg på diverse sider læser om smitteveje, står der, at man skal bruge kondom ved samleje for at dyrke sikker sex, men der står intet om oralsex.

Håber meget på et svar.

Tak og med venlig hilsen "den usikre".

Svar:

Kære usikre,

Tak for din mail. Jeg kan godt forstå din forvirring, for udmeldingerne vedrørende oralsex (”mundsex”) har ikke altid været lige klare. ”Sikker sex” (eller som det hedder i mange andre lande: ”sikrere sex”) udgør i virkeligheden et helt spektrum af mere eller mindre sikre praktikker – fra passiv analsex uden brug af kondom (meget usikkert) over oralsex uden sædafgang i munden (meget sikkert) til gensidig kyssen, kælen og onani (helt sikkert).

Desværre må man nok regne oralsex med sædafgang i munden for ”usikker sex” – selvom jeg straks må pointere, at risikoen for eksempelvis hiv-smitte er yderst beskeden.

Nu hvor din bekymring er vakt, synes jeg dog, at du skulle skynde dig at blive testet – for din egen nattesøvns skyld. Risikoen er som sagt minimal. Den vigtigste test er dén for hiv-smitte. Du kan få den taget hos din egen læge eller eventuelt på en lokal kønssygdomsklinik. Den bør gentages efter nogle måneder, da der kan gå et stykke tid, før man udvikler antistoffer i blodet.

I princippet kan både klamydia, syfilis og gonoré smitte ved oralsex, men også her er sandsynligheden meget lille. Hvis du vil være på den sikre side, kan din læge pode dig fra slimhinden i svælget. Tal med lægen om sagen.

Så alt i alt: Jeg synes ikke, du skal være bekymret, men for din sjælefreds skyld, synes jeg på den anden side, at du skal kontakte din læge og bede om at få taget i hvert fald en hiv-test. Så kan du sove roligt igen.

Held og lykke

Christian Graugaard

Læge, ph.d.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 15.12.2005

Annonce

Køb din medicin her

Følg med i debatten

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark