 | |
Af Dennis Raahave, overlæge, dr.med., speciallæge i
kirurgi og mave-tarmsygdomme
|
Hvad er en tarmskylning?
En tarmskylning udrenser tyktarmen for ophobet afføring. Det kan
foregå på to forskellige måder, nemlig ’ovenfra’ gennem munden og ’nedefra’
gennem endetarmen. I begge tilfælde anvendes større mængder af fysiologisk
saltvand (0,9 procent natriumklorid).
Yoga-dyrkere kender til at indtage vand i store mængder, mens
man i hospitalsregi vil lægge en skyllesonde ned i mavesækken eller helt ud i
tolvfingertarmen for eksempel for at kurere en forstoppelse.
Man kan dog nøjes med at drikke langt mindre væskemængder, når
der er tilsat kemiske midler for eksempel poly-etylen-glykol, der giver en
meget effektfuld udrensning, enten før en kikkertundersøgelse eller en
operation på tyktarmen.
Langt oftere vil man dog udrense tyktarmen for afføring ved at
skylle igennem en sonde i endetarmen. På hospitalet vil det foregå med relativt
beskedne mængder af væske, mens man i privat regi ofte anvender 30-40 liter
under hele seancen.
|
Hvorfor vælge en tarmskylning?
Tarmskylning kan afhjælpe symptomer som:
-
Langsom tarmfunktion og træg mave
-
oppustethed og udspiling af maven
-
smerter og kvalme
-
sure opstød
-
dårlig ånde
-
almen utilpashed
-
besværlig afføring ildelugtende afføring, idet tarmbakterier
har udviklet disse gasser.
Fra at være et transportorgan for afføring har tyktarmen
udviklet sig til at være en silo for tilbageholdt afføring. I udtalte tilfælde
kan
forstoppelsen være
kronisk med mange dage imellem afføringer, men i langt de fleste tilfælde er
den imidlertid skjult, idet der fortsat er afføring hver dag.
Skjult forstoppelse eller 'hidden constipation' er et begreb,
der dækker over, at hverken lægen eller patienten selv rigtig er klar over det.
Der er nemlig fortsat daglig afføring, men tyktarmen er udfyldt med ligeså
meget afføring, som forelå der en kronisk forstoppelse (hvor der er langt
mellem afføringerne). Det giver naturligvis de symptomer, der er nævnt, men de
bliver tit opfattet, som om de stammer fra andre organer, da der fortsat er de
daglige afføringer, og så kan der jo ikke være noget galt der.
Der skal en særlig røntgenundersøgelse til (passagetid i
tyktarmen) for med sikkerhed at kunne skelne mellem de forskellige former for
stoppelse. I mange tilfælde vil symptomerne dog alligevel vise, at der er tale
om den skjulte forstoppelse. Det er endnu ikke afklaret, hvor mange med såkaldt
irritabel tyktarm der
i realiteten har en skjult forstoppelse.
Før man derfor påtænker en tarmskylning, bør man overveje, om
der er grund til at foretage nærmere undersøgelser af tarmen eller afføringen
for eksempel for blod, særligt hvis man er over 40 år.
Når tyktarmen bliver renset ud for sit indhold, vil de fleste
opleve velvære, ja direkte føle sig lettede. Man taler om ’detox’ eller
afgiftning, en tilstand, hvor man bliver befriet for intoksikationen
(selvforgiftningen), for forstoppelses-feberen og den påvirkede almentilstand.
Det har dog været vanskeligt at påvise de stoffer (toksiner), celler eller
bakterier, der kunne være ansvarlige.
|
Bivirkninger
En tarmskylning kan være potentielt risikabel og kan udløse
kramper og smerte. Proceduren er ret udbredt i USA og herfra er der meldt om
dødsfald og om hjertesvigt, formentlig som følge af de store mængder væske, der
bliver anvendt. Men i forhold til de mange tarmskylninger, der bliver udført,
er risikoen for alvorlige bivirkninger formentlig meget beskeden.
Selv om en tarmskylning må betragtes som et omfattende indgreb,
kræves der ikke nogen godkendelse eller tilladelse for at udføre den, men mange
har en sundhedsfaglig baggrund på de private klinikker.
|
Efter tarmskylningen
Tarmskylningen kan fjerne mange symptomer og give øjeblikkeligt
velvære, men det er naturligvis kun en tidsbegrænset effekt, da tarmen ret
hurtigt bliver fyldt op igen. Der er heller ikke tale om nogen effekt på
egentlige
tarmsygdomme.
Der er dog ingen tvivl om, at der er skabt en gunstig situation
for at gå i gang med helt nødvendige ændringer i livsstilen, der kan stimulere
tarmen bedre og dermed forebygge fornyet ophobning af afføring.
Mange (mindre)
måltider med hovedvægten lagt på en
større indtagelse af grønsager og frugt, begrænsning af fedt og mindre kød,
gerne fisk eller fjerkræ, en større væskeindtagelse og ikke mindst daglig
motion, vil virke i denne retning.
Disse kost- og motionsråd vil samtidig kunne nedsætte risikoen
for aldersbetingede sygdomme i tarmen som
polypper, udposninger
(divertikler),
kræft og
hæmorider.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.01.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
