Annonce
Med doping i blodet

Doping presser sportsmænd og deres moral til det yderste. Men præstationsfremmende stoffer har været kendt i århundreder.

Doping er ikke noget der først er kommet til sporten sammen med cykelrytternes fantomhjelme og svømmernes kropsnære heldragter. Drømmen om at blive nummer et for enhver pris har eksisteret i mange sportsmænds hoveder igennem århundreder. Der er store pengepræmier i sport på topplan - det har der været de sidste tusind år. Og pengene synes at have en vis effekt på mange udøveres moral. Selv i starten af dette århundrede var førstepladsen noget, man ville dø for. Maratonløberen Thomas Hicks fra det amerikanske atletikhold var hovedpersonen i én af de tidligst kendte dopingsager fra det 20. århundrede. Ved OL i St. Louis i 1904 var han lige ved at miste livet i sin kamp for at vinde det 42 kilometer lange løb. En blanding af styknin og cognac var hans recept. Stryknin er et giftstof, som i små doser virker opkvikkende. Thomas Hicks overlevede. Men det er ikke alle der gør dét. Samtidig kan doping betyde livsvarig udelukkelse fra den sport man har levet for.

Doping i Danmark

Svulmende muskler og hurtig kraft. Dopingen florerer over det hele. Det er ikke kun i fitness-centrene, hvor bodybuildere ønsker hurtige resultater. Også i den etablerede klubverden lever stofferne deres liv i idrætsudøvernes kroppe. De sportsgrene hvor dopingen primært findes er ifølge Team Danmarks undersøgelser styrkeløft, vægtløftning, cykling, atletik og svømning. Der bliver løbende taget stikprøver i de danske klubber og til store stævner. I 1999 blev der taget 1.037 dopingprøver i Danmark. Fem var positive. På verdensplan er tallet langt højere. NetDoktor.dk vil her prøve at give et lille indblik i, hvad doping er, og hvilke konsekvenser de præstationsfremmende stoffer kan have for et almindeligt menneske.

De syv dopingkategorier

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, sætter retningslinjerne for hvilke stoffer, der skal sættes på dopinglisten. Det sker i samarbejde med specialforbund og organisationer som Team Danmark over hele verden. Det gør det muligt for dopingkontrollørerne at ensrette deres arbejde. De forbudte stoffer er mange – listen er på 135 navngivne stoffer og et uanet antal relaterede. For at gøre det hele lidt mere overskueligt for både udøvere og kontrollører, har man valgt at opdele dopingmetoderne i syv kategorier: Stimulerende stoffer, narkotika, anabole stoffer, vanddrivende stoffer, peptidhormoner, bloddoping, kemisk, fysisk og farmakologisk manipulation. Derudover er der en del stofgrupper, der har visse restriktioner, for eksempel alkohol, marihuana og lokalbedøvende midler. Men dem bliver der ikke umiddelbart testet for ved en almindelig prøve. De står ikke automatisk på listen som de stimulerende stoffer for eksempel gør.

Stimuleret til præstation

Blodet pumper hurtigere, og det fysiske overskud er større end normalt, hvis man bruger opkvikkende midler. Men det er forbudt i sportssammenhænge. Og listen over stimulerende stoffer er lang. Blandt navnene finder man blandt andet amfetamin, bromantan og koffein. Koffein findes i kaffe og det kan umiddelbart virke mærkværdigt at dette stof står på forbudslisten. Men faktisk kan 10-12 kopper kaffe virke som et præstationsfremmende stof. Men da man ikke kan forbyde folk at drikke kaffe, kan man kun blive taget for koffein-doping hvis indholdet af koffein er 12 mikrogram per milliliter. Bromantan er navnet på ét af de nyeste midler på listen over forbudte stimulerende stoffer. Det blev først rigtig kendt ved OL i Atlanta 1996. To russiske svømmere, en litauisk cykelrytter og en russisk bryder blev diskvalificeret efter IOCs dopingkontrol tog dem med bromantan i blodet. Og stoffet må virke, for test-resultatet betød, at både Andrei Korneyev, brystsvømmer på 200 meter, og Zafar Gouliev, bryder i 48 kg vægtklassen, pænt måtte levere deres bronzemedaljer tilbage. Bromantan påvirker centralnervesystemet, ligesom amfetamin og efedrin. Men det er ikke det hele. Nogle af IOCs dopingeksperter mistænker stoffet for også at kunne sløre det mandlige kønshormon testosteron. Derfor er midlet også på listen over doping-manipulation. Testosteronen findes blandt andet i de anabole stoffer.

Hormoner der påvirker kroppen

De anabole steroider er nok den dopingform, der op igennem 1980erne og 1990erne har været mest kendt blandt almindelige mennesker. Anabole steroider er kemiske efterligninger af testosteron. De fås enten i tabletform eller flydende, så steroiderne skal sprøjtes direkte i musklerne. Men ligegyldig hvordan de indtages, kan de spores i kroppen. Nogle helt op til et år efter indtagelse. Stofferne går ind og påvirker kernen i enhver celle i kroppen. Det vil altså sige, at selve DNAet påvirkes. Hos mændene betyder det, at deres egen naturlige produktion af testosteron stopper. Og uden den funktion stopper produktionen af sædceller helt af sig selv. For mange går den aldrig i gang igen, selvom de stopper med at dope sig. For kvinderne er bivirkningerne flere. Da anabole steroider efterligninger det mandlige kønshormon, får kvinderne flere mandige træk. Skægvækst og flere hår på kroppen er nogle af tegnene. Samtidig stopper menstruationen, klitoris vokser og de dopede kvinder får dybere stemmer. Ifølge Team Danmark bruger godt 10.000 danskere steroider. Det er oftest i fitnesscentrene man finder dem. Og også dér er salget af de ulovlige stoffer størst. Men ifølge opgørelser fra politiet er der også et stort salg af stofferne på værtshuse. Et af de nyeste stoffer på listen over ulovlige anabole stoffer er Androstendion. Det er et forstadie til det mandlige kønshormon testosteron. I USA har stoffet indtil for nylig været solgt som naturprodukt – hvilket det absolut ikke er. DHEA - dehydroepiandrosteron - er i samme genre. Igen et forstadie til testosteron. Men ingen af disse stoffer har nogensinde vist en effekt trods flere videnskabelige forsøg. Mange der bruger anabole stoffer over en længere periode vælger at gå i gang med endnu en kur af ulovlige dopingstoffer, når de stopper med steroiderne. Humant chorion gonadotropin - HCG - er et hormon, som dannes hos gravide kvinder. Og det har ry for at starte den naturlige produktion af testosteron igen, men det er ikke sikkert, at det vil ske. HCG findes også som lægemiddel og står på dopinglisten under peptidhormoner.

Væksthormon giver store næser og fødder

Hvor de anabole steroider er kunstigt fremstillet og ikke bærer nogen former for smitterisiko, kan væksthormoner rent faktisk give hiv, gulsot og Creutzfelt Jakobs sygdom. Grunden er, at ikke alle væksthormoner er dyrket fra bunden på laboratorier, men indimellem kan stamme fra den menneskelige hypofyse. Det er dog oftest en risiko man løber, hvis man køber væksthormonerne illegalt. Hvis sunde og stærke mennesker bruger væksthormon kan det føre til et overskud af væksthormon. Det kan få kroppen til at vokse på de særeste steder. Næse, hænder og fødder kan bliver større. Samtidig kan væksthormon udløse sukkersyge og alvorlige allergiske reaktioner. Hvor de anabole steroider er billige - 20 kroner per tablet - koster en væksthormonkur op til flere tusinde kroner. Penge og udholdenhed var også baggrunden for dopinghistoriens indtil videre største kaos.

EPO - cykelsportens mare

Den sportslige cykel-fiasko Tour de France 1999 blev EPOens brag af en entré i folks doping-bevidsthed. Adskillige ryttere og deres sportsdirektører måtte med skam meddele, at de havde indtaget eller givet stoffet. EPO - erythropoietin - er et hormon, der dannes i nyrerne. Det er på dopinglisten opført under peptidhormoner. Det har de sidste 15 år været fremstillet ved hjælp af genteknologi. EPO øger produktionen af røde blodlegmer, som indeholder hæmoglobin. Og da det er hæmoglobinen, der binder ilten i kroppen, kan man ved brug af EPO øge sin iltoptagelse med helt op til 10 procent. Det gør at udholdenheden for en cykelrytter for eksempel bliver stærkt forøget. Én af grundene til at EPO har været flittigt brugt er den hurtige udskillelse af stoffet. Kroppen skal ikke bruge ret lang tid, før en dopingkontrol ingenting kan afsløre. Der er intenst blevet arbejdet på at udvikle nye analysemetoder der kan afsløre EPOen. Og forskerne er nu kommet frem til flere, én af dem skulle have været brugt i forbindelse med De Olympiske Lege i Sydney, men af flere årsager er det ikke sket. EPOen er faktisk en nyudvikling af bloddoping.

Bloddoping - blod på lager

Bloddoping kan nemlig på gammeldags vis øge antallet af røde blodlegemer i kroppen. Dopingen er faktisk en blodtransfusion af ens eget lagrede blod eller blod fra en donor. Man får den samme præstationsfremmende effekt som brug af EPO, hvis man tilfører sin krop én til halvanden liter blod. Men ved blodtransfusioner er der altid en risiko for at blive smittet med sygdomme eller infektioner, hvis det blod man får puttet i årerne er donorblod. Derfor er den form for doping ikke nær så udbredt, som den var i begyndelsen af 1980erne. Alle former for doping opført på IOCs dopingliste er ulovlige. Men visse dopingmetoder har større konsekvenser end andre. Koffein skal man ikke indtage for sjov, men man dør ikke af det, med mindre man spiser i kilovis. Hvorimod anabole stoffer, væksthomoner og flere af de andre doping metoder kan få alvorlige og livsvarige konsekvenser for dit liv. Sport er sjovt. Pirrer konkurrencegenet og giver kassen, hvis man er god nok. Men snyder man for at vinde, bør man overveje om kroppen og livet virkelig skal være indsatsen for en bedre præstation.

Læs mere om DOPING


Sidst opdateret: 28.09.2000










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

[an error occurred while processing this directive]
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark