Annonce
Hvad kan gøres ved en knude fyldt med pus omkring endetarmen?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

For ca 1-1½ mdr. siden opdagede jeg, at jeg havde fået en knude. Den sidder mellem pungen og anus, lidt til siden. Den blev lidt større med tiden, men efter en uge kunne jeg trykke en masse betændelse ud, og det kunne jeg i ca. en uge. Det er dog stoppet igen. Nu har den bare vokset sig lidt større. Den sidder lige under hudlaget, og jeg kan ikke trykke noget ud. Kan det skyldes en hårsæk, hvor håret er groet ind? Bør jeg gå til lægen?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Betændelses-processer er ret almindelige i regionen omkring endetarmens åbning - anus. Ofte kommer betændelsen således indefra tarmen og viser sig som en byld til siden eller bagud for anus, ikke fortil. Mellem anus og pungen ligger mellemkødet (perineum) og urinrøret er faktisk ganske tæt på, men betændelser udgået herfra er meget sjældne.

Den lille knude, du beskriver, er formenlig en talgkirtel, hvor en betændelse blusser op med mellemrum. Ud over selve betændelsen, der hovedsagelig udgøres af bakterier og hvide blodlegemer, er der også en osteagtig masse - og alt lugter ilde. Når betændelsen bliver ved med at komme igen, er det fordi talgkirtlen har en stærk kapsel, der bliver ved med at være der. Der er således ingen medicin, antibiotika, desinficerende midler eller vaske-procedurer, der kan komme det til livs. Eneste behandling er kirurgisk, hvor man i lokalbedøvelse fjerner kapslen og ofte vil kunne sy det lille sår sammen igen med det samme under dække af et antibiotikum.

Med venlig hilsen

Dennis Raahave

Speciallæge i mave- og tarmsygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 13.08.2007

Annonce

Køb din medicin her

Følg med i debatten

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark