 | |
| Undersøgelser af mandens fertilitet |
|
|
Af Jens Fedder, forskningslektor,
overlæge, ph.d.,
|
Hvordan foregår sædprøven?
Mandens frugtbarhed vurderes sædvanligvis på basis af en eller
flere sædprøver. Sædprøver produceres ved onani og udløsning i et plastikglas.
For de fleste mænd er det optimalt at have været afholdende minimum 2-3 døgn og
maximalt 7 døgn forud for sædafgang. Den klinik, som man skal aflevere prøven
til, vil som regel udstikke specifikke retningslinjer for, hvor lang tid der
skal gå fra den forudgående sædafgang.
Hvis man laver sædprøven hjemmefra, bør den afleveres i det
laboratorium, hvor den skal undersøges, indenfor 1 time. Det er vigtigt, at
sædprøven ikke bliver for afkølet undervejs, og man kan med fordel holde den
inde på kroppen (for eksempel i bukselinningen el. lign.), til den skal
afleveres.
|
Hvad undersøger man i en sædprøve?
En sædprøve har normalt et volumen på 2-5 ml. Den indeholder
sædceller, der er blandet med væske fra sædblærer og blærehalskirtel. Ved
sædundersøgelse ser man på:
-
Koncentrationen af sædceller – det vil sige, hvor mange
sædceller der er i sædprøven.
-
Sædcellernes evne til at bevæge sig. Det mest simple er at
vurdere, hvor stor en procentdel af sædcellerne, der er bevægelige.
-
Sædcellernes udseende. Idet sædceller med et såkaldt ”normalt
udseende” har størst befrugtningsevne, bestemmer man sædvanligvis også, hvor
stor en andel disse udgør af det samlede antal.
Udover disse ”basisparametre” bestemmer man i specielle
situationer eller som led i videnskabelige undersøgelser sædcellers evne til at
undergå bestemte modningsreaktioner eller undersøger, om sædcellernes
arvemateriale (DNA) er ”pakket” optimalt . Hvis sædcellerne bindes sammen i
klumper, kan man undersøge, om dette skyldes antistoffer mod disse.
|
Hvad kan en blodprøve fortælle?
Mænd uden sædceller i sædvæsken får taget blodprøver til
henholdsvis hormonundersøgelser og genetiske undersøgelser.
Hormonundersøgelserne kan pege på, om tilstanden skyldes
nedsat/manglende produktion af sædceller eller aflukning af sædvejene.
Hormonanalyserne kan desuden vise, om tilstanden skyldes manglende produktion
af overordnede kønshormoner.
De genetiske undersøgelser kan afsløre, om den manglende
sædcelle-produktion skyldes kromosom-afvigelser (som fx et ekstra X-kromosom)
eller små defekter på mandens Y-kromosom (hvor gener, der styrer
sædcelleproduktion, sidder).
Hvis mandens sædvejer er aflukkede, påviser man ved de genetiske
undersøgelser ikke sjældent, at manden er bærer af et gen, der i ”dobbeltdosis”
kan være årsag til en sygdom, som kaldes
Cystisk fibrose. Hvis man påviser et
sådant gen, undersøger man også om den kvindelige partner har et sådant gen, så
man sikrer sig, at parret ikke får et barn med sygdommen Cystisk
fibrose.
|
Kan der være udsving i sædkvaliteten hos en mand?
Der kan være store variationer i kvaliteten af sædprøver
afleveret af én mand, og de fleste mænd vil på et eller andet tidspunkt have
nedsat sædkvalitet. Momentan eller periodevis nedsat sædkvalitet kan skyldes
nedsat seksuel ophidselse eller, at man har haft feber forud for
sædundersøgelsen. Sædcellernes udvikling fra tidlige forstadier varer ca. 74
dage, og da infektioner og temperatur-forhøjelse (feber) kan hæmme denne
udvikling på mange stadier, kan sædkvaliteten være nedsat mere end to måneder
efter, at en mand har haft feber.
|
Hvad er normal sædkvalitet?
I adskillige år har man jævnfør anbefaling fra
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) haft følgende krav til det, man kalder en
normal sædkvalitet:
-
Der skal være minimum 2 ml sæd.
-
Der skal være mindst 20 millioner sædceller per ml
sæd.
-
Minimum halvdelen af sædcellerne i prøven disse skal bevæge sig
-
Tilstrækkeligt mange (4 procent hvis man anvender strikte
kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)
De seneste år går udviklingen i retning af, at man kræver lidt
færre sædceller for at en sædprøve kan betragtes som værende normal. Til
gengæld lægger man større vægt på, at sædcellerne er af god kvalitet -– det vil
sige ser normale ud og bevæger sig .
|
Årsager til nedsat fertilitet hos manden
Ved nedsat sædkvalitet skal man huske først at tænke på de helt
almindelige mulige grunde hertil: Får manden medicin, som kan give nedsat
sædkvalitet? Går han i sauna? Osv. Hvis ikke dette er tilfældet, kan der være
mange forskellige årsager til såvel, at manden har en nedsat produktion af
sædceller, som at hans sædveje er aflukkede.
En nedsat produktion af sædceller kan eksempelvis
skyldes:
-
Genetiske årsager – det er ofte tilfældet, hvis sædkvalitet er
svært nedsat. En generisk årsag til nedsat sædkvalitet kan eksempelvis være små
defekter på mandens Y-kromosom, hvor de gener, der styrer sædcelleproduktion,
sidder).
-
Hormonsygdomme, hvor manden mangler overordnede kønshormoner -
her kan hormonbehandling afhjælpe mandens problem.
-
Betændelse i testiklerne – nogle mænd kan for eksempel have
haft betændelse i testiklerne i forbindelse med fåresyge
-
At testiklerne ikke er faldet ned i pungen ved fødslen. Man
ved, at det kan skade sædcelleproduktionen, hvis testiklerne bliver udsat for
en højere temperatur, hvilket sker, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen,
men forbliver i bughulen. Derudover er der er formentlig en fælles
bagvedliggende årsag til, at testiklerne ikke kommer ned i pungen, og at
sædcelle-produktionen er nedsat.
-
Kemoterapi eller anden medicinsk behandling.
Aflukning af sædveje kan eksempelvis
skyldes:
-
Genetiske årsager.
-
Medfødte misdannelser.
-
Infektioner som for eksempel klamydia og gonorré kan hindre
sæden i at passere i bitestikel eller sædleder.
-
Traumer (trafikuheld, vådeskud, tortur osv.)
I specielle tilfælde ”løber” sædcellerne op i urinblæren i
stedet for ud gennem urinrøret. I disse situationer kan nogle sædceller
udvindes fra frisk-ladet urin opsamlet umiddelbart efter sædafgang.
I tilfælde, hvor problemet skyldes aflukkede sædveje, kan
sædceller trækkes ud af testiklerne med en kanyle og bruges til
mikroinsemination.
Man kan læse mere om de enkelte årsager på Dansk
Fertilitetsselskabs hjemmeside
www.fertilitetsselskab.dk
under Guidelines..
|
Nedsat sædkvalitet og fertilitetsbehandling
Når man skal vurdere, hvilken behandling man kan tilbyde et
givent par, ”oprenser” man normalt en eller flere sædprøver, hvilket betyder,
at man sorterer de bedste sædceller fra. Det totale antal levende, bevægelige
sædceller, man opnår ved en sådan oprensning, er afgørende for, hvilken
behandling man kan tilbyde parret .
Normalt kræves omkring 2 millioner bevægelige sædceller, for at
parret kan anbefales insemination med partners sæd. Til ”almindelig”
ægtransplantations-behandling
(IVF) benyttes
normalt 100.000-150.000 bevægelige sædceller per æg, mens man til
mikroinseminations-behandling
(ICSI) kan klare sig
med én god sædcelle til injektion i hvert æg.
Man kan holde sig orienteret om de retningslinjer, som danske
fertilitetslæger anvender ved at se på den åbne hjemmeside
www.fertilitetsselskab.dk
under Guidelines.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.08.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
