Annonce

Hver femte får en depression

Humøret er ikke lige godt hver dag. Der er dage, hvor man kan klare alt, og andre hvor der ikke skal så meget til, at man ryger ned i et sort hul. Det er helt normalt, og de fleste er fortrolige med, hvor meget deres humør svinger. Men for de danskere, der bliver ramt af depression, handler det ikke bare om dårligt humør. Depression er en alvorlig sygdom, men også en sygdom, der i de fleste tilfælde kan behandles. Det er dog vigtigt, at der sættes ind tidligt. Læs mere om depression her.

Depression er en folkesygdom

Depression er så udbredt, at sygdommen kan karakteriseres som en folkesygdom. Hver femte dansker vil på et eller andet tidspunkt få en depression, og på en tilfældig dag er 150.000 ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen. Heraf lider de 50.000 af en lettere depression, 50.000 har en moderat, mens 50.000 har en svær depression. Samtidig er situationen den, at har man først haft en depression, er der stor risiko for, at den vender tilbage. Især hvis den ikke behandles i tide.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at behandlingskrævende depression er nogenlunde lige udbredt fra land til land, og at kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det kan der være flere forklaringer på, blandt andet at kvinder er bedre end mænd til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Der er også nogle, der mener, at mænd udvikler særlige symptomer, der gør, at diagnosen er sværere at stille.

Det fortæller speciallæge og ledende overlæge, professor, dr.med. Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital. Han siger også, at der er forskellige indikationer på, at antallet af deprimerede stiger. Blandt andet ser det ud til, at depressioner blandt børn er blevet hyppigere, hvor det tidligere var meget sjældent, at børn blev ramt af sygdommen.

"Man ved ikke, hvorfor det er sådan. Men mit gæt – og det er vigtigt at understrege, at det er et gæt – er, at det hænger sammen med, at vores børn udsættes for større stressbelastninger i dag, end de blev tidligere", siger Poul Videbech.

Hvad er depression?

Lad os starte med at slå fast, at depression er en sygdom. De fleste af os bruger ind imellem vendingen ”Jeg er deprimeret”, hvis vi har en dag, hvor alting virker sort, men det betyder ikke, at vi har en depression. Det dårlige humør går som regel hurtigt over igen, og det gør det ikke, hvis man har en depression. Og den syge kan heller ikke bare ”tage sig sammen”.

Depression er en alvorlig lidelse. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) placerer depression på en fjerdeplads over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår.

En depression kan vise sig på forskellige måder. Ifølge Poul Videbech føler nogle deprimerede sig kede af det eller er triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er som om, deres følelser er lammede. De er trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst.

Ofte plages man af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, man har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller også vågner de mange gange. Andre har en særdeles pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile.

Mange deprimerede får selvmordstanker, og det skal altid tages alvorligt, understreger Poul Videbech, der oplyser, at sundhedsmyndighederne skønner, at mellem 10 og 15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis ikke de får behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen tyder undersøgelser af selvmordsofre på, at omkring 60 procent var deprimerede.

Årsag til depression

Man ved i dag, at der næsten altid er flere årsager til en depression. Sygdommen udvikles gennem en ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Denne balance kan forårsages af forskellige psykologiske belastninger som for eksempel problemer i parforholdet, en fyring, alvorlig sygdom, eller hvis vi gennem længere tid er meget stressede. Også svære belastninger i barndommen, som for eksempel incest, kan spille ind. Og er man specielt sårbar, kan resultatet blive en depression.

Denne sårbarhed er ofte arveligt bestemt, det vil sige, at risikoen for at få en depression til en vis grad ligger i generne. Men det er ikke depressionen som sådan, man arver, det er sårbarheden, siger Poul Videbech.

Der er ifølge Sundhedsstyrelsen solid dokumentation for, at sårbarheden over for depression arves. Undersøgelser viser således, at der er tre gange så stor risiko for at få en depression, hvis ens far eller mor har haft sygdommen.

Også legemlige sygdomme kan give uorden i hjernes funktion og medføre depressioner, for eksempel hjertekarsygdomme, fordi sådanne sygdomme kan beskadige hjernen. Desuden kan visse former for medicin og misbrug af amfetamin og ecstasy give depressioner.

Den enkeltes sygdomsrisiko bestemmes altså af et komplekst samspil mellem genetiske og ikke-genetiske risikofaktorer.

Behandling af depression

Det er vigtigt, at en depression behandles tidligt. Jo før den bliver behandlet, desto mindre er risikoen for at få en ny depression.

Men alt for mange depressioner behandles ikke. Ofte fordi patienterne ikke går til lægen, og flere undersøgelser viser desuden, at under halvdelen af de patienter i den almene praksis, som lider af depression, får stillet den korrekte diagnose. Og under halvdelen af dem, som får stillet diagnosen, får tilstrækkelige doser medicin og i tilstrækkelig lang tid.

Hvis depressionen opdages og behandles optimalt, bliver mellem 70 og 80 procent raske igen, fortæller Poul Videbech. De sidste 20 til 30 procent bliver det ikke, men må leve med en kronisk depression. En alvorlig tilstand, for langt de fleste kan ikke arbejde eller i øvrigt føre et normalt liv. Generelt er de kronisk depressive meget hårdt ramt, siger han.

Behandlingen for depression afhænger af, hvor svær sygdommen er. De lettere tilfælde behandles effektivt med samtaleterapi , sværere tilfælde med samtaleterapi i kombination med antidepressive midler og de allersværeste depressioner kan behandles med elektrochok .

Tilbagefald

Har man en gang haft en depression, er der stor risiko for, at sygdommen vender tilbage. Der er således 60 procent risiko for en ny depressiv periode, hvis man har haft én depression, men risikoen stiger til omkring 80 procent, hvis man har haft to depressioner. Blandt de patienter, der bliver indlagt for en depression (de meget svære tilfælde), vil cirka 70 procent udvikle flere depressioner. Desuden tyder undersøgelser på, at depressionernes sværhedsgrad øges med antallet af depressioner, ligesom intervallet mellem episoderne bliver kortere og kortere.

Gode råd om depression

Det allervigtigste råd til den, der har fået en depression, er at komme i behandling. Men samtidig er en af de største barrierer ved sygdommen overhovedet at indse, at man har brug for hjælp. Derfor går der ofte alt for langt tid, før den deprimerede kommer til læge, og når vedkommende endelig kommer af sted, fortæller de ofte ikke, at de føler sig deprimerede. De siger i stedet, at de har tabt sig, er trætte, har smerter eller har problemer med at sove. Der ligger altså en stor opgave for den praktiserende læge i at afdække, hvad der gemmer sig bag de fysiske symptomer.

Når depressionen er diagnosticeret, og man er kommet i behandling, er der yderligere en række ting, man selv kan gøre for at komme lettere gennem sin sygdom:

  • Tag kroppens budskaber alvorligt, og lyt til din krop og dine følelser.

  • Før samtaler med dig selv. Skriv, tegn og mal. Det kan afklare dine tanker og følelser.

  • Opsøg andre og bed om hjælp til at tale om det, du finder svært og måske flovt.

  • Vis din svaghed, så andre ikke tror, du klarer det hele selv.

  • Slap af, og spænd af, og vær god ved dig selv. Gør ting, din krop godt kan lide, og prøv at holde forbruget af alkohol, tobak og medicin nede.

  • Sygemeld dig eventuelt fra arbejde i en periode, så du får ro og kræfter til at bearbejde situationen.

  • Alle begår fejl. Mind dig selv om, at du også har ret til at begå fejl.

  • Giv dig tid. Det tager tid at arbejde sig igennem en krise eller en sorg.

Det nære netværk, familie og venner kan også hjælpe den deprimerede. Depressionsforeningen har opstillet 10 gode råd til pårørende og andre, der har depressioner tæt inde på livet:

  • Tag først og fremmest sygdommen alvorligt.

  • Sæt dig ind i, hvad depression er.

  • Hjælp den syge med at finde ud af, hvor og hvordan han/hun kan finde professionel hjælp.

  • Planlæg gerne "færdigtpakkede" aktiviteter, hvor den syge kan deltage uden at skulle tage stilling til indhold, transport mv.

  • Trøst den syge ved for eksempel at sige: "Husk, at du bliver rask. Sygdommen kan behandles".

  • Spar den syge for gode råd som: "Hvis jeg var dig, så ville jeg…" Eller: "Tag dig nu sammen".

  • Den depressive er syg - ikke doven. Undlad bebrejdelser.

  • Læg ikke op til lange diskussioner om "hvorfor".

  • Husk, det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen.

  • Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer.

Sådan stilles diagnosen

WHOs diagnosesystem, som vi bruger herhjemme ser sådan ud:

A: Depressive kernesymptomer

  • nedtrykthed

  • nedsat lyst eller interesse

  • nedsat energi eller øget træthed.

    B: Depressive følgesymptomer

  • nedsat selvtillid eller selvfølelse

  • selvbebrejdelser eller skyldfølelse

  • tanker om død eller selvmord

  • tænke- eller koncentrationsbesvær

  • agitation eller hæmning

  • søvnforstyrrelser

  • Appetit- og vægtændring.

    Let depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 2 fra B.

    Moderat depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 4 fra B.

    Svær depression: Du har alle 3 symptomer fra A + mindst 5 fra B.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, professor Poul Videbech, Depressionsforeningen

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 11.02.2010