Annonce

Atkins-kuren og andre moderne diæter

Hvad er Atkins-kuren?

Atkins-kuren går ud på at spise masser af protein og fedt, men næsten ingen kulhydrat. Det vil sige masser af fedt kød, ost, fløde, smør, mayonaisesalater, nødder, og olier, men intet eller kun meget lidt brød, ris, pasta og kartofler.

En del af kurens effekt skyldes den proteinrige kost, da proteiner mætter bedre end kulhydrat, så man automatisk spiser mindre. Derudover har det høje fedtindhold og det lave kulhydrat-indtag nogle fysiologiske virkninger, der gør, at man føler sig mindre sulten. Kroppen kan nemlig ikke nedbryde fedtet helt, når den mangler kulhydrater. Det betyder, at en del af fedtet bliver omdannet til de såkaldte ketonstoffer (acetonelignende stoffer). Denne såkaldte ketose der opstår ved manglen på sukker i stofskiftet, har en sultdæmpende virkning, som også kendes fra faste og pulverkure, og det er tænkeligt, at denne virkning i kombination med proteinets mættende virkning kan betyde, at man taber sig.

Desværre sker der det, at disse ketonstoffer forsvinder, når man begynder at spise normalt, og så kommer sulten igen.

Taber man sig?

Skal man tro Atkins og de danske udgaver af kulhydratfattige kure, så er der solid videnskabelig dokumentation for, at ekstrem kulhydrat-restriktion fremkalder et vægttab, uden at man behøver spise færre kalorier. Dette kan naturligvis ikke lade sig gøre, der er kun en måde at tabe sig på, nemlig at spise færre kalorier end man forbruger.

Nyere studier tyder dog på, at Atkins-kuren faktisk fremkalder et vægttab, men man er fortsat bekymret over om den på sigt øger risikoen for at få blodprop i hjertet og udvikle diabetes. Men indtil videre har den videnskabelige forskning ikke kunne finde tilstrækkelig dokumenation til hverken at kunne be- eller afkræfte, om de kulhydratfattige kure har nogen effekt. Blandt andet fordi der kun er lavet ganske få videnskabelige afprøvninger.

Uheldigvis halter den videnskabelige dokumentation alvorligt efter den folkelige udbredelse, og det skaber et dilemma i rådgivningen af patienter og befolkningen. På den ene side kan man ikke anbefale en diæt, hvor man ikke har dokumentation for effekt og sikkerhed; på den anden side kan man heller ikke afvise, at den kan have en vis berettigelse. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om en restriktiv diæt, ikke en kost man kan leve af permanent.

Hvad er Ulemperne?

En af ulemperne ved ekstrem kulhydrat-restriktion er desuden at det kan give forstoppelse på grund af mangel på fiberrige fuldkornsprodukter, frugt og grønt. En undersøgelse har vist, at godt 70 procent af personerne på ekstrem kulhydrat-restriktion blev forstoppede.

En så ekstrem kulhydrat-restriktion, som stort set eliminerer brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grønt og juice fra kosten vil desuden på længere sigt øge risikoen for blodpropper og kræft. Og hvad der er vigtigere: Den er uforenelig med en madkultur, som bringer nydelse, glæde og variation i livet.

Er Atkinskuren det samme som den omvendte kostpyramide?

Der er ofte forvirring omkring Atkinskuren og den omvendte kostpyramide, men dette er to forskellige ting.

En ekstremt kylhydratfattig kur som Atkinskuren tillader kun 20-50 gram kulhydrat om dagen, det svarer til at 10 procent at kalorierne må komme fra kulhydrat, hvilket svarer til én halvstor kartoffel. Dette er vidt forskelligt fra den omvendte kostpyramide, som nok er mere liberal med fedtindtaget end de officielle anbefalinger, men dog foreskriver et kulhydrat-indhold på 50 procent af kalorierne.

En gammel tanke

Det er mere end 100 år siden, at William Banting lancerede en slankekur med fokus på at undgå kulhydrater. For 50 år siden udkom herhjemme bøgerne ”Slank uden sult” og ”Mad uden kulhydrater”, og i 60-erne var det Jakobsens slankekur, som i store træk også baserede sig på kød og fedt.

I USA er diæter baseret på ekstrem kulhydrat-restriktion været holdt i live af Dr.Atkins’ New Diet Revolution”, der er solgt i flere end 40 mio. eksemplarer. Amerikanernes fedtindtag hævdes at være faldet til 30 procent af det samlede kalorieindtag, men de oplever fortsat en stigning i forekomsten af fedme, som nu udgør 33 procent af den voksne befolkning. Dette ”amerikanske paradoks” har fået flere til i stedet at fokusere på kulhydraterne, som roden til den uønskede overspisning, og det har givet de populære kure med fokus på mindre kulhydrat vind i sejlene.

Der skal mere videnskab til

Det er påkrævet, at der gennemføres flere større og langvarige lodtrækningsstudier med en varighed på mindst et år, før man med sikkerhed kan vide om Atkins-kuren virker og ikke indebærer unødig risiko. Indtil sådanne undersøgelser foreligger må man blot holde sig for øje, at ekstrem kulhydrat-restriktion er en eksperimentel ”kur” som måske på kort sig kan give et vægttab, men at vi ikke kender de forbundne risici endnu. På den anden side er det næppe tænkeligt at mennesker, som også vil nyde livet kan holde denne kur ud gennem længere tid

Sidst opdateret: 21.04.2004