 | |
| Jeg har utroligt let til tårer, hvad kan det skyldes? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Jeg har utrolig let til tårer og kan ikke stoppe dem, når de
presser sig lidt på. Jeg græder oftest, når jeg skal fortælle om mig selv i
forbindelse med en frustration eller udfordring og specielt, hvis jeg tilmed
har lidt ondt af mig selv. Det kan være, jeg græder ved den mindste kritik fra
en kollega eller ven. Alle medarbejdersamtaler græder jeg ved, også selvom jeg
kun får positiv kritik. Desuden truder jeg over TV og film. Jeg har ikke let
ved at græde, når tingene ikke vedrører mig selv og er heller ikke den, der
græder mest ved begravelser o.lign. Jeg synes, det er blevet et socialt problem
for mig, da jeg undgår alle samtaler, der vedrører mig og frustrationer. Jeg er
blevet bange for kritik og konfrontationer, da jeg ikke vil græde og derved
"ødelægge" meningen med det, jeg vil sige. Desuden bliver folk så overrasket,
når jeg græder, da jeg ellers er en stærk og munter pige. Bruger jeg gråd i
stedet for vrede? Er det stress? Er det selvtillid? Er det gamle ar i sjælen,
som jeg ikke selv ved jeg har? Håber på et svar, som kan hjælpe mig til at
forstå og evt. handle.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Du skriver og fortæller, at du har meget nemt ved at komme til
at græde. Du oplever det i stigende grad som et socialt problem, og der er
situationer, du undgår, af frygt for, at du kommer til at græde. Jeg mangler
lidt oplysninger om, hvorvidt du har andre symptomer - eksempelvis angst. Dine
oplysninger om, at det er et socialt problem, og at du har undvigelsesadfærd,
får mig til at tænke på, om du måske lider af socialfobi.
Socialfobi er en angstlidelse, hvor angsten optræder i sociale
situationer. Selvtilliden er ofte dårlig, og patienten er bange for at få
kritik. Ofte er der kropslige symptomer under angstanfaldene, det kan være
rødmen, frygt for at komme til at kaste op eller tisse i bukserne. Patienten
vil ofte selv indse, at tilstanden er ubegrundet, altså at der ingen grund er
til at være bange og opleve, at lidelsen er socialt begrænsende. Mon ikke du
kan genkende disse symptomer?
Du spørger, om du bruger gråd i stedet for vrede, eller om det
er stress, selvtillid eller gamle at i sjælen. Det kan jeg ikke svare dig på,
da jeg jo ikke kender din historie godt nok eller ved, om du føler dig
stresset. Imidlertid kan jeg oplyse, at der generelt set er rimelige muligheder
for behandling af angstlidelser - nogle behandles med medicin, andre med
kognitiv adfærdsterapi og nogle med en kombination af de to. Jeg henviser til
din praktiserende læge for en diskussion af behandlingsmulighederne.
Med venlig hilsen
Hans Mørch Jensen
Speciallæge i psykiatri
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.08.2008
|
| |
|
Bofællesskab
