 | |
|
Doping presser sportsmænd og deres moral til det
yderste. Men præstationsfremmende stoffer har været kendt i århundreder.
Doping er ikke noget der først er kommet til sporten sammen med
cykelrytternes fantomhjelme og svømmernes kropsnære heldragter. Drømmen om at
blive nummer et for enhver pris har eksisteret i mange sportsmænds hoveder
igennem århundreder. Der er store pengepræmier i sport på topplan - det har der
været de sidste tusind år. Og pengene synes at have en vis effekt på mange
udøveres moral. Selv i starten af dette århundrede var førstepladsen noget, man
ville dø for. Maratonløberen Thomas Hicks fra det amerikanske atletikhold var
hovedpersonen i én af de tidligst kendte dopingsager fra det 20. århundrede.
Ved OL i St. Louis i 1904 var han lige ved at miste livet i sin kamp for at
vinde det 42 kilometer lange løb. En blanding af styknin og cognac var hans
recept. Stryknin er et giftstof, som i små doser virker opkvikkende. Thomas
Hicks overlevede. Men det er ikke alle der gør dét. Samtidig kan doping betyde
livsvarig udelukkelse fra den sport man har levet for.
|
Doping i Danmark
Svulmende muskler og hurtig kraft. Dopingen florerer over det
hele. Det er ikke kun i fitness-centrene, hvor bodybuildere ønsker hurtige
resultater. Også i den etablerede klubverden lever stofferne deres liv i
idrætsudøvernes kroppe. De sportsgrene hvor dopingen primært findes er ifølge
Team Danmarks undersøgelser styrkeløft, vægtløftning, cykling, atletik og
svømning. Der bliver løbende taget stikprøver i de danske klubber og til store
stævner. I 1999 blev der taget 1.037 dopingprøver i Danmark. Fem var positive.
På verdensplan er tallet langt højere. NetDoktor.dk vil her prøve at give et
lille indblik i, hvad doping er, og hvilke konsekvenser de præstationsfremmende
stoffer kan have for et almindeligt menneske.
|
De syv dopingkategorier
Den Internationale Olympiske Komité, IOC, sætter
retningslinjerne for hvilke stoffer, der skal sættes på dopinglisten. Det sker
i samarbejde med specialforbund og organisationer som Team Danmark over hele
verden. Det gør det muligt for dopingkontrollørerne at ensrette deres arbejde.
De forbudte stoffer er mange – listen er på 135 navngivne stoffer og et uanet
antal relaterede. For at gøre det hele lidt mere overskueligt for både udøvere
og kontrollører, har man valgt at opdele dopingmetoderne i syv kategorier:
Stimulerende stoffer, narkotika, anabole stoffer, vanddrivende stoffer,
peptidhormoner, bloddoping, kemisk, fysisk og farmakologisk manipulation.
Derudover er der en del stofgrupper, der har visse restriktioner, for eksempel
alkohol, marihuana og lokalbedøvende midler. Men dem bliver der ikke
umiddelbart testet for ved en almindelig prøve. De står ikke automatisk på
listen som de stimulerende stoffer for eksempel gør.
|
Stimuleret til præstation
Blodet pumper hurtigere, og det fysiske overskud er større end
normalt, hvis man bruger opkvikkende midler. Men det er forbudt i
sportssammenhænge. Og listen over stimulerende stoffer er lang. Blandt navnene
finder man blandt andet amfetamin, bromantan og koffein. Koffein findes i kaffe
og det kan umiddelbart virke mærkværdigt at dette stof står på forbudslisten.
Men faktisk kan 10-12 kopper kaffe virke som et præstationsfremmende stof. Men
da man ikke kan forbyde folk at drikke kaffe, kan man kun blive taget for
koffein-doping hvis indholdet af koffein er 12 mikrogram per milliliter.
Bromantan er navnet på ét af de nyeste midler på listen over forbudte
stimulerende stoffer. Det blev først rigtig kendt ved OL i Atlanta 1996. To
russiske svømmere, en litauisk cykelrytter og en russisk bryder blev
diskvalificeret efter IOCs dopingkontrol tog dem med bromantan i blodet. Og
stoffet må virke, for test-resultatet betød, at både Andrei Korneyev,
brystsvømmer på 200 meter, og Zafar Gouliev, bryder i 48 kg vægtklassen, pænt
måtte levere deres bronzemedaljer tilbage. Bromantan påvirker
centralnervesystemet, ligesom amfetamin og efedrin. Men det er ikke det hele.
Nogle af IOCs dopingeksperter mistænker stoffet for også at kunne sløre det
mandlige kønshormon testosteron. Derfor er midlet også på listen over
doping-manipulation. Testosteronen findes blandt andet i de anabole
stoffer.
|
Hormoner der påvirker kroppen
De anabole steroider er nok den dopingform, der op igennem
1980erne og 1990erne har været mest kendt blandt almindelige mennesker. Anabole
steroider er kemiske efterligninger af testosteron. De fås enten i tabletform
eller flydende, så steroiderne skal sprøjtes direkte i musklerne. Men
ligegyldig hvordan de indtages, kan de spores i kroppen. Nogle helt op til et
år efter indtagelse. Stofferne går ind og påvirker kernen i enhver celle i
kroppen. Det vil altså sige, at selve DNAet påvirkes. Hos mændene betyder det,
at deres egen naturlige produktion af testosteron stopper. Og uden den funktion
stopper produktionen af sædceller helt af sig selv. For mange går den aldrig i
gang igen, selvom de stopper med at dope sig. For kvinderne er bivirkningerne
flere. Da anabole steroider efterligninger det mandlige kønshormon, får
kvinderne flere mandige træk. Skægvækst og flere hår på kroppen er nogle af
tegnene. Samtidig stopper menstruationen, klitoris vokser og de dopede kvinder
får dybere stemmer. Ifølge Team Danmark bruger godt 10.000 danskere steroider.
Det er oftest i fitnesscentrene man finder dem. Og også dér er salget af de
ulovlige stoffer størst. Men ifølge opgørelser fra politiet er der også et
stort salg af stofferne på værtshuse. Et af de nyeste stoffer på listen over
ulovlige anabole stoffer er Androstendion. Det er et forstadie til det mandlige
kønshormon testosteron. I USA har stoffet indtil for nylig været solgt som
naturprodukt – hvilket det absolut ikke er. DHEA - dehydroepiandrosteron - er i
samme genre. Igen et forstadie til testosteron. Men ingen af disse stoffer har
nogensinde vist en effekt trods flere videnskabelige forsøg. Mange der bruger
anabole stoffer over en længere periode vælger at gå i gang med endnu en kur af
ulovlige dopingstoffer, når de stopper med steroiderne. Humant chorion
gonadotropin - HCG - er et hormon, som dannes hos gravide kvinder. Og det har
ry for at starte den naturlige produktion af testosteron igen, men det er ikke
sikkert, at det vil ske. HCG findes også som lægemiddel og står på dopinglisten
under peptidhormoner.
|
Væksthormon giver store næser og fødder
Hvor de anabole steroider er kunstigt fremstillet og ikke bærer
nogen former for smitterisiko, kan væksthormoner rent faktisk give hiv, gulsot
og Creutzfelt Jakobs sygdom. Grunden er, at ikke alle væksthormoner er dyrket
fra bunden på laboratorier, men indimellem kan stamme fra den menneskelige
hypofyse. Det er dog oftest en risiko man løber, hvis man køber væksthormonerne
illegalt. Hvis sunde og stærke mennesker bruger væksthormon kan det føre til et
overskud af væksthormon. Det kan få kroppen til at vokse på de særeste steder.
Næse, hænder og fødder kan bliver større. Samtidig kan væksthormon udløse
sukkersyge og alvorlige allergiske reaktioner. Hvor de anabole steroider er
billige - 20 kroner per tablet - koster en væksthormonkur op til flere tusinde
kroner. Penge og udholdenhed var også baggrunden for dopinghistoriens indtil
videre største kaos.
|
EPO - cykelsportens mare
Den sportslige cykel-fiasko Tour de France 1999 blev EPOens brag
af en entré i folks doping-bevidsthed. Adskillige ryttere og deres
sportsdirektører måtte med skam meddele, at de havde indtaget eller givet
stoffet. EPO - erythropoietin - er et hormon, der dannes i nyrerne. Det er på
dopinglisten opført under peptidhormoner. Det har de sidste 15 år været
fremstillet ved hjælp af genteknologi. EPO øger produktionen af røde
blodlegmer, som indeholder hæmoglobin. Og da det er hæmoglobinen, der binder
ilten i kroppen, kan man ved brug af EPO øge sin iltoptagelse med helt op til
10 procent. Det gør at udholdenheden for en cykelrytter for eksempel bliver
stærkt forøget. Én af grundene til at EPO har været flittigt brugt er den
hurtige udskillelse af stoffet. Kroppen skal ikke bruge ret lang tid, før en
dopingkontrol ingenting kan afsløre. Der er intenst blevet arbejdet på at
udvikle nye analysemetoder der kan afsløre EPOen. Og forskerne er nu kommet
frem til flere, én af dem skulle have været brugt i forbindelse med De
Olympiske Lege i Sydney, men af flere årsager er det ikke sket. EPOen er
faktisk en nyudvikling af bloddoping.
|
Bloddoping - blod på lager
Bloddoping kan nemlig på gammeldags vis øge antallet af røde
blodlegemer i kroppen. Dopingen er faktisk en blodtransfusion af ens eget
lagrede blod eller blod fra en donor. Man får den samme præstationsfremmende
effekt som brug af EPO, hvis man tilfører sin krop én til halvanden liter blod.
Men ved blodtransfusioner er der altid en risiko for at blive smittet med
sygdomme eller infektioner, hvis det blod man får puttet i årerne er donorblod.
Derfor er den form for doping ikke nær så udbredt, som den var i begyndelsen af
1980erne. Alle former for doping opført på IOCs dopingliste er ulovlige. Men
visse dopingmetoder har større konsekvenser end andre. Koffein skal man ikke
indtage for sjov, men man dør ikke af det, med mindre man spiser i kilovis.
Hvorimod anabole stoffer, væksthomoner og flere af de andre doping metoder kan
få alvorlige og livsvarige konsekvenser for dit liv. Sport er sjovt. Pirrer
konkurrencegenet og giver kassen, hvis man er god nok. Men snyder man for at
vinde, bør man overveje om kroppen og livet virkelig skal være indsatsen for en
bedre præstation.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.09.2000
|
| |
|
HJÆLP!!!!
